Sjældent fund af romersk guldmønt syd for Aarhus

En sjælden romersk mønt og en fin guldperle er blevet fundet ved hjælp af metaldetektor på et område ved Mårslet syd for Aarhus, hvor den kommende Beder-Bering vej skal anlægges. Her har Moesgaard Museum netop afsluttet en af de mange udgravninger langs den kommende vej, som Aarhus Kommune forventer skal åbne i 2022.

I forbindelse med udgravningen blev området grundigt gennemsøgt af metaldetektorfolk fra Midtjysk Detektorforening, som assisterede arkæologerne fra Moesgaard. Det viste sig at være en god idé, for detektorfører Lars Thygesen opfangede signalet fra to genstande af guld.

Der er tale om en guldmønt præget under Kejser Tiberius, der var Romerrigets Kejser fra år 14-37. Mønten er meget slidt efter en lang omløbstid, og man kan se der er klippet et stykke af den. Det sidste er sikkert sket efter mønten forlod Romerriget, og nåede med sin ejermand tilbage til området syd for Mårslet. Det manglende stykke guld er formodentlig brugt som betaling på et tidspunkt.

Forsiden af mønten viser portrættet af Kejser Tiberius og har en latinsk inskription, der oversat til dansk betyder: Tiberius, Caesar, den guddommelige Augustus’s søn, Augustus. Bagsiden viser en siddende kvindefigur med et spyd og en gren med blade på. Måske er det gudinden Pax, der ses. Inskriptionen på denne side er ”Pontifex Maximus”, og hentyder til Kejserens titel som ypperstepræst.

Tredie mønt i Danmark
Den nyfundne Kejser Tiberius mønt er kun den tredje af slagsen fundet i Danmark. Romerske mønter begynder så småt at dukke op i Danmark omkring år 100. En af de nu tre Kejser Tiberius guldmønter i Danmark er fra en grav på Haderslev egnen og kan dateres til omkring år 100.

Om mønten fra Mårslet er havnet i en grav på samme tid er uvist, da den er fundet i pløjelaget og dermed revet væk fra den sammenhæng, den har ligget i.

”Man kan lade tankerne lege med idéen om, at guldets ejermand har været med til at kæmpe mod romerne i forbindelse med et af de romerske angreb i det område, der i dag er Nedersaksen i Tyskland. Eller om ejermanden var en af de mænd, der gik i romersk krigstjeneste og tilegnede sig guldet på den måde, ” siger arkæolog og museumsinspektør Hans Skov fra Moesgaard Museum.

Den anden genstand af guld, der blev fundet i pløjelaget i Mårslet, er en guldreliefperle fra samme tid som guldmønten. Guldperlen er nok et modul fra et såkaldt berlok-hængesmykke. Et velkendt smykke fra ældre romersk jernalder (år 0-200).

På stedet, hvor de fine guldsager er fundet, har der formentlig tilbage i tiden været en gravhøj, som i folkemunde blev kaldt Raahøj. Gravhøjen blev bortgravet omkring 1880, og i den forbindelse blev der fundet flere små lerkar i en grav, der var omgivet med stensider.

Ved de netop overståede undersøgelser på stedet blev en forstyrret grav med stensider udgravet og der er sikkert tale om samme grav, der blev fundet i 1880. Keramikken daterer graven til yngre bronzealder. Helt præcis til tiden mellem 900-500 f.Kr. Gravhøjen fik senere i jernalderen følgeskab af urnebrandgrave. På dette tidspunkt brændte man de døde og lagde efterfølgende deres brændte knoglestumper i fine lerkrukker. Flere af disse urnebrandgrave er påvist på stedet. Blot 13 meter fra den nærmeste urnebrandgrav blev resterne fra flere ligbål fundet i en lavning. Store mængder sod, trækul og brændte knoglestumper viste, at her var resterne fra ligbålene endt.

Det er kun fjerde gang en plads af den type fra yngre jernalder med rester fra ligbålet bliver fundet i Danmark. Det er tidligere sket to steder på Fyn og et sted på Bornholm.

I flere hundrede år har bakken syd for Mårslet altså haft en særlig betydning som gravplads for områdets beboere. Det kan man så tænke over, når man som bilist inden længe kan suse hen over stedet på den nye Beder-Bering vej.

Vil man se flere flotte genstande fra den romerske tid, viser Moesgaard Museum netop nu en særudstilling om Pompeji og Herkulanum og Vesuvs udbrud i år 79.

For yderligere information om fundet af guldmønten kan udgravningsleder Hans Skov kontaktes på tlf. 2160 7295 eller e-mail has@moesgaardmuseum.dk.