Skærpede krav til svanemærket nybyggeri er i høring – og vil gøre det muligt at certificere kontorbyggeri

Interessen for at få certificeret sit nybyggeri med Svanemærket er steget markant i løbet af de seneste år – og det samme er antallet af svanemærkede huse, etageejendomme, skoler og daginstitutioner i hele Norden. Væksten forventes at fortsætte; nu skal det nemlig også være muligt at svanemærke kontorbyggeri:
”Jeg er glad for, at det nu også bliver muligt at certificere kontorbyggeri med Svanemærket. Det er en af de muligheder, som markedet længe har efterspurgt. Mange parter – såvel bygherrer som entreprenører – opfører både boligbyggeri og erhvervsbyggeri, og har man gode erfaringer med Svanemærket på boligbyggeri, er der naturligvis en interesse for også at kunne arbejde med certificeringen på kontorbyggeri”, siger Martin Fabiansen, direktør for Miljømærkning Danmark.
Særligt fokus på cirkulær økonomi, klima og indeklima
I forslaget til nye krav til svanemærkede nybyggerier, som netop er sendt i høring, er der lagt op til en række stramninger. Særligt når det gælder krav, der kan være med til at fremme den cirkulære økonomi og reducere klimabelastningen:
”I de nye krav er der fokus på at minimere byggeaffald og sikre mere recirkulering. Fx er der skærpede krav til affaldssorteringen samt genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Samtidig skal bygningen opføres i overensstemmelse med designprincippet for demontering for at sikre, at fremtidig nedtagning, adskillelse og udsortering bliver tænkt ind fra starten af. Også princippet for tilpasning/fleksibilitet i kontor- og uddannelsesbygninger skal følges, så vi sikrer bygninger med lang levetid,” forklarer Stinus Kappel Andersen, seniorkonsulent byggeri i Miljømærkning Danmark.
Forslaget indeholder også krav om nationalt tilpassede klimadeklarationer og strenge krav til materialer med høj klimabelastning såsom beton, stål og aluminium. Der lægges ligeledes op til krav om en fossilfri byggeplads.
Også alle krav til indeklima er blevet opdateret. Der lægges bl.a. op til obligatoriske krav til termisk klima, radonsikring, indendørsakustik i boligbyggeri og til indeluftens kvalitet.
Som noget helt nyt indføres der desuden krav, som skal sikre bevarelse og forbedring af biodiversiteten på de områder, hvor der bygges. Samtidig sikrer Svanemærkets skærpede krav, at bygninger, der bliver opført, klarer EU’s taksonomikriterier for klimaområdet.
Hør mere om forslaget til nye og skærpede kriterier
Kravene til svanemærkede produkter bliver løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at Svanemærkets krav bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet – og på den måde er Svanemærket med til at sikre en bæredygtig udvikling.
Nordisk Miljømærknings forslag til nye og skærpede kriterier for svanemærket nybyggeri er i høring frem til den 15. marts 2022, og alle har mulighed for at indsende høringssvar.
Miljømærkning Danmark afvikler også to webinarer, hvor forslaget til nye kriterier vil blive præsenteret, og hvor der bliver mulighed for at stille spørgsmål. Webinarerne afvikles den 28. januar og den 8. februar. Tilmelding sker her.
Se hele høringsudkastet til Svanemærkets nye og skærpede kriterier for nybyggeri her.
SVANEMÆRKET
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 94 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder


Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Hold jul med omtanke – 10 tips til en grønnere jul8.12.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne holde en lidt mere miljøvenlig jul i år? Små ændringer i julevanerne kan gøre en stor forskel.
Black Friday: Så meget belaster vores køb af tøj miljøet28.11.2025 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes Black Friday-køb har store konsekvenser for miljø og klima. Alene tøjindkøbet ved sidste års helt store shoppedag kan anslås at have kostet mere end 2 mia. liter vand og over 1 mio. kg kemikalier.
EU Ecolabel slår rekord4.11.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU Ecolabel fortsætter med at stige, og der er nu mere end 109.000 certificerede produkter og serviceydelser i Europa.
Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant27.10.2025 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny indrapportering fra en række store, danske virksomheder viser, at virksomhedernes indkøb af miljømærkede produkter og servicer er øget markant. Det er især, når det kommer til møbler, kantiner og rengøringsservices, at der i stigende grad købes grønnere ind.
Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter9.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst forbruger – det viser en ny mystery shopping-undersøgelse af miljømærkernes udbredelse på udvalgte produktområder i 13 europæiske lande. Den slår samtidig fast, at det ikke er dyrere at købe de miljømærkede produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
