Skal det være gratis at true en fængselsbetjent på livet?

I slutningen af januar blev der afsagt dom ved Retten i Esbjerg. Dommen var klar: Den tiltalte blev dømt efter straffelovens § 119 om vold mod personer i offentlig tjeneste.

Men selvom manden havde truet en fængselsbetjent i Esbjerg Arrest på livet, fik det ikke straffemæssig betydning. Retten lagde nemlig vægt på, at manden i forvejen var idømt en anden dom. Derfor blev der ikke fastsat en tillægsstraf. Overfaldsmanden fik altså rabat på overfaldet i arresthuset, fordi han også havde lavet anden kriminalitet.

Det var fængselsbetjent Peter Nielsen, som blev overfaldet. Han er skuffet over rettens afgørelse. Han synes, det skal have en konsekvens, når Kriminalforsorgens medarbejdere bliver truet på grund af deres arbejde.

”Det skal vel ikke være gratis at true en tjenestemand. Sådan tænker jeg.”

Konflikten opstod i forbindelse med et toiletbesøg i arresthuset i sommeren 2020. Den indsatte blev aggressiv og truede Peter Nielsen på livet, og han gentog truslerne mod Peter dagen efter overfor betjentens kollegaer.

Overfaldet blev efterfølgende politianmeldt, og anklagemyndigheden rejste sagen.

Retspræsident: Ingen tillægsstraf
Ifølge retspræsident ved Retten i Esbjerg, Helle Fløystrup, lagde retten ved strafudmålingen vægt på, at den indsatte efter overfaldet i arresthuset var blevet dømt en straf ved en anden domstol på 1 år og 10 måneders fængsel.

”Retten vurderede derfor, om domfældte ville have fået en højere straf, hvis de to sager var blevet behandlet samlet og kom frem til, at det ville han ikke. Derfor blev resultatet, at der ikke blev fastsat en tillægsstraf, hvilket i øvrigt var i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand,” siger Helle Fløystrup.

Rabat på straf
Peter Nielsen er tilfreds med, at anklagemyndigheden rejste sagen, men undrer sig alligevel over formålet med retssagen, når anklagemyndigheden ikke troede, det ville føre til en straf.

”Det er spild af skattekroner at føre en retssag med dommere, vidner, tolke, transportbetjente og så videre, når man ikke vurderer, der er grundlag for en straf,” siger han.

Han mener, at dommen rejser to problemstillinger: ”For det første får manden rabat på sin straf, fordi han har lavet flere forbrydelser. Det er et problem. For det andet viser sagen, at udenlandske udvisningsdømte har et frirum til at begå forbrydelser, mens de venter på deres dom. Det er principielt et endnu større problem,” siger Peter Nielsen.

Svar fra justitsministeren
Fængselsforbundet har tidligere taget emnet op politisk og opfordret justitsminister Nick Hækkerup (S) til større konsekvens efter overfald på forbundets medlemmer.

Ministeren understregede overfor forbundet for et år siden, at sager med vold mod fængselsbetjente skal prioriteres højt.

Ministeren skrev blandt andet: ”Fængselsbetjente varetager en vital samfundsopgave og accepterer hver dag en større personlig risiko ved at tage på arbejde end mange af os andre. Rigsadvokaten har oplyst, at sager om vold eller lignende mod offentligt ansatte er alvorlige og prioriteres højt. Det er afgørende, at disse sager håndteres korrekt og hurtigt.”