Skoleelever kører den virtuelle VM-rute
29.11.2019 08:45:21 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Kløvermarkskolen i Haderslev er vild med sport og bevægelse. Skolen, der rummer 7.-9. årgang, satser målrettet på bevægelse i skolen med SUUS - et to-årigt kursus i bevægelse og træning, der skal forbedre indlæring og selvværd hos eleverne. Seneste tiltag er e-cykling, hvor eleverne træder i de virkelige pedaler på en såkaldt hometrainer, mens deres virtuelle figurer drøner rundt på MTB-maraton VM-ruten på skærmen:
”Eleverne er vilde med e-cykling. De går op i det med liv og sjæl, så de giver den hele armen og glemmer nærmest, at de ikke ligger på sporet ude i skoven, når vi cykler på skolen”, siger Jan Pedersen, der er lærer på Kløvermarkskolen i Haderslev og fortsætter:
”En af eleverne på skolen er med i den lokale MTB-klub, der er med til at arrangere VM i 2022, og han var lynhurtig til at få optaget ruten på video, så de har en super realistisk oplevelse, når de kører, og det er helt klart med til at motivere dem.”
Skolen har lavet et e-cykling-rum med fire e-cykler, så eleverne kan cykle hele året og på den måde give alsidighed i træningen.
”E-cykling er en rigtig god måde for os at lave en kort og anderledes træning med høj intensitet, der ikke lægger beslag på ret meget af skoledagen. Vi kører den del af VM-ruten, der er åben for offentligheden, på cirka 35 minutter, og så er vi faktisk færdige, for vi skal jo hverken bruge tid på transport eller rengøring af cykler”, siger Jan Pedersen.
E-cykling på Kløvermarkskolen er en del af en tendens, der er ved at vinde frem inden for cykling generelt, og i Danmarks Cykle Union er man meget begejstret for projektet, fortæller udviklingskonsulent Rasmus B. Rasmussen, der er forbundets ansvarlige for e-cykling.
”Det er fantastisk at opleve den her udvikling, hvor e-cykling nu også giver nye motions-muligheder for vores børn og unge uanset deres fysiske forudsætninger, og vi er overbevist om, at den hurtige vækst i antallet af e-cykelryttere er en tendens, der vil fortsætte. Det er ikke bare sundt for den enkelte, men også for cykelsporten herhjemme, og så er det helt basalt en fornøjelse at se de unge tage sporten til sig som en fysisk e-sport,” siger Rasmus B. Rasmussen.
Fakta
SUUS er et to-årigt forløb for elever i 7. og 8. klasse på Kløvermarkskolen i Haderslev. Forløbet er en del af den understøttende undervisning, skolen laver, og ligger dermed ud over den almindelige idrætsundervisning. Formålet er at styrke elevernes fysiske form og selvværd for på den måde at forbedre elevernes indlæring og ruste dem godt til fremtiden.
Kløvermarkskolen i Haderslev har en række talentklasser inden for sport og musik, der er tilknyttet TalentCenter Haderslev.
Pedal for Better Learning er et projekt under Erasmus-samarbejdet og tæller indtil videre skoler fra Letland, Spanien, Tyskland og Danmark.
Kontakter
Jan PedersenLærer, Kløvermarkskolen, Haderslev
Tlf:30 32 06 11Rasmus B. RasmussenE-cyklingskonsulent, Danmarks Cykle Union
Tlf:26 80 39 09Billeder




Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Alle partier bag budget, der skal styrke velfærden i Haderslev Kommune24.9.2026 18:53:58 CEST | Pressemeddelelse
Alle 10 partier i Haderslevs Kommunalbestyrelse er med i budgetforlig, der fokuserer på velfærd og fremtidsudvikling i hele kommunen.
Royal Run kommer til Haderslev i 202717.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver Haderslev en af de fem værtsbyer for Royal Run. Den 17. maj 2027 samles tusindvis af deltagere og tilskuere til en folkefest fyldt med bevægelse, fællesskab og oplevelser i hjertet af Sønderjylland.
Haderslev Kommune indgår klimasamarbejde med efterskoler31.8.2026 12:47:13 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang er Haderslev Kommune udvalgt af Bloomberg Philanthropies' Youth Climate Action Fund, som inviterer unge til at komme med idéer til klimaprojekter. I år har kommunen indgået et strategisk samarbejde med to efterskoler og en ungdomsskole, hvor kommunen skal støtte op om de unges idéudvikling.
Luther roser og frimærker26.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med markeringen af 500 – års jubilæet for Reformationen i Haderslev i 2026, kan Historie Haderslev præsentere to mindre udstillinger; én i Baghuset, Ehlers Samlingen, Slotsgade 20 og den anden på Kløvervej 87B, Haderslev.
17.425 borgere skal hjælpe Haderslev Kommune med at udvikle landdistrikterne13.8.2026 13:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Alle borgere over 14 år i kommunens landdistrikter inviteres til at dele deres erfaringer, ønsker og behov i en ny spørgeskemaundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
