Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår

Fra 2007 og frem til 2023 lukkede 43 pct. af folkeskolerne i landkommunerne. Nu vil regeringen afsætte 200 mio. kr. årligt frem mod 2030 til landsbyskoler, og det er en vigtig håndsrækning, understreger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

– Det har nogle voldsomme konsekvenser for de lokalsamfund og borgere, der mister skolen. Næste år lukker flere skoler som følge af de kommunale budgetter, og mange steder frygter man yderligere skolelukninger som følge af en meget presset økonomi i land- og yderkommuner. Forhåbentlig fordeles pengene på en måde, så flere skolelukninger undgås.

Men det er samtidig afgørende, at midlerne også kommer friskoler til gavn, da friskoler lige så ofte er det eneste og sidste skoletilbud i mange landsbyer, påpeger Steffen Damsgaard.

200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by

På finanslovsforslaget afsættes der 200 mio. kr. til at styrke balancen mellem land og by. Steffen Damsgaard glæder sig over initiativet, men ser frem til at få afklaret, hvordan midlerne skal fordeles, og han har allerede en række konkrete ønsker.

En vigtig blok på finanslovsforslaget for mange landsbyer er landsbypuljen til byfornyelse og nedrivning af faldefærdige boliger. Denne er kun marginalt forhøjet fra 83,7 mio. kr. i 2026 til 85,9 mio. kr. i 2027.

– Vi har akut behov for byfornyelse i landsbyer og de mindste hovedbyer, ligesom man har brugt milliarder på hovedstaden og de største byer. Beløbet til byfornyelse i landsbyer burde være markant højere, reelt set 500 mio. kr. årligt, fordi der er store udfordringer med forfaldne huse og manglende byfornyelse og områdefornyelse i landsbyer og de mindste hovedbyer.

Steffen Damsgaard tilføjer desuden, at kommunerne har brug for flere statslige midler og en lav kommunal medfinansiering, så de får bedre mulighed for at realisere projekterne med landsbyfornyelse.

– Samtidig må landdistriktspuljen ikke blive reduceret så markant, som den ser ud til i fremtiden. Det skal der også findes penge til.

Landdistriktspuljen står til et fald fra 51,5 mio. kr. i 2026 til 45,3 mio. kr. i 2027.

Landdistrikternes Fællesråd glæder sig til gengæld over, at man har afsat et permanent tilskud til læreruddannelsen i Skive.

– Det er godt, at regeringen holder hånden under lokale uddannelsessteder, men vi så gerne, at man også præsenterede flere tiltag for udflytning af flere uddannelser, ligesom der er behov for en bedre fordeling af statslige arbejdspladser. Det er grundlæggende tiltag for et land i geografisk balance.

– Det er desuden positivt, at der afsættes 40 mio. kr. til fjernelse af afgift for deponi af asbest. Forhåbentlig kan det fjerne en lille del af den økonomiske byrde, men der mangler fortsat en løsning på, hvordan folk kan klare de store merudgifter til udskiftning af asbesttag og selv kan udskifte eget asbesttag. Så der er lang vej igen, siger Steffen Damsgaard.

Behov for et tydeligt og langsigtet løft

Landdistrikternes Fællesråd ser nu frem mod regeringens kommende helhedsplan for et Danmark i bedre balance, og forventningerne er høje.

– Vi har med finanslovsforslaget for 2027 ikke taget de store skridt i retning af et land i geografisk balance. Der er dog tidligere i år truffet beslutning om at elektrificere jernbanen mellem Struer og Vejle hen over de kommende år for i alt 1,8 mia. kr., hvilket er positivt, siger formanden og tilføjer:

– Vi har derfor kæmpe forventninger til helhedsplanen, der skal give strukturelle ændringer for de ø-kommuner, yderkommuner og landkommuner, der er voldsomt presset økonomisk og mister enten indbyggere, arbejdspladser eller er ramt på alle områder. Vi har behov for et tydeligt og langsigtet løft med flere muligheder, færre begrænsninger og investeringer for mange milliarder, som kan vende udviklingen i ø-, yder- og landkommunerne.

Der skal skabes et økonomisk fundament, som kan danne grundlag for ny positiv udvikling i land- og yderområderne i mange år frem og gøre det attraktivt at bo og drive virksomhed der, understreger han og tilføjer:

– Regeringen arbejder sideløbende med en akut nødvendig ny udligningsreform, der også skal give mere lige muligheder for bl.a. at levere velfærd til børn og ældre på tværs af kommunerne. Det er nogle af de helt centrale opgaver for regeringen i de kommende år, hvis man vil et land i balance.

Bevillinger mangler i overslagsårene fra 2028 og frem

Endelig er der en række afgørende bevillinger, som der er behov for at få langsigtet prioriteret. Steffen Damsgaard påpeger, at der skal sættes ressourcer af i 2028 og årene fremover og samtidig ressourcer i langt større omfang.

– Vi kan se i finanslovsforslaget, at der er en række vigtige puljer for landdistrikterne, som ikke er tildelt midler fra 2028. Det gælder både bredbåndspuljen, varmepumpepuljen og puljen til etablering og udvikling af borgerdrevne dagligvarebutikker. Dem bliver man nødt til at finde flerårig finansiering til, understreger han.