Skovbrande og oversvømmelser har halveret antallet af koalaer

Koalaen har de seneste år været særlig hårdt ramt af klimakrisens altødelæggende kræfter, og det har accelereret den igangværende tilbagegang i en grad, så arten nu er mere end halveret på blot to årtier.
Fra at være en udbredt art i begyndelsen af dette årtusinde er koalaen i dag truet de fleste steder på Australiens østkyst, hvor den traditionelt hører hjemme. I dag vurderes det, at der kan være ned til 43.000 koalaer tilbage i landet, og i flere stater vurderer man, at arten kan være helt uddød i løbet af få årtier.
Derfor har WWF igangsat et omfattende program, der skal fordoble antallet af koalaer inden 2050.
”Den alarmerende tilbagegang i antallet af koalaer vidner om, hvor hurtigt det kan gå ned ad bakke, når vi ikke passer ordentligt på vores planet. At Australien risikerer at miste én af sine mest ikoniske arter vidner om, hvor stærke kræfter, vi er oppe imod. Det er helt unikke dyr og økosystemer, som bogstavelig talt er gået op i røg, fordi vi mennesker ikke formår at leve i balance med og i respekt for naturen,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
I 2019 og 2020 førte klimaforandringerne til tårnhøje temperaturer i Australien. Det forårsagede historisk ødelæggende skovbrande, der forkullede 17 millioner hektar østaustralsk territorium – svarende til mere end fire gange Danmarks størrelse. Brandene kostede mere end 8.000 koalaer livet og påvirkede flere milliarder dyr, da deres levesteder gik op i røg.
Mens store dele af skovene var brændt ned, blev landet ”down under” i begyndelsen af 2022 igen ramt af et ekstremt vejrfænomen. Denne gang massive regnskyl, som førte til oversvømmelser. Vandmasserne skyllede bogstavelig talt den allerede hårdt prøvede koala væk fra sine levesteder og tog endnu mere skov og natur med sig.
En ond cirkel af naturkatastrofer
Det er ikke tilfældigt, at de to ekstreme naturkatastrofer rammer Australien så kort tid efter hinanden, forklarer Bo Øksnebjerg.
”Klimakrisen og naturkrisen er indbyrdes forbundne. Det ser vi helt tydeligt i Australien, hvor en ond cirkel er opstået: Klimaforandringerne fører til skovbrande, som ødelægger natur og biodiversitet. Men ødelæggelsen af naturen gør kun landet endnu mere sårbar over for klimaforandringerne fremadrettet, og det så vi senest med oversvømmelserne. På den måde forstærker klima- og naturkrisen kontinuerligt hinanden,” fortæller Bo Øksnebjerg.
Forklaringen på den onde cirkel er simpel: Skovene er nemlig ét af naturens allervigtigste værn mod klimaforandringer. Ikke bare kan skovene optage enorme mængder CO2, de kan også absorbere store mængder vand. Men når skovene forsvinder, kan regnskyl føre til massive oversvømmelser, som vi har set i år.
Dobbelt så mange koalaer i 2050
I kølvandet på de tragiske brande samlede WWF Verdensnaturfonden i Danmark i 2020 ind til koalaen. Det blev til en rekordstor sum på 11 millioner kroner, som organisationen sendte til sin søsterorganisation i Australien.
Pengene er siden blandt andet blev brugt på flere koalahospitaler og en massiv indsats for at genetablere nogle af de tabte skovområder. Målet er at vende udviklingen og fordoble antallet af den australske ikonart inden 2050. Og det er ikke urealistisk, mener Bo Øksnebjerg.
”Vi er oppe imod naturens kræfter, men ligesom vi har været i stand til at suge kraften ud af naturen, kan vi også tilføre den fornyet energi. Det handler ganske enkelt om at beskytte og genetablere den tabte natur med respekt for de mennesker, der lever i den og af den,” slår Bo Øksnebjerg fast.
Fakta om koalaen:
- Antallet af koalaer er gået støt tilbage siden begyndelsen af dette årtusinde
- Truslerne mod koalaen omfatter foruden klimaforandringer og tab af levesteder også klamydia, afskovning, færdselsuheld og angreb fra blandt andet hunde
- I 25 millioner år har koalaen levet på planeten
- Koalaen blev engang kaldt ”koalabjørn”, men det er ikke korrekt. Koalaen er nemlig ikke en bjørn, men et pungdyr
Nøgleord
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Stop for USAID koster naturen milliarder9.5.2025 09:23:11 CEST | Pressemeddelelse
USA's bistandsstop får store konsekvenser for naturbevarelse i nogle af verdens mest sårbare naturområder. WWF Verdensnaturfonden advarer om, at bistandsstoppet går ud over alt fra bekæmpelse af krybskytteri, skovrdyning i Amazonas samt beskyttelse af gorillaer og tigere.
Ny isbjørne-tracker skal hjælpe forskere med at forstå klimaforandringer i Arktis7.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den største trussel mod isbjørne er klimaforandringer. Med satellitdata gør WWF både befolkningen og forskerne klogere på, hvordan isbjørne påvirkes af smeltende havis, så de arktiske rovdyr kan beskyttes og bevares for fremtiden.
WWF henter ny miljøfaglig direktør hjem fra Uganda6.5.2025 12:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Agnete Schønau Winther er ansat som ny miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden. Agnete har arbejdet for WWF siden 2014 og er netop hjemvendt fra et job som Chief Operation Officer i WWF Uganda.
DN og WWF: Fremtidens fiskeri skal være fuldt dokumenteret30.4.2025 08:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for dansk fiskeri forhandles netop nu, og politikerne har en enestående mulighed for at styrke både havnaturen og fiskerierhvervet. I et fælles udspil opfordrer Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden derfor til at indføre fuld dokumentation i hele den danske fiskerflåde senest i 2028. Frivillige aftaler om fuld dokumentation er ikke nok, men bør indføres ved lovkrav.
Rigsfællesskabet skal give naturen et skub under formandskab i Arktisk Råd11.4.2025 17:22:46 CEST | Pressemeddelelse
Kongeriget Danmarks formandskab for Arktisk Råd er en vigtig mulighed for at genoptage og styrke beskyttelsen af den sårbare arktiske natur og biodiversitet. Derfor er det positivt, at formandskabet vil have fokus på særligt marine økosystemer, klima og natur samt oprindelige folk, lyder det WWF, der er formel observatør i Arktisk Råd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum