Signalstof, som potentiel kan bruges til behandling mod COVID-19, har også negative effekter
Interferoner er en gruppe af signalstoffer, der styrer og koordinerer immunforsvarets indsats mod virus. Interferoner er essentielle for, at vi kan bekæmpe en virusinfektion, og de er før blevet anvendt med succes i patienter med smitsom leverbetændelse (kronisk infektion med Hepatitis C Virus). Samtidig har interferoner også den ulempe, at idet de forstærker immunforsvaret, øger de også risikoen for, at immunforsvaret kan gøre skade på vores egen krop.
I en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Science, har en engelsk-dansk forskergruppe beskrevet, hvordan en bestemt type interferon, der kaldes for Interferon Lambda, forhindrer lungeepitelceller i at formere sig, og dermed sænker Interferon Lambda reparationen af skadet lungevæv. Da virus lever inde i vore egne celler, dæmper Interferon Lambda vores cellers metabolisme for at gøre det sværere for virus at formere sig. Det medfører også, at lungeepitelcellerne bliver dårligere til at formere sig.
Forskningsresultaterne danner baggrund for kliniske COVID-19 forsøg
Med deres nye resultater viser forskerne, at et specifikt protein, p53, som er kendt fra kræftforskningen, spiller en vigtig rolle i denne proces. Interferon Lambda er interessant, fordi denne type interferon er særlig vigtig for infektioner i luftvejene, og derfor regner man med, at den spiller en stor rolle in COVID-19 infektioner. Den nye forskning giver således grundlæggende viden om de negative konsekvenser et kraftigt immunrespons mod virus kan have, og den viden er vigtig, når man planlægger behandling af patienter med virusinfektioner.
Interferon Lambda testes derfor lige nu som potentiel behandling af COVID-19 infektioner. De nye forskningsresultater viser, at det skal gives tidligt i infektionen, og at man herefter skal stoppe behandlingen for ikke at skade den reparation af lungevævet, der skal ske efter COVID-19 infektion. Forskergruppens viden bruges til udarbejdelse af kliniske protokoller for brug af Interferon lambda, der lige nu afprøves i en række kliniske forsøg i Nordamerika.
Kontakter
Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
rh@mbg.au.dk - 28992578
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum