Sikker cykelparkering åbnet på Hareskov Station
9.12.2021 16:12:21 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Pendlere, der snupper cyklen og kombinerer den daglige transport med bus eller tog kan nu føle sig langt mere sikre ved at have deres cykler stående på Hareskov Station.
En ny smart cykelparkering skal som led i en større indsats for cykelpendlerne gøre det mere tyverisikkert at parkere cykler på stationer og ved busstop.
Cykelstativet er forsynet med tyverialarm og solide bøjler, og så er det gratis og let at anvende. Det eneste, du skal bruge, er et rejsekort, dit dankort eller lignende kontaktløse kort, som åbner og lukker stativet. Stativerne er nummererede, og der er gjort plads til at oplade sin el-cykel på to af pladserne; plads nr. 19 og 20.
Furesø Kommune er også i gang med at etablere tyverisikre stativer på Værløse Station. Dels de ovenstående Bikeep-stativer, dels et nyudviklet overdækket cykelstativ, du også kan låse din cykel fast til. Ved busstoppet på Frederiksborgvej ved Hvedemarken bliver der ligeledes opsat overdækkede cykelstativer.
Tiltagene er en del af en større indsats for at gøre det mere tyverisikkert at parkere cykler på stationer og ved busstop, fortæller Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.
"I den grønne omstilling skal det være let og attraktivt at vælge alternativer til bilen. Men for mange er det forståeligt nok en forudsætning, at cyklen kan stå i sikkerhed, hvis de skal overveje at skifte bilen ud med mere bæredygtige transportformer og for eksempel kombinere cykling og bus eller tog. Derfor sætter vi med de nye tiltag ind mod cykeltyverier fra stationerne," siger Lene Munch-Petersen.
Furesø Kommune har blandt andet fået midler fra Cykelparkeringspuljen under Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden og Movia til at gøre en indsats i den kommende tid mod cykeltyveriet på stationerne. Det første trin er etableringen af de 20 tyverisikre Bikeep-cykelstativer på Hareskov Station.
Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, glæder sig over de nye tiltag:
”Det er et vigtigt skridt, at Furesø Kommune giver cykelparkeringsmulighederne ved stationer og busstop en væsentlig opgradering og en reel tyverisikring. Det ved jeg, at mange har efterspurgt. De nye Bikeep-stativer på Hareskov Station er særligt attraktive, fordi fastlåsningen sker elektronisk, og hele stellet låses fast. Det vil helt sikkert gøre cyklisterne mere trygge ved at efterlade deres cykler på stationen. Og muligheden for at lade sin elcykel op i tilgift, er ekstra smart,” slutter Øjvind Vilsholm (Ø).
Cykelekspert og formand for cyklistforbundet, Jens Peter Hansen, adm. direktør hos Bikeep har allerede stået på Hareskov Station og instrueret cyklisterne i at parkere korrekt. Han melder om stor begejstring fra cyklisternes side over det nye stativ.
Sådan bruger du det nye stativ:
• Løft bøjlen og placer din cykel.
• Luk bøjlen og læg et kontaktløst kort (dankort, rejsekort) på displayet.
• Displayet skal blinke rødt, ellers giv bøjlen et lille ryk.
• Lås stativet op ved at lægge det samme kontaktløse kort på stativets display.
Læs mere på www.furesoe.dk/cykelP
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Øjvind Vilsholm (Ø)
Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Lene Wagner HartmannProjektlederFuresø Kommune, Center for by og miljø
Tlf:72164113lwh@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



