Skrabet finanslov uden ekstra bidrag fra energisektoren

Derfor er der da heller ikke blevet penge til ret meget, hvilket ærgrer FH-formand Lizette Risgaard.

”Der er tale om en meget stram finanslov, der smører en meget lille smørklat ud på en stor skive rugbrød. De enkelte initiativer er jo gode og relevante, men jeg er skuffet over, at man ikke er gået mere ambitiøst til sagen. For der er mange akutte udfordringer,” siger Lizette Risgaard.

Hun henviser blandt andet til, at man fra regeringens side stadig afviser at lade mellemhandlerne i energisektoren beskatte og yde et solidarisk bidrag for både 2022 og 2023, selvom overskuddene er eksploderet.

”Jeg har meget svært ved at forstå, at man er gået til finanslovsbordet med en ramme på under 200 millioner kroner, uden at regeringen samtidig vil opkræve mellemhandlerne et solidaritetsbidrag. Mellemhandlerne har jo mangedoblet deres profit til nu at være i milliardklassen, og det ville være fuldstændig fair, at regeringen bad dem om at bidrage til en mere ambitiøs finanslov,” siger Lizette Risgaard.

Erhvervsuddannelser og professionsuddannelser er ikke nævnt

Det springer særligt i øjnene, at de uddannelsesinstitutioner, der skal levere arbejdskraft til den grønne omstilling og velfærden, ikke er nævnt i aftalen.

”De seneste søgetal illustrerer, at vi står med en meget akut udfordring, som ikke forsvinder i morgen. Det kræver handling nu og her, og derfor er det helt uforståeligt, at hverken erhvervsuddannelserne eller erhvervsakademi- og professionsuddannelserne er nævnt med ét ord. Det stiller store krav til den kommende aftale om finansloven for 2024,” siger Lizette Risgaard.