Skiglæden kan hurtigt blive pist væk
23.1.2019 11:30:41 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Tusindvis af danskere slutter hvert år skiferien med brækkede knogler eller ødelagte knæ. Allerede i de første tre uge af januar har SOS International måttet hjælpe næsten 100 danskere med alvorlige skader.
- Man kan få sig en slem økonomisk mavepuster, hvis man efter et uheld skal transporteres hjem med et ambulancefly og ikke selv har en rejseforsikring. Her dækker det blå sygesikringskort nemlig ikke, siger konsulent hos Forsikringsoplysningen Anja Lintrup Sørensen.
Næsten en ud af fem danskere ved ikke, om det blå sygesikringskort dækker det samme som en rejseforsikring. Eller også tror de, at det dækker på lige vilkår med en forsikring. Det viser de nyeste Epinion-tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension og Forsikringsguiden.dk.
Det kan blive en dyr fornøjelse for de skiglade danskere at rejse uden forsikring. For det blå sygesikringskort sikrer kun danskerne adgang til behandling på lige fod med borgerne i det land, de besøger.
Hver fjerde har ikke en rejseforsikring
Hele 26 pct. af danskerne har ikke en rejseforsikring og risikerer derfor at få sig en grim overraskelse på skiferien. Det viser tallene fra Epinion.
Uden en rejseforsikring kommer man til at betale af egen lomme, hvis man fx skal behandles på et privathospital, har behov for særlig hjemtransport, eller hvis der er en egenbetaling ved lægebehandling i det land, man er på skiferie. For det er ikke dækket af det blå sygesikringskort.
- Det er vigtigt at tjekke, om man har den rigtige rejseforsikring – evt. som en del af ens indboforsikring – og om den også dækker skiferier. Nogle rejseforsikringer kræver, at man køber en tillægsforsikring, der dækker skisport. Det er en god idé at få styr på ens forsikringsdækning, inden man klikker skistøvlerne i skiene, siger Anja Lintrup Sørensen.
På Forsikringsguiden.dk kan man nemt sammenligne rejseforsikringer på både dækning og pris.
Gode råd når du skal på skiferie
- Husk, at det blå kort ikke dækker hjemtransport, behandling på privatklinik og egenbetaling, så supplér det blå kort med en rejseforsikring
- Tjek, om skisport kræver en udvidelse på din rejseforsikring
- Overvej, om du har behov for en tillægsdækning for fx ubenyttet udstyr, ødelagt ferie m.m.
- Sørg for at have en ulykkesforsikring – også til dine børn
- Tjek FIS-reglerne (færdselsregler på ski), og sørg for at have en privat ansvarsforsikring
- Kører du på skiferie i egen bil – så hent den gratis app ’Rødt kort’
Om Forsikringsguiden.dk
Forsikringsguiden.dk er det eneste sammenligningsværktøj på nettet, der tilbyder nuanceret sammenligning af pris, dækning og service på de mest gængse forbrugerforsikringer, nemlig på bil-, hus-, fritidshus-, ulykkes-, indbo- og rejseforsikringer.
Forbrugerrådet TÆNK og brancheorganisationen Forsikring & Pension står bag Forsikringsguiden.dk. Der er 23 selskaber med på Forsikringsguiden, som udgør knap 90 pct. af markedet for de forsikringsprodukter, du finder på Forsikringsguiden.dk.
Kilde:
SOS international og Epinion.
Epinion har for Forsikring & Pension i perioden 11. april – 23. april 2017 gennemført i alt 5.030 interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsreform må ikke rokke ved lysten til at spare op5.3.2026 13:48:00 CET | Pressemeddelelse
Det har igennem årtier været en grundtanke i den danske pensionsmodel, at det skal kunne betale sig for danskerne at spare op til pension og tage ansvar for sin økonomi i alderdommen, hvis man kan. Derfor er det bekymrende, at Socialdemokratiet i deres pensionsudspil vil finde en del af finansieringen ved at fjerne pensionsfradraget for de pensionsopsparere, der betaler topskat. Det kan ramme ca. 450.000 pensionsopsparere – og alvorligt svække lysten til at spare op.
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
