Sidste etape af renoveringen af Sallingsundbroen er nu på trapperne
7.7.2022 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Arbejdet på den midterste del af Sallingsundbroen, der forbinder øen Mors med halvøen Salling, er nu afsluttet, og entreprenørens mandskab rykker derfor videre til broens sydvestlige del. Det kan kortvarigt medføre gener for trafikanterne.
I den kommende fase beder Vejdirektoratet cyklister, der benytter broen, om at tage ekstra hensyn til hinanden, mens renoveringsarbejdet står på.
Tilsynsleder Anders Waren Larsen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi har nu renoveret den nordøstlige og den midterste del af broen, og arbejderne skrider planmæssigt frem. Arbejdet med den sydvestlige del er den mest omfattende af de tre etaper, fordi vi også lægger et helt nyt asfaltslidlag på broen, så derfor må vi bede broens mange trafikanter have lidt tålmodighed endnu. Når vi er så grundige med arbejdet nu, så er det fordi, at vi vil sikre, at broen kan holde i rigtig mange år endnu.”
Før arbejdet på den sydvestlige del kan begynde, skal det ene af de to midlertidige betonautoværn fjernes, og det andet skal sideflyttes. Det vil give gener for trafikken, og arbejdet med omlægningen påbegyndes mandag den 11. juli sidst på eftermiddagen og regnes afsluttet i løbet af omkring 1 uge. Generne vil bestå af signalregulering på broen i tidsrummet fra sen eftermiddag til midt på natten.
Derefter vil der være to farbare spor på broen og en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, som det var tilfældet også under de to første etaper.
Smallere forhold for cyklister
Arbejdet på den sydvestlige del af broen betyder, at cyklister og gående skal benytte stien på broens nordøstlige side. Den vil være dobbeltrettet og smallere end normalt for at give plads til biltrafikken.
Af den grund beder Vejdirektoratet modkørende cyklister vise ekstra hensyn til hinanden og sætte hastigheden ned, når de passerer hinanden på broen.
For brede køretøjer vil der være begrænsninger, idet den frie bredde begrænses til 3,1 meter. Køretøjer med bredde op til 5,0 meter vil dog have mulighed for at passere broen to gange i døgnet – tidlig morgen og midt aften. Passagen kræver booking – en ordning, der blev indført i foråret 2020 ved renoveringens påbegyndelse.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet på sydvestsiden af broen er færdigt i november 2023.
Nøgleord
Kontakter
Anders Waren LarsenTilsynslederVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 79awl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra begyndelsen af oktober2.10.2026 09:53:53 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard forud for anlæggelsen af Marselistunnelen fortsætter med mindre forbedring for trafikanterne.
Større reparation af Vejlefjordbroen går i gang lørdag aften2.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag aften den 3. oktober kl. 20 går Vejdirektoratet i gang med at udskifte fuger på Vejlefjordbroen i de sydgående spor af E45 Østjyske Motorvej. Arbejdet står på over den kommende måned, og kommer til at genere trafikken på E45 Østjyske Motorvej.
Tre nye støjskærme på vej langs E45 ved Aarhus1.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger nu yderligere tre støjskærme langs E45 Østjyske Motorvej ved Aarhus. De skal dæmpe trafikstøjen for de mest støjbelastede boliger i Lyngby, Mundelstrup/Fårup og Ormslev Stationsby/Skibby.
Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne1.10.2026 11:49:57 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.
Hver femte trafikdræbte i personbil havde ikke spændt sikkerhedsselen1.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
98 procent af de danske bilister bruger sikkerhedssele. Alligevel havde næsten hver femte, der blev dræbt i en personbil i 2025, ikke sele på. Det viser Vejdirektoratets seneste dødsulykkesrapport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum