
Skou Gruppen bygger Madklubben #37 i Tordenskjoldsgade

Madklubben åbner en restaurant på Tordenskjoldsgade 19 i det indre København. Og det er Skou Gruppen, der skal bygge det nye spisested op fra bunden i en totalentreprise. Arbejdet er så småt gået i gang, og ifølge planen bliver dørene slået op for de første gæster til næste år.
”Der har længe ligget en fotobutik, og nu gør vi lokalerne klar til det nye formål. Vi etablerer vægge og hygiejnegulve og trækker installationer til køkken- og toiletfaciliteter. Vi sætter lydreducerende lofter op, som passer til kravene for støj. Udvendigt kommer der nye vinduer samt ny hoveddør og trappesten, så stedet bliver indbydende at se på fra gaden,” siger Martin Skou Heidemann, direktør i Skou Gruppen.
Ansigtsløftning til en klassisk bygning
Facaden får desuden et løft, når Skou Gruppen fjerner den gamle facademalingen, pudser muren op og maler på ny i den oprindelige grå farve. Ombygningen kommer derfor alle i området til gode, mener Martin Skou Heidemann. De lokale får både en pænere bygning at se på og et nyt, hyggeligt spisested med mulighed for at sidde udenfor og nyde en drink i solen.
Madklubbens koncept er at tilbyde danskerne god mad, familiehygge og festlige omgivelser til rimelige priser. Den første af de populære restauranter så dagens lys i 2007, og det nye spisested på Tordenskjoldsgade bliver nummer 37 i rækken. Anders Aagaard er stifter af Madklubben og direktør, og han siger om valget af lokation:
”Tordenskjoldsgade er jo en del af det gamle København, et område med masser af kultur og sjæl. Det er desuden en rigtig flot bygning i klassisk pariserstil. Bygningen og især hjørnet, hvor Madklubben flytter ind, har dog længe trængt til en kærlig hånd. Det giver vi den nu, så den igen bliver smuk at se på.”
Opbygning af ideelle rammer til endnu ukendt restaurant
Mexicansk, italiensk eller fusion? Anders Aagaard fortæller, at der ikke er truffet en beslutning om temaet på nuværende tidspunkt. Han regner dog med, at der ikke går længe, inden han kan løfte sløret for konceptet for Københavns madentusiaster. Èn ting ved Anders Aagaard dog allerede nu. Rammerne skal være i top, når de første gæster ankommer i 2023. Han siger:
”Når vi går i gang, skal faciliteterne bare spille. Det gælder køkkenet, hvor vi arbejder, og det gælder i de rum, hvor gæsterne befinder sig. Indtil videre må jeg sige, at samarbejdet med Skou Gruppen er fremragende. De er dygtige, positive og gode til at finde løsninger, så jeg er meget fortrøstningsfuld.”
Kontakter
Adm. direktør, partner
Martin Skou Heidemann
+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk
Billeder

Information om Skou Gruppen
Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.
Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.
Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.
Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer.
Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen
Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.
ARC-rejsegilde med poesi og solskin13.6.2023 07:56:47 CEST | Pressemeddelelse
Håndværkernes neongule arbejdsveste strålede om kap med solen fra en skyfri blå himmel i går, da Skou Gruppen havde inviteret til rejsegilde på ARC – Amager Ressourcecenters nye kontor- og mandskabsbygning.
Nyt tenniscenter i Hørsholm indviet6.6.2023 15:30:21 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. juni blev Leschly Tennis Center i Hørsholm indviet med manér. Centret er hjemsted for Hørsholm Rungsted Tennisklub (HRT) og Leschly Tennis Academy. Det nye tenniscenter er blevet til ved at udbygge det gamle klubhus og etablere ny Center Court. Skou Gruppen har gennemført udbygningen af klubhuset i hovedentreprise fra maj 2022 til maj 2023.
Kom med når Minister for ligestilling besøger kvinder i byggeriet24.5.2023 11:20:16 CEST | Presseinvitation
Den 25. maj var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder.
Ældre boligforeninger i Holbæk renoveres fra kælder til kvist21.4.2023 11:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Skou Gruppen er gået i gang med en gennemgribende modernisering og renovering af to ældre ejendomme i Byggeforeningen af 1933, i daglig tale Byg33, i Holbæk.