SF får annulleret planlagte besparelser i vuggestuerne i København
3.10.2019 10:30:00 CEST | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
I København har alle partierne, undtagen DF, LA og K sent i aftes indgået en aftale om budgettet for 2020. SF har sikret, at planlagte besparelser på normeringerne i vuggestuerne er blevet annulleret.
”Det er hjerteblod for SF, at alle børn skal have mulighed for at blive set og hørt, og alle forældre skal føle sig trygge, når de afleverer deres børn. Derfor er jeg kisteglad for, at vi fik forhindret de planlagte besparelser og sikret 50 mio. kroner mere årligt til flere hænder i daginstitutionerne”, siger SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling.
SF var i 2016 med til at sikre et markant økonomisk løft til normeringerne på knap 38 millioner kroner, men de penge udløber i 2020, og derfor var det afgørende for borgmesteren at sikre pengene permanent.
Mental sundhed
Ligestilling af fysiske og psykiske sygdomme er endnu en SF-mærkesag, som kan ses direkte på prioriteringerne i budgettet. Sisse Marie Welling har fået afsat penge til to helt nye depressionsklinikker.
”Depression er blevet en folkesygdom. I SF vil vi gøre alt, hvad vi kan for at vende udviklingen. Med klinikkerne kan vi give københavnere med symptomer på depression den rette forebyggende indsats, mens tid er. Og det betyder også, at vi fremover har tilbud på alle de tre store psykiske folkesygdomme”, siger Sisse Marie Welling.
København etablerede i 2015 to stressklinikker, i 2018 fulgte angstklinikkerne og fra 2020 også to depressionsklinikker. Derudover har borgmesteren i samme indsats overfor mental sundhed kæmpet penge hjem til gratis psykologhjælp til ældre.
Ren luft til københavnerne
Ren luft er også et vigtigt tema i forhandlingerne, og der blev sat markante grønne aftryk på aftalen. SF kæmper for ren luft til københavnerne:
”Vi skal have flere bilfrie områder i byen, så det i sidste ende er nemmere at tage cyklen end bilen. På den måde giver vi københavnerne renere luft, og vi øger folkesundheden”, siger Sisse Marie Welling.
Tryg og ældrevenlig by
Sisse Marie Welling har også sikret penge til ældreområdet, hvor de ældre blandt andet kan se frem til at have en fast læge tilknyttet deres plejehjem.
”Det giver større tryghed og sikkerhed at have én fast læge på hvert plejehjem. Det er vigtigt for vores ældre borgere. På den måde kan de ældre få hjælp af en velkendt læge, og samtidig er det med til at sikre færre indlæggelser og medicinfejl”, siger Sisse Marie Welling.
Derudover er der også afsat penge til flere varme hænder i aftentimerne på plejehjemmene. Og som noget nyt skal der oprettes ældrevenlige bænke rundt om i byen, så ældre borgere lettere kan komme ud og nyde København.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentarer kontakt pressekonsulent, Helene Marie Hassager: 31203160
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
København styrker hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel25.6.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i psykisk mistrivsel skal nemt og hurtigt kunne få den rette hjælp. Derfor er der nu flere penge på vej til kommunens lettilgængelige tilbud, som giver børn, unge og deres forældre én fælles indgang til kommunens tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum