Signalstof, som potentiel kan bruges til behandling mod COVID-19, har også negative effekter

Del

Det er svært at føre en krig uden at nogle kommer til skade, og dette gælder også, når vores immunforsvar skal nedkæmpe virale infektioner, såsom influenza og COVID-19. Forskning udført at et team fra The Crick Institute og Aarhus Universitet beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2.

Hans Henrik Gad (tv) og Rune Hartmann har sammen med forskere fra The Crick Institute i England offentliggjort resultater i Science, der beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2. Foto: Lisbeth Heilesen
Hans Henrik Gad (tv) og Rune Hartmann har sammen med forskere fra The Crick Institute i England offentliggjort resultater i Science, der beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2. Foto: Lisbeth Heilesen

Interferoner er en gruppe af signalstoffer, der styrer og koordinerer immunforsvarets indsats mod virus. Interferoner er essentielle for, at vi kan bekæmpe en virusinfektion, og de er før blevet anvendt med succes i patienter med smitsom leverbetændelse (kronisk infektion med Hepatitis C Virus). Samtidig har interferoner også den ulempe, at idet de forstærker immunforsvaret, øger de også risikoen for, at immunforsvaret kan gøre skade på vores egen krop.

I en ny artikel i det anerkendte tidsskrift Science, har en engelsk-dansk forskergruppe beskrevet, hvordan en bestemt type interferon, der kaldes for Interferon Lambda, forhindrer lungeepitelceller i at formere sig, og dermed sænker Interferon Lambda reparationen af skadet lungevæv. Da virus lever inde i vore egne celler, dæmper Interferon Lambda vores cellers metabolisme for at gøre det sværere for virus at formere sig. Det medfører også, at lungeepitelcellerne bliver dårligere til at formere sig.

Forskningsresultaterne danner baggrund for kliniske COVID-19 forsøg

Med deres nye resultater viser forskerne, at et specifikt protein, p53, som er kendt fra kræftforskningen, spiller en vigtig rolle i denne proces. Interferon Lambda er interessant, fordi denne type interferon er særlig vigtig for infektioner i luftvejene, og derfor regner man med, at den spiller en stor rolle in COVID-19 infektioner. Den nye forskning giver således grundlæggende viden om de negative konsekvenser et kraftigt immunrespons mod virus kan have, og den viden er vigtig, når man planlægger behandling af patienter med virusinfektioner.

Interferon Lambda testes derfor lige nu som potentiel behandling af COVID-19 infektioner. De nye forskningsresultater viser, at det skal gives tidligt i infektionen, og at man herefter skal stoppe behandlingen for ikke at skade den reparation af lungevævet, der skal ske efter COVID-19 infektion. Forskergruppens viden bruges til udarbejdelse af kliniske protokoller for brug af Interferon lambda, der lige nu afprøves i en række kliniske forsøg i Nordamerika.

Kontakter

Professor Rune Hartmann
Institut for Molekylærbiologi og Genetik
Aarhus Universitet
rh@mbg.au.dk - 28992578

Billeder

Hans Henrik Gad (tv) og Rune Hartmann har sammen med forskere fra The Crick Institute i England offentliggjort resultater i Science, der beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2. Foto: Lisbeth Heilesen
Hans Henrik Gad (tv) og Rune Hartmann har sammen med forskere fra The Crick Institute i England offentliggjort resultater i Science, der beskriver, hvordan et immunrespons forhindrer genopbygning af skadet lungevæv efter infektion med viruser såsom influenza og SARS-CoV-2. Foto: Lisbeth Heilesen
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Store datasæt afslører små RNA-molekyler med en rolle i epilepsi25.6.2020 12:12:50 CESTPressemeddelelse

Et internationalt forskerhold beskriver, hvordan mængden af det såkaldte 'ikke-kodende' RNA ændrer sig under epileptiske anfald. Forskerne fandt også ud af, at de ved at blokere specifikke molekyler kaldet mikroRNA'er kan mindske antallet af epileptiske anfald i en musemodel. Opdagelsen giver håb om, at disse RNA-molekyler kan tjene som mulige mål for fremtidig behandling af epilepsi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum