Skolebørnene har krav på bedre luft – men hiver stadig efter vejret
28.3.2022 05:05:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

I næsten hvert femte klasselokale er CO2-indholdet stadig over det dobbelte af det anbefalede niveau. Det fastslår en ny landsdækkende undersøgelse nu igen. Dermed er tallene kun marginalt forbedret siden de to seneste undersøgelser i henholdsvis 2009 og 2014. Der er ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne derfor behov for konkret handling her og nu, hvis skolebørnene skal sikres bedre luft i hverdagen til gavn for både trivsel og indlæring.
”Tallene viser med al tydelighed, at der hidtil slet ikke er blevet gjort nok for at forbedre indeklimaet. På 12 år er der således kun sket meget små fremskridt. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne tager problemet seriøst og får sat ekstra fokus på indeklimaet, når de gennemfører skolerenoveringer,” siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Undersøgelsen er gennemført i 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser i et samarbejde mellem det nationale naturfagscenter Astra, DTU og Realdania. I mere end halvdelen af klasseværelserne (53 procent) blev der målt CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede niveau på 1.000 ppm. I 18 procent af klasserne var niveauet mere end dobbelt så højt.
Klarer sig bedre i frisk luft
Samtidig peger undersøgelsen på en klar sammenhæng mellem god udluftning, bedre koncentration og færre fejl. Vejen dertil går via velfungerende ventilationssystemer med både indblæsning og udsugning. Rapporten dokumenterer, hvordan klasseværelser med den slags ventilationssystemer opnår det laveste CO2-indhold i luften. I den anden ende af skalaen ligger de klasselokaler, hvor elever og lærere skal åbne og lukke vinduerne for at få luftet ud.
”Klasseværelser med velfungerende ventilationsanlæg giver det bedste indeklima for vores skolebørn. Som branche er vi selvfølgelig klar til at hjælpe råd, vejledning og løsninger, der passer til den enkelte skoles behov. Det kræver bare, at kommunerne også er klar til at handle,” siger Maria Rizzo.
Undersøgelsen viser desuden, at de mindste skolebørn generelt får undervisning i den dårligste luft i forhold til de ældre årgange og på ungdomsuddannelserne. Det hænger sammen med, at der ofte er mere plads per elev på de større klassetrin.
Fakta fra undersøgelsen:
- 53 procent af klasserne overskred den anbefalede øvre grænse for CO2-koncentration på 1000 ppm. 18 procent målte over 2000 ppm.
- I 2009 og 2014 var der henholdsvis 56 og 59 procent af klasserne, som overskred den anbefalede CO2-grænse i luften.
- Ventilationsformen har markant betydning for luftkvaliteten. Klasser med et ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning har bedre luftkvalitet end klasser, hvor lærere eller elever manuelt må åbne vinduer for at lufte ud.
- Eleverne lavede 6 procent færre fejl i en koncentrationstest, når de havde været ude i frikvarteret og luftet godt ud.
Kilde: ”Indeklima og trivsel i klassemiljøer, Masseeksperimentet 2021, Astra, DTU og Realdania”
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Christina Rizzo, konsulent hos i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 43 57 67
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Løsningen er flere kolleger, ikke lavere pensionsalder10.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder i det tekniske erhvervsliv mangler kolleger. Men mens politikerne diskuterer tidligere tilbagetrækning, arbejder medarbejderne i erhvervslivet allerede markant mere end gennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum