Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage
18.2.2026 07:00:00 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Den 1. oktober trådte EU-direktivet om udvidet producentansvar for emballage i kraft. Ordningen vender affaldsområdet på hovedet, så det er virksomhederne og ikke borgerne, der skal betale for, at kommunerne afhenter borgernes emballageaffald. Det viste sig at være dyrere end forventet for producenterne. Regeringen besluttede derfor at finde en model, der fik producentgebyret til at ligge på det niveau, som var forventet, da en bred aftalekreds indgik den politiske aftale om implementering af EU’s emballagedirektiv om udvidet producentansvar i 2022.
Nu er regeringen klar med et lovforslag til en ny model for producentgebyret. Modellen skal sikre, at producenterne skal betale den pris, der er nødvendig for at afhente emballageaffaldet, så virksomhederne ved, hvad de skal betale i producentgebyret. Samtidig sikrer modellen lavere priser for især glasemballage.
Med modellen vil kommunerne fortsat selv kunne vælge, hvordan de vil tilrettelægge affaldsindsamlingen, og kommunerne kan stadig tilbyde borgerne yderligere service. Det skal i overensstemmelse med den politiske aftale betales over affaldsgebyret.
Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om et serviceniveau for kommunernes affaldshåndtering og har været drøftet med partierne bag aftalen.
”Producentansvaret udspringer af EU-regler, som vi er forpligtet til at implementere. Det har vist sig at være dyrere og mere bøvlet for producenterne end forventet. Nu er vi klar med et nyt lovforslag, der giver virksomhederne den gennemsigtighed og sikkerhed om priserne, som de har efterspurgt. Vi forventer med lovforslaget at sænke prisen for f.eks. glasemballage med ca. 30 procent. Og så er det min klare ambition, at vi sammen med virksomhedsforummet for producentansvaret skal se på muligheden for at ændre de miljøgraduerede bidrag, så prisen falder endnu mere i 2026”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta:
- Lovforslaget er sendt i høring d. 17. februar 2026. Høringsperioden løber til d. 17. marts 2026.
Om benchmark-modellen
- Benchmark-modellen for producentgebyr, der fremgår af lovforslaget, fastsætter en maksimal pris for indsamling af emballageaffald fra husholdningerne for hver affaldsfraktion hos kommunerne. Det er de omkostninger, der er nødvendige for at indsamle emballageaffaldet.
- Med modellen vil kommunerne fortsat selv kunne vælge, hvordan de vil tilrettelægge affaldsindsamlingen, og kommunerne kan stadig tilbyde borgerne yderligere service. Det skal i overensstemmelse med den politiske aftale betales over affaldsgebyret.
- Kommunerne er inddelt i tre grupperinger, bykommuner, provinskommuner samt land- og ø-kommuner, og modellen tager afsæt i omkostningerne i de 20 procent billigste kommuner i hver gruppe af kommuner (dog er de billigste 10 procent af kommunerne trukket fra).
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
Ny bekendtgørelse baner vej for milliardinvesteringer i klimasikring mod højtstående grundvand5.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Med en ny bekendtgørelse kan spildevandsselskaberne gå i gang med at klimasikre byområder, som er truet af oversvømmelser fra højtstående grundvand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum