Skibe skal kunne sejle på metanol
24.2.2020 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Fremtiden kræver alternative drivmidler. FN og den internationale maritime organisation IMO ønsker, at skibsfarten skal reducere drivhusgasser med 40 % i 2030 og 50 % i 2050. Her er et af de mest lovende fossilfrie brændstoffer til fremtidens skibsfart metanol. Nu skal nyt projekt udvikle teknologi til at ombygge eksisterende dieselskibe til fremtidens brændstoffer som fx metanol.
- Metanol soder ikke, har meget lav partikeldannelse og kan fremstilles CO2 neutralt af bl.a. biogas eller træ. Men i dag kan metanol kun anvendes med dual-fuel teknologi, dvs. at skibet har diesel som støttefyring. Dette kræver også en meget dyr ombygning af motorerne, siger seniorspecialist Kim Winther, Teknologisk Institut.
Genvej til fossilfri
Et nyt projekt metanol som brændstof i marinedieselmotorer, som er støttet af Energistyrelsens støtteprogram EUDP, vil gøre det økonomisk muligt for mange eksisterende skibe at sejle på metanol. Teknologisk Institut er projektleder og derudover deltager MAN Energy Solutions, Nouryon Surface Chemistry, Alfa Laval, DTU og Nordic Green.
– Vi ønsker med projektet at skabe en genvej, så skibe med dieselmotorer kan blive fossilfrie. Vi vil finde frem til en enkel løsning til eksisterende motorer, så skibsfarten kan erstatte diesel med metanol som et CO2 neutralt alternativt brændstof, siger seniorspecialist Kim Winther, Teknologisk Institut om bevæggrunden for projektet.
Efterspørgsel på alternative løsninger
MAN Energy Solutions oplever en del efterspørgsel på motorer til alternative brændstoffer og ønsker med projektet at kunne tilbyde en økonomisk, effektiv løsning til deres 4-takts motorer.
– Vi ønsker at dække markedet for skibsmotorer til mange forskellige brændstoffer. Metanol er prismæssigt et godt alternativ til diesel. Samtidig er det muligt at skaffe metanol overalt i verden og det er let at transportere. Derfor giver projektet god mening for os, fortæller ingeniør Klaus Petersen fra MAN Energy Solutions.
Optimale additiver
Dieselmotorer kan som udgangspunkt ikke fungere på metanol. Derfor skal der i projektet arbejdes med en række tekniske tiltag, dog uden større indgreb i selve motoren. Der skal bl.a. tilføjes luftforvarmning på motoren og en anden brændstof-booster skal udvikles af Alfa Laval. Desuden vil den hollandske kemi-koncern Nouryon, tidligere en del af Akzo Nobel, undersøge hvilken tilsætning af additiver der er optimal for den pågældende dieselmotor.
– Jeg er overbevist om, at projektet vil lykkedes, så jeg forventer, at vi kommer til at tilbyde en attraktiv servicepakke til metanol, når projektet er slut. Denne servicepakke skal helst være konkurrencedygtig på prisen og sikre, at vi stadig kan sejle med så høj ydelse som muligt, siger Klaus Petersen, MAN Energy Solutions.
Nøgleord
Kontakter
Seniorspecialist Kim Winther, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1310, mail: kwi@teknologisk.dk
Billeder
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
Danske industrivirksomheder på vej mod cirkulær økonomi – men barriererne er stadig store17.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut viser, at næsten fire ud af ti adspurgte virksomheder allerede anvender sekundære materialer – men manglende mængder, ujævn kvalitet og kundekrav bremser omstillingen.
Fremtidens beton: Sensorteknologi og AI skal bane vejen for mere bæredygtig produktion16.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et ambitiøst dansk forskningsprojekt vil bringe betonproduktionen ind i en mere bæredygtig og digital fremtid med avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens. Innovationsfonden investerer 10,2 mio. kr. i projektet VISTACON, som vil arbejde for at opnå store CO₂-besparelser i byggebranchen.
Ny rapport kortlægger knasterne for fleretagers træbyggeri5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brand- og lydkrav, fugt og manglende erfaringer er blandt de største barrierer for træbyggeri over fire etager. Ny rapport fra Teknologisk Institut peger på centrale indsatsområder, der kan fremme fleretagers træbyggeri i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


