Skal din by løbe med titlen som Årets Landsby 2023?
17.5.2023 12:06:38 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Send en ansøgning inden d. 14. juni kl. 12 for at komme i betragtning til Årets Landsby 2023. I år uddeles prisen under temaet ”En landsby, der står sammen gennem energikrisen.”

Den aktuelle energikrise har sat de danske landsbyer under pres og sammen med behovet for en grøn omstilling af hele vores samfund, afkræver det nye, lokale løsninger, som kan ruste landsbyerne til fremtiden. Heldigvis har lokalsamfund landet over vist, at de evner at agere på trods og står sammen, når krisen hvirvler vores velkendte livsvilkår op i luften.
Årets Landsby hylder i 2023 de landsbysamfund, som har gjort en særlig indsats for at stå sammen om at bringe landsbyerne styrket og grønnere gennem energikrisen med afsæt i lokalsamfundet og den omkringliggende natur. Det kan være påbegyndte initiativer som nye fælles lokale varmeløsninger, andre former for energiløsninger, en ny transportløsning, understøttende indsatser målrettet lokale erhverv, foreningsliv og lokale medborgere, som bliver presset af energikrisen eller en lokal kampagne for energibesparelse.
Særligt håber komitéen at få eksempler frem, som indtænker naturen i landsbyernes udvikling. For landdistrikternes natur er både en væsentlig del af den grønne omstilling og noget af det, som gør landsbyer over hele landet attraktive. Konkrete eksempler kunne være, hvordan energiløsninger spiller sammen med oplevelser i naturen, herunder brugen af og adgangen til naturen, biodiversitet eller lokal fødevareforsyning.
Med andre ord: I år skal vi have de løsninger, som skal fremtidssikre de danske landsbyer, frem i lyset, så de kan inspirere lokalsamfund landet over til handling.
På spil er æren samt en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest d. 23. september 2023.
Find mere information om krav og vilkår for at blive Årets Landsby 2023 her.
Fakta om Årets Landsby
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 27. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Nøgleord
Kontakter
Anne-Mette LadegaardKonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850136aml@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

