Skatteborgere forbigået i Jylland og på Fyn: Så meget gavner Konservatives skattelettelser i Nordsjælland

SKATTEPOLITIK
Det Konservative Folkeparti foreslår med partiets finanslovsudspil at sænke skatter, der vil koste 6,4 milliarder kroner.
Beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de økonomiske konsekvenser af de foreslåede skattetiltag vil ramme skævt forskellige steder i Danmark.
Især borgerne i Gentofte og Hørsholm Kommune ville se frem til godt nyt, hvis Konservative havde 90 mandater. I gennemsnit ville borgerne få 5.000 kroner hver i de to nordsjællandske kommuner i 2021. Landsgennemsnittet er 1.379 kroner per skattepligtig borger.
I den anden ende af skalaen er der kun mellem 486 og 728 kroner til borgerne i kommuner som Lolland, Tønder, Vesthimmerlands og Faaborg-Midtfyn i 2021.
“Det Konservative Folkeparti har fremlagt en klar plan for, hvordan Danmark deles op i to hold. Hvis du bor i Nordsjælland, er du på A-holdet, hvis ikke er du på B-holdet. Det er ren strandvejspolitik,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Blandt andet vil Konservative udfase arveafgiften, sænke skatten på aktier og hæve topskattegrænsen. Samtidig vil partiet afskaffe den grønne check, der primært udbetales til personer med lave indkomster.
“Når politikerne laver økonomisk politik, kunne man godt ønske sig, at de sigter efter at skabe vækst, der giver økonomisk fremgang for hele befolkningen. Ikke bare på Strandvejen nord for København,” siger Lars Andersen.
28.600 kroner til den rigeste procent
Skattelettelserne er ikke bare målrettet borgerne i Nordsjælland. Når man opdeler ud fra borgernes indkomst, viser AE’s beregninger, at pengene tilfalder de rigeste på bekostning af dem i bunden.
De 10 procent fattigste taber 460 kroner i 2021 blandt andet på grund af afskaffelsen af den grønne check. De 10 procent rigeste vinder derimod 9.540 kroner. Den rigeste procent får 28.600 kroner.
Skattelettelserne finansieres – ud over af den grønne check – blandt andet af det finanspolitiske råderum, en tilbagerulning af Arne-pensionen og en genindførsel af kontanthjælpsloftet.
”Hvis man ønsker et samfund med øget ulighed og polarisering, viser Konservative vejen. Skattetiltagene sørger for, at de rige bliver rigere på bekostning af dem på kanten af arbejdsmarkedet, mens de, der har haft mange år med fysisk hårdt arbejde, skal fortsætte nedslidningen,” siger Lars Andersen.
Alle seks kommuner øverst på listen er nordsjællandske, hvor borgerne alle ville få mindst 3.356 kroner i 2021.
Gennemsnitlig skattelettelse i kommunerne med Konservatives foreslåede skatteændringer i 2021
| Kommune | Gennemsnitlig skattelettelse (kr.) |
| Gentofte | 5.026 |
| Hørsholm | 5.017 |
| Rudersdal | 3.955 |
| Furesø | 3.661 |
| Lyngby-Taarbæk | 3.642 |
| Allerød | 3.356 |
| Dragør | 3.207 |
| Fredensborg | 2.959 |
| Solrød | 2.735 |
| Hillerød | 2.551 |
| Egedal | 2.430 |
| Roskilde | 2.275 |
| Vallensbæk | 2.206 |
| Helsingør | 2.047 |
| Lejre | 2.009 |
| Greve | 1.938 |
| Frederiksberg | 1.820 |
| Skanderborg | 1.817 |
| Gladsaxe | 1.678 |
| Gribskov | 1.632 |
| Ballerup | 1.605 |
| Frederikssund | 1.574 |
| Køge | 1.565 |
| Silkeborg | 1.470 |
| Middelfart | 1.470 |
| Fredericia | 1.422 |
| Kolding | 1.412 |
| Aarhus | 1.394 |
| Favrskov | 1.355 |
| Ringsted | 1.338 |
| Rødovre | 1.334 |
| København | 1.325 |
| Stevns | 1.321 |
| Herlev | 1.310 |
| Hvidovre | 1.296 |
| Odder | 1.281 |
| Vejle | 1.280 |
| Holbæk | 1.247 |
| Hedensted | 1.239 |
| Høje-Taastrup | 1.230 |
| Fanø | 1.224 |
| Sorø | 1.212 |
| Glostrup | 1.196 |
| Rebild | 1.184 |
| Herning | 1.183 |
| Esbjerg | 1.151 |
| Horsens | 1.140 |
| Tårnby | 1.117 |
| Halsnæs | 1.116 |
| Syddjurs | 1.096 |
| Aalborg | 1.090 |
| Viborg | 1.086 |
| Faxe | 1.086 |
| Kalundborg | 1.067 |
| Odense | 1.064 |
| Næstved | 1.059 |
| Varde | 1.044 |
| Sønderborg | 1.019 |
| Albertslund | 997 |
| Ringkøbing-Skjern | 994 |
| Jammerbugt | 989 |
| Haderslev | 982 |
| Vordingborg | 973 |
| Billund | 968 |
| Aabenraa | 953 |
| Kerteminde | 952 |
| Svendborg | 948 |
| Randers | 944 |
| Vejen | 934 |
| Ikast-Brande | 928 |
| Assens | 918 |
| Lemvig | 909 |
| Slagelse | 907 |
| Nyborg | 906 |
| Brøndby | 905 |
| Holstebro | 903 |
| Frederikshavn | 882 |
| Mariagerfjord | 862 |
| Struer | 847 |
| Thisted | 844 |
| Nordfyns | 830 |
| Ishøj | 821 |
| Hjørring | 814 |
| Samsø | 801 |
| Odsherred | 784 |
| Skive | 784 |
| Brønderslev | 781 |
| Faaborg-Midtfyn | 728 |
| Læsø | 725 |
| Guldborgsund | 688 |
| Norddjurs | 649 |
| Vesthimmerlands | 647 |
| Tønder | 610 |
| Morsø | 553 |
| Bornholm | 547 |
| Ærø | 528 |
| Langeland | 512 |
| Lolland | 486 |
| Hele landet | 1.379 |
Metode
AE har regnet på de skattemæssige konsekvenser af Det Konservative Folkepartis finanslovsforslag for 2021 i AE’s skattemodel, der er baseret på samme datagrundlag som Finansministeriet, nemlig Lovmodellens datagrundlag. Beregningen er foretaget med afsæt i skatteregler og -satser for 2021 inkl. de nyligt udmeldte kommuneskattesatser for 2021.
Der er regnet på følgende ændringer i skattesystemet i 2021:
- Beskæftigelsesfradrag øges med 1.400 kr. og satsen med 0,2 procentpoint.
- Topskattegrænsen hæves fra 544.800 til 589.800 kr.
- Den progressive aktieindkomstskat sænkes fra 42 til 40 procent.
- Skat på fri telefon afskaffes (3.000 kr., dog 2.250 kr. ved ægtefællerabat).
- Det skrå skatteloft sænkes fra 52,06 til 50 procent.
- Afskaffelse af grøn check med kompensation til folke- og førtidspensionister.
- Nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 22 til 21 procent.
- Annullering af indeksering af visse punktafgifter fra Finansloven 2020.
Derudover foreslår Det Konservative Folkeparti at sænke arveafgiften på generationsskifte af virksomheder fra 15 procent til 5 procent. Der findes ikke et datagrundlag, der på nuværende tidspunkt muliggør analyser af fordelingsvirkningen af dette tiltag.
Nøgleord
Kontakter
Lars AndersenDirektør
Tlf:40 25 18 34la@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder

Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune: Se listen31.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, men den positive udvikling de seneste ti år er primært sket i de store byer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny analyse om dårligt arbejdsmiljø: Her er brancherne, hvor lønmodtagerne er hårdest ramt21.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I en række omsorgsfag har 4 ud af 10 lønmodtagere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Lønmodtagerne i hotel- og restaurationsbranchen er næsthårdest ramt.
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum