Københavns Professionshøjskole

Skoleledere glæder sig til ny læreruddannelse i Hillerød

Del
Læreruddannelsen på Campus Hillerød har netop haft Åbent Hus med 50 besøgende, og på de nordsjællandske skoler er skolelederne begyndt at prikke ikke-uddannede lærere på skulderen
Campus Hillerød, Københavns Professionshøjskole
Campus Hillerød, Københavns Professionshøjskole

Ansøgningsfristen for kvote 2 for de videregående uddannelser nærmer sig, og det har medført en heftig aktivitet på folkeskolerne rundt omkring i Nordsjælland. Som noget nyt åbner Københavns Professionshøjskole nemlig en læreruddannelse på Campus Hillerød, og derfor har skolelederne haft travlt med at prikke deres ikke-uddannede lærervikarer venligt på skulderen.

På Hanebjerg Skole syd i Hillerød Kommune har distriktsskoleleder Frank Schultz Mortensen allerede fundet mindst en potentiel ansøger til det nye udbud.

”Jeg har en underviser, som har gået og leget med tanken i et par år. Hun er uddannet inden for marketing, men er lærervikar hos os og talentfuld, når gælder det relationsarbejde og undervisning.  Så jeg har opfordret hende til at søge ind på læreruddannelsen. Hun bor også i Hillerød, så det er oplagt at overveje den nye uddannelse lige om hjørnet”, siger Frank Schultz Mortensen.

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at hver sjette lærer i folkeskolen på landsplan ikke har en læreruddannelse. I Nordsjællands folkeskoler er det knap hver fjerde lærer, der mangler læreruddannelsen. Derfor håber Frank Schultz Mortensen også, at den nye læreruddannelse kan være en fødekæde til skolerne.

”For 10 år siden fik vi et sted mellem 25 og 35 ansøgninger, når vi slog en ledig lærerstilling op. I dag er vi nede på 10-20 stykker. Nogle gange endnu færre. Så vi må ofte ansætte undervisere, der kommer med en anden bachelor – eller kandidatuddannelse end læreruddannelsen. De søger ind i undervisningsverdenen for at finde et meningsfuldt og afvekslende job, hvor de virkelig kan gøre en forskel for fællesskabet og den enkelte”, fortæller Frank Schultz Mortensen.

Frank Schultz Mortensen er oprindeligt uddannet økonom, inden han selv tog læreruddannelsen og ser det kun som en fordel, at folk med andre videregående uddannelser søger videre til folkeskolerne. Det giver nye perspektiver på undervisningen og det professionelle samarbejde, og ifølge Frank Schultz Mortensen kigger han særligt efter, om man har talent for undervisning, er god til at samarbejde og formår at skabe relationer til unge mennesker.

”Hvis talentet er tilstede, så kan man altid udvikle det fagfaglige gennem læreruddannelse og supplerende fag. Vi har også færdiguddannede praktikantvejledere her på Hanebjerg Skole, som hungrer efter at hjælpe og støtte nye lærerpraktikanter. Vi har flere pædagogstuderende i praktik, men mangler altså i den grad lærerstuderende”.

50 besøgende til Åbent Hus

Da uddannelserne på Campus Hillerød for nyligt holdt Åbent Hus, var der i alt 50 besøgende til læreruddannelsen. Flere af dem har muligvis været fra Frederiksværk Skole i Halsnæs Kommune, hvor skoleleder Rikke Frederiksen har opfordret flere af skolens undervisere uden en læreruddannelse til at søge ind på uddannelsen.

”Vi har muligvis to undervisere, der begynder på læreruddannelsen til sommer. Det er klart motiverende for dem, at der nu kommer en læreruddannelse i nærområdet, så de ikke skal helt til København eller Roskilde. Og jeg indrømmer også gerne, at vi nær havde fejret det med champagne her på skolen, da vi hørte nyheden om en ny læreruddannelse i Hillerød. Hvis man altså måtte drikke i arbejdstiden”, griner Rikke Frederiksen.

Hun har været skoleleder på Frederiksværk Skole i fem år, men kun et enkelt år er det lykkedes skolen at få praktikanter fra læreruddannelsen. Mens man hvert eneste år får mange praktikanter fra pædagoguddannelsen i Hillerød.

”Jeg er helt sikker på, at læreruddannelsen i Hillerød bliver en bragende succes. Der har manglet en uddannelse i nærområdet for de ansøgere, der ikke vil læse i en storby som København og som synes, at Roskilde ligger for langt væk”, fortæller Rikke Frederiksen.

”Der er mange ikke-uddannede lærere, som er rigtig dygtige, men det er selvfølgelig at foretrække, at de har en læreruddannelse. Så vil vi som skole også gerne være fleksible og imødekommende med at lave en uddannelsesplan for de ansatte, som ønsker at bygge ovenpå med en læreruddannelse”.

I første omgang er det Københavns Professionshøjskoles ambition at oprette et hold med 33 lærerstuderende i Hillerød til sommer, men der plads til i alt 66 lærerstuderende pr. årgang. Ansøgningsfristen til kvote 2 er onsdag den 15. marts 2023.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Campus Hillerød, Københavns Professionshøjskole
Campus Hillerød, Københavns Professionshøjskole
Download
Studerende på Københavns Professionshøjskole
Studerende på Københavns Professionshøjskole
Download

Links

Information om Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole
Humletorvet 3
1799 København V

http://www.kp.dk

Fakta om Københavns Professionshøjskole

– Har cirka 22.000 studerende.

– Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.300 studerende, største læreruddannelse med ca. 4.700 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.100 studerende.

– Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.

– Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.

– Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

– Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye