Sikkerhedsstyrelsen til tatoveringssteder: Tilmeld jer eller få en politianmeldelse
Når man tatoverer på mennesker, skal tatoveringsstedet registreres hos Sikkerhedsstyrelsen, så styrelsen kan føre tilsyn med hygiejne, dokumentation af tatoveringsfarver og andre krav i tatoveringsloven.
Frem til nytår kunne stederne i en overgangsperiode være tilmeldt en vejledningsordning. Fra 1. januar har det været et lovkrav, at de skal tilmeldt den fulde tilsynsordning og betale et gebyr på 5.776 kroner, som dækker styrelsens omkostninger ved ordningen.
Lige nu behandler styrelsen sager om 45 steder, som enten ikke har skiftet fra vejlednings- til tilsynsordningen eller betalt gebyret.
Derfor går Sikkerhedsstyrelsen nu ud med en konkret advarsel: Få jer registreret inden den 1. april, hvis I vil undgå en politianmeldelse.
- Vi vil allerhelst have, at tatovørerne registrerer sig, så vi kan føre tilsyn med dem. Det er bedre for dem og deres kunder. Men når de ikke gør det, er det sidste, vi kan gribe til, en politianmeldelse. Og det er der, vi er, når der ikke bliver reageret på gentagne henvendelser, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Søren Assenholt Muff.
Styrelsen har allerede politianmeldt 46 tatoveringssteder, som ikke havde registreret sig inden nytår. Når Sikkerhedsstyrelsen politianmelder en tatovør for manglende registrering, indstiller styrelsen til en bøde på 10.000 kroner.
- Det er vigtigt for os at sige klart og tydeligt til de lovlydige tatovører og tatoveringskunderne, at vi gør, hvad vi kan for at få alle tatoveringssteder registreret, og er der nogen, som ikke gør, så har det konsekvenser. Vi får løbende anmeldelser på steder, som ikke er registreret, og vi tager alle anmeldelser meget alvorligt, uddyber kontorchefen.
LINK: Sådan registrerer du dit tatoveringssted
LINK: Anmeld ikke-registreret tatoveringssted
Det siger loven
- Fra 1. januar 2020 har det været lovpligtigt for tatoveringssteder at registrere sig på Sikkerhedsstyrelsens fulde tilsynsordning.
- Ordningen koster et gebyr på 5.776 kroner og dækker omkostningerne ved administration og tilsyn.
- Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med, at kravene i lovgivningen bliver overholdt.
- Styrelsen tjekker blandt andet, at krav til hygiejne bliver overholdt på tatoveringsstederne.
Tatovører i Danmark
- Sikkerhedsstyrelsen anslår, at der er mellem 350 og 375 tatoveringssteder i Danmark.
- Der er i alt 260 tatoveringssteder registreret på Sikkerhedsstyrelsens tilsynsordning.
- 46 tatoveringssteder er blevet politianmeldt for manglende registrering.
- Indtil videre har 45 tatoveringssteder ikke betalt gebyr eller skiftet fra vejlednings- til tilsynsordning efter 1. januar 2020 og kan derfor se frem til en politianmeldelse, hvis de ikke lader sig registrere inden 1. april.
Kontakter
Er du journalist, og har du uddybende spørgsmål, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsens pressevagt på telefonnummer 22 38 44 51.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
