SIDSTE SLAG MED DUNHAMMEREN: BEEFEATERS LIVE PÅ RAGNAROCK

To gange tidligere dette forår har RAGNAROCK slået dørene op til Dunhammeraftner og inviteret publikum til nærværende og intensive liveoplevelser med progressiv tresser-rock fra øverste legende-skuffe.
Først betrådte Steppeulvene RAGNAROCKs foyergulv med musikalske snabeltyrkersko, siden stod Young Flowers i fuld flor i den tætpakkede guldbygning.
Nu er turen så kommet til Beefeaters, der torsdag den 11. maj puster kraft i 60-er-flammen og sætter punktum i serien af Dunhammeraftner på museet for pop, rock og ungdomskultur.
Musikken genfødt
I modsætning til de to første Dunhammeraftner er der her ikke tale om et originalt line-up, for ingen af bandmedlemmerne fra bandets storhedstid er i dag en del af bandet.
”Når bandet alligevel med god ret kalder sig Beefeaters, er det, fordi der har været en kontinuerlig udskiftning af bandmedlemmer i de aktive perioder frem til det line-up, vi har i dag”, forklarer RAGNAROCKs museumsinspektør og hammond-organist Anders Haahr, der i øvrigt selv er en del af det nuværende band.
Han skal løfte arven fra Beefeaters’ legendariske organist Morten Kjerumgaard Reumert, som var en central skikkelse i bandets tidlige år, og som for fem år siden vakte bandet til live igen efter flere årtiers pause.
Sammen med en ny generation af Beefeaters-musikere - Frederik Schnoor (vokal og guitar), Rune René Hansen (trommer) og Torben Guldager Rasmussen (bas) - greb Morten Kjerumgaard Reumert i 2018 chancen for at genoptage det musikalske udtryk, som han havde været med til at skabe i slutningen af tresserne.
Bærer faklen videre
Da Morten Kjerumgaard Reumert gik bort i 2021, var det hans ønske, at Beefeaters skulle leve videre i sin nye form, forklarer Anders Haahr, og uddyber:
”Beefeaters er altid udkommet i nye inkarnationer – 24 forskellige musikere spillede i det legendariske band i årene 1964-71. Men den musikalske fakkel har altid været den samme. Det er den, der er blevet båret videre gennem årtierne, og den, der bliver holdt højt, når vi går på scenen til Dunhammeraften på RAGNAROCK. Det er helt i både Mortens og det oprindelige Beefeaters' ånd.”
Sansemættet oplevelse venter
Den originale ånd manifesterer sig ikke alene musikalsk på aftenen. For en af tressernes største lys-troldmænd Frank Hindsberg, der også lavede lys til Beefeaters i tresserne, visualiserer koncerten i et farvebombardement af psykedelisk lys.
Der er altså lagt op til lige dele nostalgisk tressermagi og sitrende, energisk nærvær på denne sidste Dunhammeraften. Og du kan stadig nå at være med – billetter købes via billetto.dk.
Tid, pris og sted
11. maj 2023 kl 18:00-21:30
180 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, Roskilde
(Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45)
Nøgleord
Kontakter
Anders HaahrMuseumsinspektørRAGNAROCK
Tlf:23602788andershaahr@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder


Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum