Sjov Hverdag genopstår i 2021
20.4.2021 10:30:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

14 dage før sommerferien sidste år fordelte regeringen 200 mio. kr. mellem landets kommuner til åbne idrætstilbud for 6-17-årige i skoleferien. Målet var at styrke trivslen hos børn og unge efter den lange nedlukning af fritidsaktiviteter på grund af corona. Restriktioner og trængt økonomi gjorde desuden, at mange familier måtte holde ferien hjemme.
2020: Gode idrætstilbud med kort varsel
Furesø Kommune modtog i 2020 1,7 mio. kr. til skoleferieaktiviteter, og Fritidsvejledningen, SSP, foreninger og boligselskaber arbejdede på højtryk for at søsætte idrætstilbuddet Sjov Hverdag i både Værløse og Farum. I seks uger blev der dyrket blandt andet fodbold, klatring, parkour og basket af op mod 50 børn og unge i gennemsnit hver dag.
Succesen gentages i 2021
”Trods vaccineprogram og faldende smittetal er situationen desværre stadig uforudsigelig i år”, vurderer Tine Hessner (B), formand, Udvalg for kultur, fritid og idræt.
”Derfor er det vigtigt for os at sikre Sjov Hverdag for Furesøs børn og unge igen i 2021 – uanset hvad regeringen melder ud. Midlerne gør det muligt at planlægge tilbuddet i god tid, involvere flere foreninger og ansætte unge hjælpetrænere fra boligområderne i god tid”, forklarer Tine Hessner.
Tryghed og nye venskaber
”De åbne tilbud er attraktive, fordi man ikke skal melde sig til, og der er voksne, så man kan føle sig tryg og møde både nye og gamle venner. Det kan godt gøre en stor forskel for de børn og unge, som er hjemme i hele sommerperioden og måske ellers ville hænge ud og kede sig på gaden”, tilføjer Muhammed Bektas (A), som er næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt.
Furesø er klar
”Nu er Sjov Hverdag sikret i 2021, så må vi se, hvad meldingen bliver fra regeringen. Børn og unge har høj prioritet i vores politik, Vores Furesø, og denne målgruppe har også i år lidt mange afsavn på grund af corona,” afslutter Muhammed Bektas.
Hvis du vil vide mere
Aktiviteterne i Sjov Hverdag bliver formidlet i lokalaviser, på furesoe.dk og på facebook. Hvis du vil vide mere, kan du skrive en mail til fritid@furesoe.dk
Nøgleord
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse; Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv
Muhammed Bektas (A)
Næstformand i Udvalg for kultur, fritid og idræt; Medlem af Udvalg for beskæftigelse og erhverv; Medlem af Udvalg for digitalisering og innovation; Medlem af Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


