Skrald på skoleskemaet
22.9.2021 09:51:02 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse

Cigaretskod, chipsposer og slikpapir er blandt trofæerne, når skolelever fremover drager på safari i det lokale vildnis for at finde og indsamle skrald.
SkraldeSafari er udviklet af Det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen, og målgruppen er folkeskolernes indskoling – og mellemtrin. Formålet er, at gøre børn klogere på, hvorfor affald i naturen er et problem.
- Naturen skal være natur – ikke skraldespand. Henkastede plastikposer, slikpapir og tomme dåser skader dyrene og forurener vores miljø. Affald hører ikke til i naturen, og fremtidens generationer kan være med til at gøre en stor forskel. Med det nye koncept ”SkraldeSafari” kan børn og unge blive klogere på, hvorfor affald i naturen er et problem samtidigt med, at det er sjovt, siger miljøminister Lea Wermelin.
Leg, læring og undervisningsmateriale
SkraldeSafari-konceptet rummer både leg, læring og konkret vejledning til at indsamle affald, og det er lige til at gå til som undervisningsmateriale for lærere eller til en fælles aktivitet for frivillige foreninger.
Ved at engagere børn og unge i affaldsindsamlinger får de en tidlig og udvidet opmærksomhed på affald, samt et positivt engagement i affaldshåndtering.
- Vi ved, at børn og unge generelt er optaget af affald i naturen, og at de også ser problemerne i deres egne lokalområder. Men som mange af os andre, skal de lige have et skub for også at gøre noget ved det. Får de det i f.eks. skolen eller foreningsregi, så tyder meget på, at de er mere tilbøjelige til at deltage i flere affaldsindsamlinger, siger Niels Holm Jensen, post.doc., adfærdsforsker, Aarhus Universitet.
Skoler er glade
Lærer Mikkel Riisbjerg Thomasen og pædagog Michael Svane fra Vibeskolen afd. Aunslev, som har været med til at teste konceptet, mener det har været en fantastisk lejlighed til netop at få fremelsket den bæredygtige kultur hos eleverne. De siger blandt andet:
- Elever og forældre har fra start vist stort engagement, initiativ og ikke mindst begejstring for at tage del i projektet. Glæden ved at gøre en forskel har været tydelig at mærke på børnene, der gladeligt har fortalt om, hvordan de holder naturen ren i fritiden, får sorteret og talt med deres forældre om rigtigt og forkert, når det kommer til håndtering affald.
Alle materialerne til SkraldeSafari er klar til at tage i brug med det samme og består af:
- Invitation til børnene/de unge
- Information til forældrene
- Fremgangsmåde og huskeliste
- Uddelingsark til selve affaldsindsamlingen
- Tidslinje-plakat (A3)
- Læringsmateriale.
Materialet kan findes på Plastikviden.dk fra den 22. september 2021.
Fakta
- SkraldeSafari lanceres d. 22 september 2021.
- SkraldeSafari er en del af den større kommunikationsindsats "Tak for ingenting... ", som skal mindske mængden af plastik og andet affald i naturen. "Tak for ingenting..." udføres af tre myndigheder under Miljøministeriet, Transportministeriet og Forsvarsministeriet, nemlig Det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og Søværnskommandoen.
- Det Nationale Plastikcenter er forankret i Miljøstyrelsen og etableret med det formål, at styrke samarbejde og viden om bæredygtig brug af plastik blandt organisationer, virksomheder og borgere i Danmark. Læs mere på Plastikviden.dk
- SkraldeSafari er udviklet for Det Nationale Plastikcenter i Miljøstyrelsen på baggrund af adfærdsanalyser, interessentinvolvering og test på blandt andet skoler.
- ”Tak for ingenting… i naturen” er suppleret med en tilskudspulje, ”Strandoprydningspuljen,” hvor der kan søges tilskud til aktiviteter, der bidrager til at fjerne plastik og andet affald fra de danske strande. Puljen er åben for ansøgning indtil 25. oktober. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Yderligere info:
Presserådgiver i Miljøministeriet, Nina Maria Klok, tlf. 24 96 81 57, e-mail: nimkl@mim.dk
Kontakter
Nina Maria KlokPresserådgiver
Tlf:24 96 81 57nimkl@mim.dkBilleder
Information om Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og LigestillingsministerietFrederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Læs mere på www.mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
