Shhhh, hvalerne hviler
Hvalsafari er blevet en milliard-industri, og selskaberne forsøger at give deres passagerer de bedst mulige oplevelser ved at sejle deres både tæt på hvalerne.
Myndigheder rundt om i verden har pålagt hvalsafari-bådene en række restriktioner for at beskytte hvalerne; for eksempel kræver nogle lande, at bådene holder en afstand på mindst 100 meter fra hvalerne, at de sejler langsomt bag ved eller ved siden af hvalerne. Men videnskabelige undersøgelser viser, at selv når bådene overholder restriktionerne, bliver hvaler forstyrrede og ændrer adfærd:
De dykker, skifter kurs, svømmer hurtigere, ånder hurtigere, spredes og udsender andre lyde end ellers.
Nu mener et hold forskere fra Aarhus Universitet at have fundet forklaringen: Nogle af bådenes motorer larmer for meget. Og støjen har myndighederne hidtil ikke reguleret. Det kan de med det nye studie.
”Hvalernes primære sans er ikke synssansen, som det er for os mennesker, det er høresansen. En hval kan dermed næppe se en safari-båd på 100 meters afstand, men den kan sandsynligvis høre den, så det er oplagt at tage højde for det i retningslinjerne for hvalsafari,” siger australske Kate R. Sprogis, som er biolog og Marie Curie-fellow på Aarhus Universitet.
Til vands og i luften
Kate R. Sprogis leder et forskerhold, som ved hjælp af undervandshøjttalere og en flyvende drones kamera har eksperimenteret sig frem til, hvor meget skibsstøj, der skal til, for at pukkelhvaler ændrer adfærd. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLife.
Eksperimenterne gennemførte de i Exmouth Gulf ved Australiens vestkyst, som har den største population af pukkelhvaler i verden. Det er et hvileområde, hvor hvalerne om vinteren lever af deres fedtdepoter, og hvor deres kalve dier sig tykke og stærke nok til svømmeturen mod sommerens spisekamre i koldere farvande.
Når forskerne ved hjælp af en drone fandt en mor med kalv, sejlede de hen til den, som en hval-safaribåd ville gøre, og afspillede på 100 meters afstand skibs-motorlyde med forskelligt lydtryk for dem. I alt gennemførte de 42 sådanne kontrollerede eksperimenter, hvor de med dronekameraet registrerede alle hvalernes bevægelser oppefra.
Kort- og langsigtede adfærdsændringer
Ved det højeste lydtryk på 172 decibel (en larmende båd) på 100 meters afstand fra hvalerne kunne de registrere, at mødrenes hviletid faldt med 30 pct., åndedrætsfrekvensen fordobledes og svømmehastigheden steg med 37 pct.
De vendte dog ofte tilbage til hviletilstanden igen, når de var længere væk fra skibsstøjen. Men andre forskningsresultater har vist, at hvis hvalerne ofte bliver forstyrret af mennesker, kan det få langsigtede konsekvenser: Når hvalmødrene bruger meget energi på at reagere negativt på støjen, har de mindre energi til at give die, afværge rovdyr og uønskede hanner, og til at migrere til deres polare spisekammer og fede sig op igen.
”For kalvene kan mange forstyrrelser desuden betyde, at de ikke når at få mælk nok; de skal på kort tid vokse sig store og stærke nok til kunne klare migrationen og minimere risikoen for at blive angrebet af hajer og spækhuggere,” forklarer Kate R. Sprogis.
Forskerne nåede frem til, at lydtrykket fra en skibsmotor bør holde sig under 150 decibel (eller 150 dB re 1 μPa RMS, for at være præcis), hvis man skal undgå at påvirke pukkelhvalernes adfærd på 100 meters afstand.
I artiklen anbefaler de, at de 150 decibel indføres som en grænseværdi for at sikre, at støjende både ikke forstyrrer hvaler unødigt. Forskerne konstaterer, at en del hvalsafari-både allerede nu er støjsvage og derfor snildt overholder deres anbefaling.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Video viser en moder og kalv reagere på forskellige lydstyrker.
Nøgleord
Kontakter
Kate R. Sprogis (taler engelsk)
Institut for Biologi - Zoofysiologi
Aarhus Universitet
Email: kate.sprogis@bios.au.dk
Mobil: 5268 8544
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum