Teater Solaris 2

Henrik Noél Olesen som dansk PTSD-ramt veteran i "CELLEN"

Del
Henrik Noél Olesen afløser Josef W. Nielsen, når Teater Solaris har premiere på forestillingen "CELLEN".

Skuespillerskift

Josef W. Nielsen, som er også er teaterdirektør hos Teater Solaris, bliver erstattet med Henrik Noél Olesen i rollen som soldaten i stykket. Noél kommer til at samarbejde med Paw Terndrup, der har rollen som fangen i stykket "CELLEN".

Teaterdirektøren tog beslutningen om skuespillerskiftet ud fra et kunstnerisk grundlag.

Josef W. Nielsen udtaler:
"Det giver absolut mening at caste en rutineret skuespiller til en så vigtig rolle. Hovedrollen i en så stærk forestilling som "CELLEN", skal portræteres med både en værdighed og eftertænksomhed i forhold til de danske veteraner; noget, som jeg ved, at Henrik Noél Olesen kan levere."

Biografi

Henrik Noél Olesen er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater 1997. Han har siden haft roller i et bredt repertoire, fx. "Drengene i skyggen" på Edison i 2000, "Faust er død" på Kaleidoskop i 2001, "Angst æder sjæle op" og i dramatiseringen af romanserien "Familien Gregersen" på Aarhus Teater 2005-08. Han er kendt fra rollen som Thor i tv-julekalenderen "Jul i Valhal". Desuden er en flittigt brugt birolleskuespiller i tv-serier som "Dicte", "Strisser på Samsø", "Sommer" og senest i DR's tv-serie "Bedrag".

Danmarks Veteraner er en forening, der samler danske kvinder og mænd, som opfylder regeringens kriterier for betegnelsen ”veteran” og som har modtaget enten en officiel medalje eller det officielle veterankort for deltagelse i en international operation. Protektor for foreningen er H.K.H. Prins Joachim.

Teater Solaris ønsker at tage et ansvar for at teatret bliver relevant for befolkningen, og at der skabes nye rammer og formater for teatermødet, hvor der er plads til fordybelse, mod og humanisme. De har ikke blot et publikum, men varige og værdifulde relationer med alle slags mennesker. Relationer, som rækker langt ud over selve teaterrummet. De er aktive, åbne og opsøgende overfor mennesker – og de ønsker at gøre en sand forskel i menneskers liv.

Instruktør og dramatiker: Sananda Solaris

Komponist: Henrik Marstal

Medvirkende: Paw Terndrup & Henrik Noél Olesen

Premiere: d. 21. juni 2017 kl. 19 på Sonnerupgaard Gods. Tølløsevej 53, 4330 Hvalsø.

Spiller også d. 22. og 27.-28. juni kl 19.

Se mere information på: www.teatersolaris.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Teater Solaris 2

Teater Solaris 2
Teater Solaris 2
Tølløsevej 53
4330 Hvalsø

53 80 04 70http://teatersolaris.dk/

Følg pressemeddelelser fra Teater Solaris 2

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teater Solaris 2

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye