Selvlysende museblod skal gøre os klogere på sygdomme i hjernen
11.11.2022 07:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Har du nogensinde tænkt over, at en vandmand eller en salamander kan være selvlysende?
Det er faktisk tilfældet. Begge dyr har nemlig et protein i kroppen, der gør, at de kan lyse op.
Det selvlysende protein, har forskere fra Københavns Universitet nu fundet ud af, kan bruges til at blive klogere på hjernesygdomme. Det gælder for eksempel depression, alzheimers og hjerneblødninger.
”Vi har udviklet en ny metode til at visualisere blodcirkulationen i hjernen hos forsøgsmus i flere måneder ad gangen,” siger Hajime Hirase, der er professor på Center for Translationel Neuromedicin på Københavns Universitet. Han er en af forskerne bag den nye metode.
Tidligere brugte forskerne et kemisk farvestof til at holde øje med blodet i hjernen, men den farve var kun i blodet i et par timer, før den forsvandt.
Marie Curie-fellow Antonis Asiminas, der også har været med til at udvikle metoden, tilføjer, at metoden giver helt nye muligheder for at holde øje med sygdomme over tid.
”Det er allerede bevist, at blodcirkulationen er påvirket i flere forskellige sygdomme. Så metoden er et redskab, der kan bruges i mange af de tilfælde, særligt i forhold udviklingen i sygdommene på lang sigt.”
Vi mindsker musenes stress
Fordi den nye metode får musene til selv at producere de selvlysende proteiner, som får blodet til at lyse op, behøver forskerne kun at stikke musene en enkelt gang, i stedet for mange gange. Det betyder, at den nye metode mindsker musenes stress, og at de påfører mindre smerte på musene.
”Musenes haler har nogle meget store blodårer, hvor vi normalt stikker nålen med farve ind. Hvis vi kigger i mikroskopet, kan vi se de farvede blod, men det holder kun i en time eller to. Vores nye metode farver blodet i flere måneder,” siger Hajime Hirase.
Ved at bruge det selvlysende protein i stedet, kan de implementere de såkaldte R’er, som er principper for etisk brug af dyr i forskningen. Det handler om at gøre forskning med dyr bedre, mindske antallet af forsøgsdyr og i de tilfælde, det kan lade sig gøre, helt at erstatte dyrene.
”Vi lever op til to af de tre R’er. Det er både forbedring (Refinement), fordi vi mindsker musenes stress, men det er også reducering (Reduction), fordi vi kan lave længere studier med den samme mus, så vi reducerer antallet af forsøgsdyr,” siger Antonios Asiminas.
Snyder leveren til at lave selvlysende blod
En stor del af vores blod består af proteinet albumin. For at farve blodet selvlysende, tog forskerne genet fra det selvlysende protein og satte det sammen med genet fra albumin. Det selvlysende albumin-gen lavede de derefter til en genetisk modificeret virus. Når musene får virusset, farvede det deres blod selvlysende. Den genetisk modificerede virus gør ikke nogen syge, og den kan ikke sprede sig til andre dyr eller mennesker.
”Halvdelen af blodet er blodceller, og resten er væske kaldet plasma. Mine ph.d.-studerende Xiaowen Wang and Christine Delle kom frem til, at hvis vi farvede en lille procentdel af albuminet i blodet, ville vi kunne se den selvlysende farve gennem et mikroskop,” siger Hajime Hirase og Antonis Asiminas tilføjer:
”Vi laver et modificeret protein, som består af albumin og the selvlysende protein, og laver en virus. Det giver vi musen, og virusset kommer ind i leveren, og snyder leveren til at producere det modificeret protein, som i sidste ende farver blodet selvlysende.”
Ved at bruge en funktion, der sker naturligt i kroppen, kan de altså snyde musens lever til at farve blodet selvlysende, så de kan holde øje med blodcirkulationen i deres hjerner.
”Det giver os en metode til virkelig at forske i sygdom på en måde, vi ikke kunne før. Målet og håbet er, at det vil give os ny indsigt i sygdomsudvikling ved for eksempel hjerneblødninger, som forhåbentlig kan give os en bedre forståelse og mulige behandlingsformer,” forklarer Antonios Asiminas.
Studiet er publiceret i Cell Reports Methods.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny forskning kortlægger uærlighed i parforholdet – og konsekvenserne af den26.6.2026 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra små hvide løgne til utroskab: Uærlighed i romantiske relationer er et komplekst fænomen, som kan komme til udtryk på mange måder. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at uærlighed ofte skaber mistillid og frustration, men også, at det i visse tilfælde kan hjælpe par med at løse deres problemer og styrke relationen.
Meningsmålingerne har reduceret folkestyret til et spørgsmål om tal og statistik26.6.2026 07:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Vælgeranalyser og meningsmålinger er siden anden verdenskrig blevet en fast del af dansk politik. Det har flyttet folkestyrets fokus fra borgernes aktive deltagelse til tal, statistik og data om vælgerne, viser ny forskning af historiker Anton Sylvest Lilleør fra Københavns Universitet.
Why ‘yo-yo dieting’ may not be as harmful as often believed24.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A review of research on repeated weight loss and regain suggests that yo‑yo dieting is not necessarily as harmful as it is often portrayed. Concerns about weight regain after weight loss should therefore not discourage individuals from attempting to lose weight, the researchers conclude.
Derfor er yoyo-vægt ikke så skadeligt, som mange tror24.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemgang af forskning om gentagne vægttab og vægtøgninger peger på, at yoyo-vægt ikke nødvendigvis er så skadeligt, som det ofte fremstilles. Dermed bør bekymring for, om man tager på igen efter et vægttab, ikke afholde nogen fra at forsøge at tabe sig, lyder det.
Scientists have designed a clay that can prevent fruits and vegetables from rotting too quickly22.6.2026 10:38:59 CEST | Press release
The gas ethylene causes fruit and vegetables to ripen faster and is responsible for millions of tons of food being lost annually during transport and storage. Now researchers from the University of Copenhagen, among others, have succeeded in getting clay to collect the gas and hope that the material can help reduce food waste in the long term.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
