Norva24

Skal du købe bolig? Husk at tjekke tilstanden på kloakken

Del

Mange glemmer at tjekke tilstanden på kloakrørene under jorden, når de køber bolig, og det kan have dyre konsekvenser. Husk derfor altid at spørge ind til kloakkens tilstand, inden du skriver under på købsaftalen.

Mange glemmer at tjekke tilstanden på kloakrørene under jorden, når de køber bolig, og det kan have dyre konsekvenser. Foto: PR.
Mange glemmer at tjekke tilstanden på kloakrørene under jorden, når de køber bolig, og det kan have dyre konsekvenser. Foto: PR.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i første kvartal af 2021 handlet 19.885 ejendomme. Det svarer til en stigning på 47 procent i forhold til samme periode året før. De mange danskere, der realiserer drømmen om en ny bolig, risikerer imidlertid at komme særdeles uheldigt fra start, hvis de glemmer at få undersøgt tilstanden på kloakkerne. De skjulte rør under jorden fremgår nemlig ikke af den obligatoriske tilstandsrapport, og en komplet renovering af kloakrørene koster typisk mellem 100.000 og 250.000 kroner, hvis hele haven samtidigt må graves op.

Hos Teknologisk Institut er man opmærksom på problemstillingen, og derfor anbefaler man, at huskøbere altid får undersøgt kloakkens tilstand og eventuelle driftsproblemer.

– Som tingene er i dag, er kloakundersøgelser ikke en del af huseftersynsordningen, og det er tvivlsomt, om det nogensinde kommer til at ske. Potentielt set kan der ligge en stor udgift skjult, hvis man køber et hus af ældre dato med en dårlig kloak, og derfor er det en meget fornuftig foranstaltning, at få lavet et tjek af rørene under jorden, inden man skriver under på aftalen, siger Inge Faldager, der er seniorprojektleder i Rørcenteret ved Teknologisk Institut.

Hos Norva24, der er Nordens største udbyder af kloakservice, kender man også til vigtigheden af at tjekke de skjulte kloakrør.

– I 60’erne og 70’erne blev kloakledninger oftest udført med betonrør og ikke pvc-rør, som det er tilfældet i dag. Betonrør kræver vedligeholdelse og reparationer, og vi ser ofte, at problemer med slidte betonrør typisk starter, når huset er

30 og 40 år gammelt, og mængden af problemer vil kun stige, når boligen passerer 50-årsalderen,siger Robbin Lyth Stabell, der er Area Sales Manager i Norva24.

En kloak er kort fortalt det system af rør og brønde under og omkring boligen, der leder spildevand fra køkkenet og badeværelse, og i mange boliger også regnvand, væk fra matriklen, ud i det kommunale kloaknet og videre hen til renseanlægget.

Undgå rotter og spar penge

Hvis man som huskøber er i tvivl om tilstanden på rørene under jorden, er rådene fra Robbin Lyth Stabell klare.

– Er man bare det mindste usikker på kloakkens forfatning, bør man, inden man lukker handlen på drømmeboligen, sige til ejendomsmæglerne, at der skal laves en inspektion. Det er altså en særdeles god ide at kræve en tv-inspektion og at alle kloaker ved samme lejlighed renses fuldt op, siger Robbin Lyth Stabell og fortsætter.

– Som jeg ser det, så burde det være obligatorisk med et omfattende sundhedstjek på kloakken, da det på sin vis er fundamentet for et sundt og godt hus. Vi har set flere tilfælde med folk, der efter en fuld renovering af huset, er nødt til at brække gulve op igen da dårlige kloakrør gav vandskader samt problemer med skimmelsvamp og rotter.

Ifølge Norva24 og Robbin Lyth Stabell er de hyppigste konsekvenser ved gamle kloakrør, at de knækker, at der sker en korrosion, at papir begynder at hænge fast, samt at trærødder vokser ind i kloakkerne. Hvis det klukker fra håndvasken, eller toiletteret trækker langsomt ud, kan det være symptomer på en forstoppelse i kloakken.

Nøgleord

Kontakter

Anna-Tine Iversen
Marketingdirektør hos Norva24
(+45) 51 38 74 30
anna-tine.iversen@norva24.dk

Billeder

Mange glemmer at tjekke tilstanden på kloakrørene under jorden, når de køber bolig, og det kan have dyre konsekvenser. Foto: PR.
Mange glemmer at tjekke tilstanden på kloakrørene under jorden, når de køber bolig, og det kan have dyre konsekvenser. Foto: PR.
Download
En komplet renovering af kloakrørene koster typisk mellem 100.000 og 250.000 kroner, hvis hele haven samtidigt må graves op. Foto: PR.
En komplet renovering af kloakrørene koster typisk mellem 100.000 og 250.000 kroner, hvis hele haven samtidigt må graves op. Foto: PR.
Download
Hos Teknologisk Institut er man opmærksom på problemstillingen, og derfor anbefaler man, at huskøbere altid får undersøgt kloakkens tilstand og eventuelle driftsproblemer. Foto: PR.
Hos Teknologisk Institut er man opmærksom på problemstillingen, og derfor anbefaler man, at huskøbere altid får undersøgt kloakkens tilstand og eventuelle driftsproblemer. Foto: PR.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Norva24

Norva24
Norva24
Rydagervej 27
2620 Albertslund

70120222http://www.norva24.dk

Norva24 er Nordens største udbyder af kloak- og industriservice. Virksomheden beskæftiger mere end 1200 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.www.norva24.dk

Følg pressemeddelelser fra Norva24

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norva24

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum