FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skrabet finanslov uden ekstra bidrag fra energisektoren

24.4.2023 14:33:40 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Del
Et bredt flertal i Folketinget har netop indgået en finanslov, der udmønter en forhandlingsreserve på under 200 millioner kroner.

Derfor er der da heller ikke blevet penge til ret meget, hvilket ærgrer FH-formand Lizette Risgaard.

”Der er tale om en meget stram finanslov, der smører en meget lille smørklat ud på en stor skive rugbrød. De enkelte initiativer er jo gode og relevante, men jeg er skuffet over, at man ikke er gået mere ambitiøst til sagen. For der er mange akutte udfordringer,” siger Lizette Risgaard.

Hun henviser blandt andet til, at man fra regeringens side stadig afviser at lade mellemhandlerne i energisektoren beskatte og yde et solidarisk bidrag for både 2022 og 2023, selvom overskuddene er eksploderet.

”Jeg har meget svært ved at forstå, at man er gået til finanslovsbordet med en ramme på under 200 millioner kroner, uden at regeringen samtidig vil opkræve mellemhandlerne et solidaritetsbidrag. Mellemhandlerne har jo mangedoblet deres profit til nu at være i milliardklassen, og det ville være fuldstændig fair, at regeringen bad dem om at bidrage til en mere ambitiøs finanslov,” siger Lizette Risgaard.

Erhvervsuddannelser og professionsuddannelser er ikke nævnt

Det springer særligt i øjnene, at de uddannelsesinstitutioner, der skal levere arbejdskraft til den grønne omstilling og velfærden, ikke er nævnt i aftalen.

”De seneste søgetal illustrerer, at vi står med en meget akut udfordring, som ikke forsvinder i morgen. Det kræver handling nu og her, og derfor er det helt uforståeligt, at hverken erhvervsuddannelserne eller erhvervsakademi- og professionsuddannelserne er nævnt med ét ord. Det stiller store krav til den kommende aftale om finansloven for 2024,” siger Lizette Risgaard.

Kontakter

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00https://fho.dk

 

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse

Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye