Skærpede sanktioner ved udeblivelse fra afsoning
23.6.2022 13:05:33 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Fra fredag den 1. juli 2022 gælder der strengere sanktioner, hvis man udebliver fra afsoning uden lovlig grund.
De strengere sanktioner er et resultat af en lovændring, som Folketinget netop har vedtaget. Tiltaget er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-25. Aftalepartierne blev her enige om at øge sanktionerne for at komme udfordringen med udeblivelse fra afsoning til livs. I 2021 udeblev 16,6 pct. af de tilsagte fra afsoning i kriminalforsorgen.
Mattias Tesfaye, justitsminister:
”Alt for mange møder ikke op, når de har fået en dom. Derfor tager vi nu også skrappere midler i brug. En fængselsstraf er ikke noget, man ustraffet skal kunne blive væk fra, bare fordi det ikke lige passer én at møde op. Det er respektløst over for samfundet og ikke mindst over for dem, som den dømtes handlinger er gået ud over”.
Ina Eliasen, direktør i kriminalforsorgen:
”Vi mangler pladser til afsoning i vores fængsler, så det er afgørende, at vi ikke spilder plads og ressourcer på dømte, der ikke møder op. Samtidig er det krænkende for retsfølelsen, hvis ikke der er passende sanktioner for ikke at møde op til afsoning af sin dom. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået skærpet reglerne på området,” siger Ina Eliasen, direktør i kriminalforsorgen.
Konkret betyder det, at der fremover ikke kan gives tilladelse til udgang i op til seks måneder og besøg i op til tre måneder fra indsættelsestidspunktet, hvis man udebliver fra afsoning uden lovlig grund. Den dømte får derudover – ligesom i dag – en bøde på 1.000 kroner.
Tidligere lød reglerne, at der ikke kunne gives tilladelse til udgang i tre måneder.
De nye regler er gældende fra 1. juli 2022. Det betyder, at dømte, der er indkaldt før denne dato, men som skal afsone fra 1. juli 2022, skal være opmærksomme på, at de nye regler ligeledes gælder for dem.
Det er de dømtes eget ansvar at komme til tiden og være opmærksomme på, hvad en udeblivelse fra afsoning kan have af konsekvenser.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler styrker indsatsen for socialt udsatte2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny socialafdeling skal løfte det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre en værdig afsoning for en helt særlig gruppe af indsatte.
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
