Skærpede krav til svanemærkede investeringsfonde

Svanemærket har netop lanceret nye, skærpede kriterier for fonde og investeringsprodukter. Siden 2017, hvor Svanemærket gjorde entre på finansmarkedet, er antallet af svanemærkede investeringsfonde steget markant i hele Norden. Således er der nu 76 svanemærkede fonde og investeringsprodukter i Norden til en samlet værdi på 32 mia. EUR.
”Den stærke udvikling vidner om, at Svanemærket er nået ud til både finansbranchen og investorer. Svanemærket ønsker at påvirke virksomheder og brancher i en mere bæredygtige retning og bidrage til de globale mål for bæredygtig udvikling. Og med lanceringen af de nye kriterier, forsætter Svanemærket med at drive udviklingen”, siger Per Sandell, produktansvarlig for investeringsfonde i Nordisk Miljømærkning.
Kravene til svanemærkede produkter bliver løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at Svanemærkets krav bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Ved revisionen af kriterier til investeringsfonde og investeringsprodukter har der været fokus på at skærpe krav, som reducerer klimabelastningen og bevarer biodiversiteten. Og på at sikre, at fonden bruger EU’s taksonomi (den første delegerede retsakt) i sin investeringsproces:
- Skærpede klimakrav: Virksomheder indenfor brancher, der udleder store mængder drivhusgasser, fx cement- og stålindustrien, skal overholde grænseværdier og vise, at de er blandt de bedste i deres branche.
- Krav til biodiversitet: Hvis virksomheder får en dårlig vurdering i den bæredygtighedsanalyse, som laves for alle virksomheder i fonden, skal fonden: a) forsøge at få virksomheden til at reducere sin negative påvirkning og b) redegøre for situationen i sin bæredygtighedsrapport.
- EU-taksonomien: Taksonomien skal være en del af bæredygtighedsanalysen og den model, som fonden bruger til at inkludere de bedre virksomheder. Fonde, der investerer i virksomheder, der opfylder taksonomien, præmieres med point.
Læs mere om svanemærkede investeringsfonde og se de nye kriterier på www.svanemærket.dk/fonde.
HVAD KENDETEGNER EN SVANEMÆRKET INVESTERINGSFOND?
- Fonden må ikke investere i visse brancher og virksomheder, der er særligt problematiske.
- Fonden skal udføre en bæredygtighedsanalyse af alle beholdninger – og skal ud fra et bæredygtighedsperspektiv prioritere de bedre virksomheder. EU's taksonomi skal tages i betragtning i forbindelse med bæredygtighedsanalysen.
- Fonden skal minimum hvert kvartal oplyse, hvilke aktier og obligationer der findes i fonden. Derudover skal fonden årligt udgive en rapport om sit bæredygtighedsarbejde.
- Fonden opfordres til at tage aktivt ejerskab og arbejde med at påvirke de virksomheder, der er investeret i.
Det er muligt at certificere: aktiefonde, obligationsfonde, blandede fonde og investeringsprodukter, fx forsikrings- og pensionsprodukter eller fondsporteføljer.
Nøgleord
Kontakter
For spørgsmål: Per Sandell, produktansvarlig for investeringsfonde hos Nordisk Miljømærkning, +46 708-661763, Per.Sandell@svanen.se.
Billeder



Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft17.9.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og større aftryk i vores hverdag, går mere end 8 ud af 10 danskere op i, hvad de personligt kan gøre for at beskytte miljøet. Det viser en undersøgelse fra Opinion.
Klimafolkemødet opnår Svanemærket som første event i Danmark17.8.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Når Klimafolkemødet 2025 byder 40.000 deltagere velkommen senere på måneden er det med titel som Danmarks første event, der er Svanemærket. Dermed cementerer Klimafolkemødet, at der også i selve afviklingen af arrangementet er fokus på klimaet.
Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes14.8.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En stadig stigende efterspørgsel på svanemærket byggeri har medført, at endnu flere bygningstyper end tidligere nu kan opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Flere danske campingpladser opnår EU Ecolabel25.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af campingpladser, der bliver certificeret med EU Ecolabel, fortsætter med at vokse. Alene i løbet af foråret har tre campingpladser opnået det officielle miljømærke.
Er der uønsket kemi i din solcreme?23.6.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Solcreme er nødvendigt for at beskytte sig mod solens stråler, men kan samtidig indeholde uønsket kemi. Derfor er det en god idé at vælge sin solcreme med omtanke og undgå at købe den i udlandet, hvor 1 ud af 10 danskere ifølge en ny undersøgelse køber den.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum