Send humanitær hjælp til Ukraine gratis – Dét har de brug for lige nu
PostNord modtog i marts en anmodning fra det ukrainske postvæsen, Ukrposhta, om hjælp til indsamling og transport af humanitær bistand til den ukrainske befolkning. Sidenhen er tusindvis af nordiske pakker sendt afsted.

Siden PostNord besluttede at fragte humanitær hjælp til Ukraine, er godt 50.000 nordiske pakker overdraget til det ukrainske postvæsen. Situationen i Ukraine ændrer sig hele tiden og det samme gør efterspørgslen på specifikke typer af humanitær hjælp.
- Det er naturligvis vigtigt, at den humanitære hjælp vi i norden sender afsted til Ukraine, matcher det behov, der er i landet. Danskerne har allerede været gode til at sende, blandt andet, sommer- og forårstøj, men da det lige nu er koldt i Ukraine, er der et stort behov for varmt tøj som vinterjakker, varme trøjer, tæpper og lignede, siger Andreas Brethvad, Pressechef i PostNord Danmark.
Også humanitær hjælp i form af langtidsholdbar mad, medicin, hygiejneprodukter og powerbanks er på nuværende tidspunkt efterspurgt. En liste over efterspurgte varer kan findes på PostNords hjemmeside.
- Når vi tilbyder gratis fragt på pakker med nødhjælp til Ukraine, skal det ses som et supplement til det arbejde, som de etablerede nødhjælpsorganisationer udfører. Har man noget fra listen, som man kan undvære, så håber vi, at man vil sende en pakke afsted med os, siger Andreas Brethvad.
PostNord leverer pakkerne til Polen, hvor det ukrainske postvæsen, Ukrposhta, henter dem og fragter dem videre til den ukrainske befolkning. Det er fortsat gratis at sende humanitær hjælp til Ukraine med PostNord.
Det er yderst vigtigt, at pakkerne ikke indeholder farligt indhold eller fordærvelige fødevarer. En mere udførlig liste og praktisk info kan ses på: www.postnord.dk/stoet-ukraine
Sådan gør man:
- Pak din forsendelse grundigt og sikkert.
- Skriv pakkens indhold på emballagen, enten på engelsk eller ukrainsk.
- Download og print PostNords særlige pakkelabel på postnord.dk/stoet-ukraine
- Sæt label godt fast på din pakke og indlever pakken på et af PostNords posthuse.
- PostNord står for fragten til det ukrainske postvæsen Ukrposhta.
Nøgleord
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70111220presse@postnord.comBilleder
Information om PostNord Danmark
Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
PostNord genåbner indsamling af humanitær hjælp til Ukraine3.2.2023 14:16:35 CET | Pressemeddelelse
I december blev kapacitetsudfordringer på det internationale nødhjælpslager i Polen årsag til et midlertidigt stop for PostNords indsamling af pakker med humanitær hjælp til Ukraine. Nu kan du igen sende nødhjælpspakker gratis til Ukraine med PostNord.
PostNord hylder dansk arkitektur med ny frimærkeudgivelse6.1.2023 13:11:14 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Realdania By & Byg har PostNord netop lanceret et miniark, der hylder den historiske danske bygningskultur. Miniarket består af fire frimærker, der hver især portrætterer beundringsværdige bygninger på tværs af landet.
Midlertidigt stop for humanitær hjælp med PostNord22.12.2022 12:22:31 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælpen til Ukraine strømmer i øjeblikket ind i et omfang, så det internationale nødhjælpslager i Polen er presset. Derfor stopper PostNord midlertidigt indsamlingen af humanitær hjælp.
PostNord advarer mod ulovligt fyrværkeri: Pas på dig selv og dit postbud21.12.2022 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er ikke længe til, at nytåret står for døren. En festlig aften, der unægtelig hænger sammen med store brag og farvestrålende lysglimt på himlen. Desværre oplever vi hvert år, at der handles ulovligt fyrværkeri på nettet.
Advarsel: Højsæson for fup-beskeder23.11.2022 11:47:26 CET | Pressemeddelelse
Black Friday og julehandlen står for døren, og det betyder, at højsæsonen for pakkeleveringer er i fuld gang. Desværre er der ofte fup-mails og fup-beskeder i omløb i netop denne periode, hvor svindlere udgiver sig for at være PostNord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum