Vejdirektoratet

Renovering af Kronprins Frederiks Bro betyder, at brofag ikke kan åbne

1.10.2026 11:49:57 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Den kommende måned kan Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund ikke længere åbne for sejlende. Renoveringen, som Vejdirektoratet påbegyndte i august, går ind i en ny fase, hvor det er klapfagene, der skal udbedres. Det betyder, at broen den kommende måned er lukket for både biltrafik og sejlere.

Kronprins Frederiks Bro set fra luften, og hvor man kan se fugtmembranen blive udlagt. Foto: Vejdirektoratet.
Kronprins Frederiks Bro set fra luften, og hvor man kan se fugtmembranen blive udlagt. Foto: Vejdirektoratet.

En større reparation Kronprins Frederiks Bro er i fuld gang. Broen bliver omisoleret og skal have skiftet belægning. Siden august har det betydet, at bilister ikke har kunnet benytte Kronprins Frederiks Bro. Nu rykker renoveringsarbejdet ud på broens klapfag, og derfor vil broen den kommende måned være lukket, så det nu også har betydning på sejlere. Både med mast og lignende vil ikke længere kunne passere broen fordi klapfaget ikke kan åbne.  

Projektleder Niels Gustav Jørgensen i Vejdirektoratet, siger: 
”Vejret har været med os indtil nu, så vi holder tidsplanen. I dag – den 1. oktober – lukker vi klapfaget en måned frem, så nu får vores arbejde også konsekvenser for de sejlende. Efteråret kan byde på mere omskifteligt vejr, men vi forventer fortsat at blive færdige til den 1. november som planlagt.” 

Undtagelsen er, at små og lav både, der kan gå under broen, fortsat kan passere under broens østlige sidefag. Gennemsejlingsfagets højde er ca. 2,75 ved normal vandstand. 

Bilister skal fortsat benytte Kronprinsesse Marys Bro, mens cyklister og fodgængere fortsat kan benytte broen i hele perioden, mens arbejdet står på. 

Projektleder Niels Gustav Jørgensen i Vejdirektoratet, siger: 
”Vi forventer, at Kronprins Frederiks Bro efter det forestående renoveringsarbejde kan holde mange år endnu, og vi beklager de gener arbejdet har for folk i området”. 
 
Det er Jorton A/S, der udfører arbejdet for Vejdirektoratet. 
 
Læs mere om Kronprins Frederiks Bro og Vejdirektoratets andre broer. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye