Sikkerheden er afgørende når gasfyret skal skrottes eller repareres
Rigtigt mange danskere er i øjeblikket ved at skifte til en anden form for opvarmning på grund af de høje gaspriser. Og nogle vælger at droppe en bestilt udskiftning til et nyt gasfyr og i stedet købe et brugt gasfyr som reservedele. Men uanset hvad der ændres, skal der være fokus på, at sikkerheden er i orden.
Brug autoriseret vvs-installatør
- Når der skal laves noget ved et gasfyr, er det afgørende for sikkerheden, at det udføres af autoriserede vvs-virksomheder. Hvis gasfyret skal fjernes, er der blandt andet behov for at få gasrørene korrekt afproppet, så der ikke sker gaseksplosioner, indtil gasselskabet får fjernet rørene helt, siger kontorchef Søren Assenholt Muff fra Sikkerhedsstyrelsen.
Ifølge autorisationsloven er det kun autoriserede vvs-installatørvirksomheder, der må arbejde på gasinstallationer til bygas, naturgas, flaskegas, biogas, brint eller lignende brandbare gasser. Det sikrer de nødvendige kvalifikationer til at udføre en sikker gasinstallation.
- Det kan have voldsomme konsekvenser, hvis der sker en gasulykke, fordi et stykke arbejde på en installation ikke er korrekt udført. Derfor skal man overlade arbejdet til fagfolk, også hvis det for eksempel drejer sig om at afmontere et gasfyr, man ikke længere vil bruge, siger Søren Assenholt Muff.
Husk anmeldelsen
Alle ændringer i en gasinstallation, for eksempel hvis der udskiftes eller nedtages et gasfyr, skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen. Det er vvs-installatøren, der skal foretage anmeldelse, og oplysningerne bruges blandt andet ved planlægning af tilsyn.
- Hvis man dropper gassen helt, skal man også sørge for, at gasrørene bliver afproppet forsvarligt, når fx gasfyret eller gaskomfuret er taget ned. Der kan godt gå nogle uger, fra man opsiger en aftale om gaslevering, til forsyningsselskabet kommer for at hente måleren og fjerne stikledningen. I den periode kan der sive gas ud, hvis rørene ikke er afproppet korrekt, og hvis gassen samler sig i et rum, skal der kun en gnist til at skabe en eksplosion, siger Søren Assenholt Muff.
Hos brancheorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne er man også bekymret for et stigende antal manglende anmeldelser af ændringer på gasinstallationer og de mange gaskedler og -dele, som sættes til salg på fx DBA.
- Der er god grund til, at alle former for arbejde på gasinstallationer kræver autorisation. Hvis man vælger at omgå reglerne, er det ikke alene ulovligt men også ekstremt farligt. Med en autoriseret installatør har man den ekstra sikkerhed, at kvaliteten af disse virksomheders arbejde løbende kontrolleres, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.
- - - - - -
FAKTABOKS:
Hvis du ændrer din gasinstallation
- Brug en autoriseret vvs-installatør, uanset hvad du skal have udført på dit gasfyr. Se i autorisationsregistret hos Sikkerhedsstyrelsen, hvilke virksomheder der må udføre arbejde på gasinstallationer. https://www.sik.dk/registre/autorisationsregister
- Hvis du køber et brugt gasfyr, så få en autoriseret vvs-installatør til at montere og indregulere gasfyret. Udskiftningen skal anmeldes til Sikkerhedsstyrelsen på Virk.dk.
- Hvis et gasfyr skal fjernes, kræver det en autoriseret vvs-installatør, så rørene bliver korrekt afproppet og nedtagningen bliver anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen.
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt: tlf. 22 38 44 51.
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
