Skadeligt for huden: Undgå at bruge gammel makeup
Er du god til at gemme din makeup i lang tid, så kan det have konsekvenser for din hud. Det fortæller Mette Schwartz Busk, der er kosmetolog hos Nicehair.dk
– Selvom din makeup ser fin ud, er det vigtigt at holde øje med holdbarheden. Bakteriedannelse i gammel makeup kan nemlig resultere i rødme, hævelse og irritation på huden og omkring øjnene, fortæller Mette Schwartz Busk.
Hun opfordrer derfor til, at man tjekker holdbarheden på sine makeupprodukter, hver gang man køber nyt. Holdbarheden markeres som regel med en lille åben krukke, hvor der står, hvor mange måneder produktet kan holde efter åbning. Det kaldes et PAO-symbol, som står for ”Period After Opening” eller ”periode efter åbning”.
Ekspert: Dét sker, når din makeup udløber
Ifølge toksikolog Ewa Daniél er det ganske simpelt, hvad der sker, når makeup-produkter bliver for gamle. Produkternes holdbarhed er nemlig bundet op på én ingrediens’ virkning:
– Konserveringsmidlerne i makeuppen arbejder for at forhindre, at svampesporer og bakterier kan få fodfæste og vokse. Når konserveringsmidlerne bliver for gamle, stopper de med at virke, og det giver mulighed for skadelig svampe- og bakterievækst. Kommer huden i kontakt med bakterierne, kan det resultere i inflammation og betændelse, fortæller Ewa Daniél.
Fem gode råd: sådan passer du på din makeup
Fælles for alle makeup-produkter er, at deres holdbarhed kan blive forkortet, hvis de opbevares forkert. Mette Schwartz Busk fra Nicehair.dk giver her fem gode råd til, hvordan du bedst passer på din makeup:
1. Undgå temperaturforskelle: Temperaturforskelle og fugt, som oftest findes på badeværelset, forkorter makeuppens holdbarhed. Find hellere et mørkt og tørt sted at opbevare din makeup, for eksempel i soveværelset.
2. Brug ikke fingre i produkterne: Der er bakterier på dine fingre, som vil sætte sig i produkterne og udvikle sig. Find hellere redskaber, som en spatel, når du for eksempel bruger en creme.
3. Pust ikke i pudderet eller øjenskyggen: Dette er også for at undgå potentielle bakteriebomber. Bakterierne fra din mund og luftveje kan sætte sig i makeuppen og skabe bakterievækst.
4. Tjek dine flydende produkter: Flydende produkter holder cirka halvt så lang tid som tørre. Efter 12 måneder bør du derfor tjekke, om dine flydende eller cremede produkter stadig er gode. Efter 24 måneder bør du skifte dem ud.
5. Afmærk dine produkter med åbningsdato: Det er en god idé at afmærke sine produkter, så man ved, hvornår de er blevet åbnet. Så er det nemmere at holde styr på, hvornår man skal købe nyt.
Nøgleord
Kontakter
Line Christiansen
Marketing Manager, NiceHair.dk
(+45) 51 88 47 86
line@nicehair.dk
Billeder
Links
Information om Nicehair ApS
Nicehair.dk er med 150 medarbejdere og op mod 50.000 afsendte pakker hver måned en af Danmarks største onlineforhandlere af skønhedsprodukter. Sortimentet dækker bredt inden for hårpleje, hudpleje, makeup og parfume. www.nicehair.dk
Følg pressemeddelelser fra Nicehair ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nicehair ApS
Bind og tamponer ligestilles med toiletpapir hos dansk skønhedsvirksomhed25.1.2021 06:17:00 CET | Pressemeddelelse
Menstruationstabuet i arbejdstiden skal nedbrydes med gratis hygiejnebind til kvindelige ansatte hos Nicehair.dk. Kønsforsker ser det som et oplagt personalegode for kvinder på arbejdsmarkedet.
Webshop jagter Matas: Vil omsætte for 1. mia. i 202510.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nicehair, der i 2016 fik Egmont i ejerkredsen, forventer at lande et to-cifret millionoverskud for første gang i seks år. Nu er sigtet rettet mod de største i skønhedsbranchen, og målet er at omsætte for 1. mia. i 2025.
Sexolog om intimmoden: En lille velholdt have hitter12.8.2020 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidens trend er mere dusk end busk, når det kommer til kønsbehåringen. Sexolog peger på den gyldne middelvej mellem det glatte og det uberørte look, men spår også en vild fremtid for bundgarnet.
Ekspert om liveauktioner på Facebook: En fed salgskanal for de få23.7.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Liveauktioner på Facebook er en engagerende måde at tømme lageret, mener ekspert i digitalt salg. Webshoppen Nicehair.dk har netop sat auktionsrekord med et salg på fire millioner kroner på en måned.
Kæmpe skønhedsvirksomhed flytter til større lokaler i Esbjerg22.4.2020 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
NiceHair.dk har år for år haft en markant stigning i omsætningen og for at fortsætte den positive udvikling og imødekomme den fortsatte vækst, flytter den Esbjergbaserede virksomhed fra 1. april i dobbelt så store lokaler.