
Skoleelever indviede bænke med udsigt

Kommer du forbi Klintevej i Hald, kan du nyde udsigten over vandet fra nye, flotte bænke.
Det er 7.a og 7.b fra Melby Skole, der står bag, og de var mandag den 21. juni forbi for at indvie bænkene sammen med viceborgmester og formand for Udvalget for Miljø og Plan Anja Rosengreen.
Anja Rosengreen takkede ved indvielsen eleverne for de flotte bænke, som nu kommer alle borgere til gode:
”Denne gave fra eleverne vil vi komme til at huske. Som repræsentant for kommunen er jeg glad for at se, at midlerne fra Pæn Kommune-puljen bliver brugt på sådan et godt projekt,” lød de rosende ord fra Anja Rosengreen til 7.a og 7.b.
En del af noget større
Projekt ”Vores bænk” er lavet i samarbejde med journalist Thomas Uhrskov. Projektet handler om at skabe noget sammen, selvom man ikke nødvendigvis har håndværkerevner. Samtidig bliver man en del af det store fællesskab og lærer, hvordan man kan bidrage til samfundet.
Ifølge Lars og Andreas fra 7.a har det bedste ved projektet været at lave noget sammen, at komme udenfor og væk fra computerskærmen. Og så har det været sjovt at lave noget andet end de sædvanlige fag og lære at bruge værktøjet.
Klassens lærere Jacob Olsen og Charlotte Ayed fortæller, at eleverne har arbejdet meget engageret med projektet. Nogle havde allerede prøvet at arbejde med træ i valgfag, mens det for andre var helt nyt.
Uanset forkundskaber har eleverne været gode til at arbejde sammen, også selv om projektet ikke har været uden udfordringer. Dels lukkede skolerne ned undervejs i tilblivelsen, og dels tog det tid at få dispensation fra strandbeskyttelseslinjen på grund af bænkenes placering. Til gengæld er der vist ikke mange bænke i Danmark, der har en smukkere udsigt.
Projektet er støttet økonomisk af kommunens Pæn Kommune pulje, og Tømrerbrødrene i Asserbo har derudover sponseret materialer til bænkene.
Kontakter
Annemette Ravn Poulsen
Landskabsarkitekt, Halsnæs Kommune
Telefon 4778 4411
annrp@halsnaes.dk
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.