Skal det være gratis at true en fængselsbetjent på livet?

I slutningen af januar blev der afsagt dom ved Retten i Esbjerg. Dommen var klar: Den tiltalte blev dømt efter straffelovens § 119 om vold mod personer i offentlig tjeneste.
Men selvom manden havde truet en fængselsbetjent i Esbjerg Arrest på livet, fik det ikke straffemæssig betydning. Retten lagde nemlig vægt på, at manden i forvejen var idømt en anden dom. Derfor blev der ikke fastsat en tillægsstraf. Overfaldsmanden fik altså rabat på overfaldet i arresthuset, fordi han også havde lavet anden kriminalitet.
Det var fængselsbetjent Peter Nielsen, som blev overfaldet. Han er skuffet over rettens afgørelse. Han synes, det skal have en konsekvens, når Kriminalforsorgens medarbejdere bliver truet på grund af deres arbejde.
”Det skal vel ikke være gratis at true en tjenestemand. Sådan tænker jeg.”
Konflikten opstod i forbindelse med et toiletbesøg i arresthuset i sommeren 2020. Den indsatte blev aggressiv og truede Peter Nielsen på livet, og han gentog truslerne mod Peter dagen efter overfor betjentens kollegaer.
Overfaldet blev efterfølgende politianmeldt, og anklagemyndigheden rejste sagen.
Retspræsident: Ingen tillægsstraf
Ifølge retspræsident ved Retten i Esbjerg, Helle Fløystrup, lagde retten ved strafudmålingen vægt på, at den indsatte efter overfaldet i arresthuset var blevet dømt en straf ved en anden domstol på 1 år og 10 måneders fængsel.
”Retten vurderede derfor, om domfældte ville have fået en højere straf, hvis de to sager var blevet behandlet samlet og kom frem til, at det ville han ikke. Derfor blev resultatet, at der ikke blev fastsat en tillægsstraf, hvilket i øvrigt var i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand,” siger Helle Fløystrup.
Rabat på straf
Peter Nielsen er tilfreds med, at anklagemyndigheden rejste sagen, men undrer sig alligevel over formålet med retssagen, når anklagemyndigheden ikke troede, det ville føre til en straf.
”Det er spild af skattekroner at føre en retssag med dommere, vidner, tolke, transportbetjente og så videre, når man ikke vurderer, der er grundlag for en straf,” siger han.
Han mener, at dommen rejser to problemstillinger: ”For det første får manden rabat på sin straf, fordi han har lavet flere forbrydelser. Det er et problem. For det andet viser sagen, at udenlandske udvisningsdømte har et frirum til at begå forbrydelser, mens de venter på deres dom. Det er principielt et endnu større problem,” siger Peter Nielsen.
Svar fra justitsministeren
Fængselsforbundet har tidligere taget emnet op politisk og opfordret justitsminister Nick Hækkerup (S) til større konsekvens efter overfald på forbundets medlemmer.
Ministeren understregede overfor forbundet for et år siden, at sager med vold mod fængselsbetjente skal prioriteres højt.
Ministeren skrev blandt andet: ”Fængselsbetjente varetager en vital samfundsopgave og accepterer hver dag en større personlig risiko ved at tage på arbejde end mange af os andre. Rigsadvokaten har oplyst, at sager om vold eller lignende mod offentligt ansatte er alvorlige og prioriteres højt. Det er afgørende, at disse sager håndteres korrekt og hurtigt.”
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder

Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
Kriminalforsorgen i Grønland bliver til Grønlands Fængsler3.9.2025 08:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) - på dansk Grønlands Fængsler. Fængselsforbundet hilser historisk navneændring velkommen.
Fanger ansættes til at tage sig af de svage fanger i Renbæk Fængsel14.8.2025 11:24:02 CEST | Nyhed
Svage fanger er ikke i stand til at tage vare på sig selv. Renbæk Fængsel betaler derfor andre indsatte til at hjælpe dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum