Skuespiller Henrik Noél Olesen som dansk PTSD-ramt veteran
Skuespillerskift
Teaterdirektøren tog beslutningen om skuespillerskiftet ud fra et kunstnerisk grundlag. "Det giver absolut mening at caste en rutineret skuespiller til en så vigtig rolle. Hovedrollen i en stærk forestilling som "CELLEN", skal portrætteres med både en værdighed og eftertænksomhed i forhold til de danske veteraner; noget, som jeg ved, at Henrik Noél Olesen kan levere,” siger Josef W. Nielsen.
En genkendelse gennem kunsten
Noél Olesen mødte kunstnerisk leder af Teater Solaris, Sananda Solaris, da hun var elev på Statens Teaterskole.
”Jeg er her pga. Sananda, og hendes måde at lave teater på. Jeg arbejdede sammen med hende da hun var elev på Statens Teaterskole. Jeg forelskede mig i hendes vision for teatret, fordi det allerede dengang var meget tydeligt, hvad hun ville med sin kunst. Hun laver teater der vil sit publikum,” forklarer han. Visionen om, at teatret skal være med til at åbne op for sårbare emner, og skabe udvikling i samfundet, var af afgørende betydning, da Noél Olesen sagde ja til at arbejde med Solaris. ”Jeg oplever, at Teater Solaris er et teater, som går ind og portrætterer fortællinger, som kan bidrage til udvikling, og skabe forståelse hos folk. Jeg er interesseret i teater der bryder tabuer, fordi jeg som menneske er optaget af at nedbryde angsten for at tale om det, der gør ondt. Dette genkendte Sananda og jeg i hinanden for mange år siden, og derfor sidder jeg her i dag, som en del af Teater Solaris”.
Rollen som en dansk PTSD-ramt veteran
Når forestillingen ”CELLEN” har premiere d. 21. juni på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø, spiller Noél Olesen rollen som en tidligere udsendt soldat, der, efter mange år i følelsesmæssig isolation, uden genkendelse og forståelse, ender i en dybt psykotisk PTSD-tilstand. Veteranens hverdag er fyldt med flashbacks til tiden som udsendt i mellemøsten, hvor han skulle fuldføre en meget svær mission. Noél Olesen udtrykker, ”Det er voldsomt at sætte sig ind i disse tilstande af PTSD. Det er hårdt arbejde, fordi man skal ned i sig selv og finde den smerte, som ensomheden og isolationen fører med sig.” Overfor Noél Olesen spiller Paw Terndrup en formodet dansk terrorist i rollen som ”fangen”, hvem soldaten har til opgave at transportere sikkert til Danmark, så han kan komme for en retssag.
Et stolt samarbejde
Dramatiker og instruktør på stykket, Sananda Solaris, er meget stolt af at samarbejde med Noél Olesen. ”Jeg er utroligt stolt af at have Henrik Noél Olesen med på dette teater. Det, at han er kommet ind i vores teater, er en gave for os, og en kæmpe kapacitet. Jeg anser ham for at være en af Danmarks mest markante og dygtige skuespillere,” udtrykker hun. Solaris og Noél Olesen har tidligere samarbejdet om at lave teater, og denne forestilling er, i virkeligheden, en fortsættelse, og afslutning, på det, de påbegyndte for mange år siden. ”Da jeg mødte Henrik på teaterskolen startede vi trilogien ”Stedbarnet” sammen, og denne forestilling ”CELLEN” er den sidste i rækken af fortællinger. Forestillingen er faktisk baseret på det arbejde som vi lavede sammen dengang, så jeg anser dette samarbejde som en ring, der afsluttes – en slags højere mening, måske?”, ler hun.
Forestillingen har premiere d. 21. juni kl. 19 på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø, og spiller d. 22.+27.-28. juni samme tid og sted.
Instruktør og dramatiker: Sananda Solaris. Komponist: Henrik Marstal (Starchild #2)
Se mere information på: www.teatersolaris.dk
Kontakter
Patrick RavnPR- og presseansvarlig
Tlf:+45 26392389patrick@teatersolaris.dkBilleder
Links
Information om Teater Solaris 2
Følg pressemeddelelser fra Teater Solaris 2
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teater Solaris 2
Hærens Officersskole i unikt samarbejde med lokalt succesteater fra Lejre7.2.2018 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I anledning af Hærens Officersskoles 150 års jubilæum og Danmarks Veteraners 50 års fødselsdag, åbner officersskolen helt ekstraordinært Frederiksberg slot for en teaterforestilling.
Teater Solaris vil skabe varige forandringer i samfundet20.6.2017 06:24:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge afholder Teater Solaris for tredje gang Skjoldunge Festival og har urpremiere på deres fjerde forestilling. I år opføres forestillingen CELLEN – et stykke, som går tæt på en PTSD-ramt veteran, der har været vidne til tortur.
Henrik Noél Olesen som dansk PTSD-ramt veteran i "CELLEN"31.5.2017 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Noél Olesen afløser Josef W. Nielsen, når Teater Solaris har premiere på forestillingen "CELLEN".
Milano byder danske Teater Solaris velkommen24.5.2017 07:57:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med nomineringen til en anerkendt international teaterpris, opføres forestillingen ”Under Uvidenhedens Mørke” i Milano med Nukâka Coster-Waldau, Miké Fencker Thomsen, Alexander Montgomery-Andersen & Karina Møller.
Dansk teater nomineret til anerkendt international pris18.5.2017 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Teater Solaris er blevet nomineret til den internationale teaterpris "Il Teatro Nudo di Teresa Pomodoro", med forestillingen "Under Uvidenhedens Mørke".