Skønhedsbasar i København 30. juni - webshop giver kunder mulighed for at handle med hinanden
De fleste forbinder webbutikker og almindelige detailbutikker med salg af produkter til en forbruger. Men nu gør den webbaserede detailforretning Nicehair.dk op med den tilgang. 30. juni stiller den nemlig DGI-Byen til rådighed kvit og frit for sine kunder, så de kan få en stand og sælge overskydende skønheds- og kosmetikprodukter.
Det minder dermed om en basar – bare med den forskel, at der ikke skal betales for at udstille. Ifølge Henrik Theil, der er kommunikationschef hos brancheforeningen FDIH og ekspert i detail og webshoptendenser, er Nicehairs tiltag nytænkende og unikt i Danmark.
– Det passer godt ind i tidens trend, men det er helt nyt, at en virksomhed skaber en platform, hvor kunder kan sælge egne produkter til andre kunder til en basar. Flere webbaserede virksomheder er for nylig begyndt at gå mere i retning af de traditionelle detailvirksomheder, der har den fysiske dimension ved kundeoplevelsen som et stærkt kort. Den del er webshops ved at indarbejde i deres forretning, fordi kunderne også kan have behov for den direkte kontakt og rådgivning, forklarer Henrik Theil.
Nicehair.dk har ud over hjemmesiden nicehair.dk også fysiske butikker i Kolding og Esbjerg.
Der er forretning i det
Det kan virke som om, at Nicehair.dk saver den gren af, virksomheden sidder på, når den lader kunderne sælge til hinanden. Men ifølge Henrik Theil giver det endnu mere retur.
– Nicehair.dk rammer kundeloyalitet og videndeling. Kunderne har jo i baghovedet, at Nicehair.dk stillede rammerne for basaren til rådighed. Samtidig deler de ud af den ekspertviden, som virksomheden besidder, og som kunderne kan drage nytte af og huske, når der skal købes nyt, forklarer Henrik Theil.
Manden bag ideen glæder sig til at opleve en summende basar i DGI-Byen. – Vi er et brandfællesskab, hvor vi meget gerne vil være tæt på vores kunder. Vi har en stor involvering på Facebook med blandt andet vores live-auktioner, og vi har faktisk fået idéen om basaren delvist fra vores kunder på Facebook, der har efterlyst et fysisk forum, hvor de kan udveksle produkter, forklarer Hans Tosti, der er CEO hos Nicehair.dk.
Ifølge direktøren er der allerede en række Facebook-grupper, hvor kunderne forsøger at parre hinandens overskydende produkter, og den markedsplads er detailforretninger og webshops også inde på. – Det er en fantastisk loyalitetsplatform at få adgang til, så det er helt klart noget, som virksomhederne ser stort markedsføringspotentiale i lige nu, forklarer Henrik Theil.
Natasha Jørgensen, der udstiller på basaren, ser frem til arrangementet, hvor hun møder andre Nicehair-kunder med samme interesse for skønhedsprodukter. Hun er ikke i tvivl om, at basaren giver god forretningsmæssig mening, da hun og andre bliver knyttet endnu tættere til Nicehair.dk.
Kontakter
Tonny Nielsen Bruun
Stifter, Nicehair.dk
(+45) 20 92 93 60
post@nicehair.dk
Billeder
Information om Nicehair ApS
Nicehair.dk er med 100 medarbejdere og op mod 50.000 afsendte pakker hver måned Danmarks største onlineforhandler af skønhedsprodukter. Sortimentet dækker over alt inden for hårpleje, hudpleje, makeup og parfume. www.nicehair.dk
Følg pressemeddelelser fra Nicehair ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nicehair ApS
Skadeligt for huden: Undgå at bruge gammel makeup3.2.2021 08:08:00 CET | Pressemeddelelse
Din foundation eller læbestift kan give betændelse i huden, hvis produktet ikke længere er så friskt, som det burde være. Ekspert giver sine råd til, hvordan du får makeuppen til at holde længst muligt.
Bind og tamponer ligestilles med toiletpapir hos dansk skønhedsvirksomhed25.1.2021 06:17:00 CET | Pressemeddelelse
Menstruationstabuet i arbejdstiden skal nedbrydes med gratis hygiejnebind til kvindelige ansatte hos Nicehair.dk. Kønsforsker ser det som et oplagt personalegode for kvinder på arbejdsmarkedet.
Webshop jagter Matas: Vil omsætte for 1. mia. i 202510.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nicehair, der i 2016 fik Egmont i ejerkredsen, forventer at lande et to-cifret millionoverskud for første gang i seks år. Nu er sigtet rettet mod de største i skønhedsbranchen, og målet er at omsætte for 1. mia. i 2025.
Sexolog om intimmoden: En lille velholdt have hitter12.8.2020 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidens trend er mere dusk end busk, når det kommer til kønsbehåringen. Sexolog peger på den gyldne middelvej mellem det glatte og det uberørte look, men spår også en vild fremtid for bundgarnet.
Ekspert om liveauktioner på Facebook: En fed salgskanal for de få23.7.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Liveauktioner på Facebook er en engagerende måde at tømme lageret, mener ekspert i digitalt salg. Webshoppen Nicehair.dk har netop sat auktionsrekord med et salg på fire millioner kroner på en måned.