Skovmøllens restaurantbygninger sættes til salg

Mange aarhusianere har nydt en kop varm kakao eller et godt måltid mad i de smukke omgivelser ved restauranten, der ligger ved Skovmøllen i skoven lige syd for Moesgaard. Nu bliver det muligt at købe de idylliske restaurantbygninger, som Moesgaard Museum sætter til salg. Museet beholder selv den fredede vandmølle, som fortsat vil indgå i museets formidling af herregårdsmiljøet omkring Moesgaard.
Restauranten på Skovmøllen har været forpagtet ud gennem mange år, mens museet har drevet selve møllen, hvor man ved særlige lejligheder har kunnet se det gamle mølleværk køre. Det er Moesgaards plan at fortsætte de aktiviteter efter en restaurering af møllen.
I forbindelse med ophør af den hidtil gældende forpagtningskontrakt, der udløber i december i år, ønsker Moesgaard Museum at sikre, at der også fremover kan være restaurant ved Skovmøllen uden, at museet fortsat skal stå som bygningsejer.
”Vi har arbejdet med det her igennem flere år, og vi gør det, fordi vi er sikre på, at det vil være bedst for Skovmøllen og dens mange besøgende, at vi laver en deling, hvor museet koncentrerer sig om den historiske formidling, og vi får nogle nye ejere til restauranten, som har det, som deres hovedfokus, ” siger direktør på Moesgaard, Mads Kähler Holst.
»Vi har været meget opmærksomme på, hvordan vi håndterer et frasalg bedst muligt af hensyn til både stedets historie og helhed. Vi har brugt lejligheden til at sikre endnu bedre end før, at Skovmøllen bevarer sin karakter og fortsat fungerer som restaurant ved at supplere fredningen af bygningerne med servitutter og en ejerforening. Som museum vil vi fortsat være ansvarlige for bevaring og formidling af området, og vi glæder os til sammen med en ny ejer af restauranten at tage vare på Skovmøllens unikke kulturmiljø i fællesskab,” siger Mads Kähler Holst.
Salget af restaurantbygningerne ved Skovmøllen varetages af mæglerfirmaet EDC Erhverv Poul Erik Bech i Aarhus.
Nøgleord
Kontakter
Mads Kähler HolstDirektør
Tlf:22994915mkh@moesgaardmuseum.dkBilleder

Information om Moesgaard
Moesgaard er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Oplev vikingetiden til Moesgaard Vikingedage15.7.2025 13:36:40 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Vikingedage vender tilbage til Moesgård Strand den 24.–27. juli 2025 og byder på en autentisk vikingeverden. Her kan både børn og voksne fordybe sig i spændende aktiviteter, stemningsfulde fortællinger og håndværk fra en svunden tid.
Vikingegravplads fundet nord for Aarhus17.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Arkæologer fra Moesgaard har fundet en gravplads fra vikingetiden ved Lisbjerg nord for Aarhus. I gravene er fundet en række spektakulære genstande, som kan tyde på forbindelser til den danske kongemagt.
Moesgaard løfter sløret for de kommende særudstillinger8.5.2025 11:12:12 CEST | Pressemeddelelse
Gæster på Moesgaard kan se frem til tre år med fokus på tre fascinerende verdenshistoriske temaer, som geografisk strækker sig fra Europa til Centralamerika, og som dækker et tidsspænd på mere end tusind år.
Moesgaard modtager stor fondsbevilling til at formidle verdenshistorien31.3.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden har netop bevilliget sammenlagt 24 millioner kroner til at støtte udviklingen af Moesgaards indhold igennem de næste tre år.
Ny dansk dokumentarfilm viser, hvordan ukrainsk kultur er blevet et militært mål19.2.2025 08:42:54 CET | Pressemeddelelse
Dokumentaren vises på DR1 og DR2 i forbindelse med treårsdagen for den russiske invasion af Ukraine den 24. februar 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum