Sidste chance: Bor du i Årets Landsby 2022?
25.5.2022 09:24:59 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

I år kan landsbyer med op til 1500 indbyggere komme i betragtning til besøg fra komitéen og i sidste ende den ærefulde titel og en check på 50.000 kroner til udviklingsprojekter. Men det kræver, at de spidser pennen og sender en ansøgning inden udløbsfristen den 14. juni 2022 kl. 12.
Ifølge formanden for komitéen bag Årets Landsby, Helene Simoni Thorup, taler temaet ind i en aktuel problemstilling, der også fylder på nationalt plan:
- Vi lever i en tid, hvor uligheden stiger, og hvor mistrivsel i stigende grad udfordrer unge som ældre.
Men i landsbyer er der en særlig historik for at tage hånd om hinanden og skabe stærke, positive fællesskaber, der har potentiale for at gøre en forskel for den enkelte. Netop dé positive historier vil vi gerne have frem i lyset, så de ikke alene er fortællingen om det gode liv på landet, men en inspiration til, hvordan vi alle sammen kan blive lidt bedre til at tage hånd om hinanden, siger formand for komitéen Helene Simoni Thorup.
Alle landsbyer vil i slutningen af juni få besked om, hvorvidt de er gået videre til finalen og dermed kan forvente besøg fra komitéen, når der er besøgsdage den 19. og 21. august.
På spil er æren samt en check på 50.000 kroner til vinderlandsbyen, mens 2. og 3. pladsen hver honoreres med 25.000 kroner. Derudover vil vinderlandsbyen fejres med en kåringsfest d. 1. oktober 2022.
Krav og vilkår
For at komme i betragtning skal landsbyen have under 1.500 indbyggere og sende en ansøgning med en beskrivelse af de aktiviteter, de har gennemført, der taler ind i årets temaet ‘En landsby, hvor vi tager hånd om hinanden’. Ansøgningen kan også suppleres med en video af to minutters varighed. Der vil i vurderingen af ansøgerne blive lagt vægt på følgende:
- Aktiviteter med konkrete effekter i form af øget tilflytning, ny erhvervsudvikling eller nye fællesskabsformer.
- Originaliteten og pionérelementet i landsbyens initiativer og idéer, herunder muligheden for at applicere landsbyens initiativer i andre kontekster.
- Gruppen af landsbybeboere, der står bag ansøgningen.
Tip! Få inspiration til din ansøgning og udformning her eller kontakt Cecilie Høj på tlf. 53 85 01 24.
Ansøgningen skal sendes til landsby@landdistrikterne.dk
Baggrund for Årets Landsby-prisen
Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 26. gang. Prisen uddeles af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
I komitéen sidder Preben Sunke, næstformand i Forenet Kredit, Steen Kjær Nielsen, formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Gunnar Landtved, bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd, Lone Kastberg, formand ViB-Land og bestyrelsesmedlem i Landdistrikternes Fællesråd og formand for bedømmelseskomitéen, Helene Simoni Thorup.
Tidligere modtagere af Årets Landsby-prisen er: Stjær, Haastrup, Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner, øen Fejø og Torup.
Sidste år blev prisen uddelt til Stjær i Skanderborg Kommune under temaet ‘Den Nytænkende Landsby’. I finalen var også Skovsgård og Broagerland. Du kan læse om besøgene her.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

