Selv juleaften sparede vi på strømmen
Vi brugte markant mindre elektricitet denne juleaften end sidste år. I løbet af 2022 er danskernes elforbrug både faldet og blevet mere fleksibelt.
Selv på den traditionsrige juleaften slog danskernes nye elvaner igennem i år. Det samlede elforbrug i Danmark den 24. december 2022 var ikke mindre end 15,6 procent lavere end på juleaftensdag i 2021. Det viser en foreløbig opgørelse fra Energinet.
Tallene viser ikke, om mange juleænder blev tilberedt udenfor på grillen – eller om risengrøden blev kogt færdig i høkasser. Men de underbygger en gennemgående ny tendens i danskernes elforbrug i 2022: Vi sparer på strømmen, og vi flytter en del af vores elforbrug fra de dyre timer til de billige. Altså for eksempel fra de klassiske madlavnings-timer først på aftenen til om natten.
Stort fald i de dyre timer
Danmarks samlede elforbrug den 24. december 2022 var på 93.793 MWh, mens det den 24. december 2021 var på 111.156 MWh. Og tilsyneladende var mange forbrugere helt klar over, hvornår strømmen var billig, og hvornår den var dyr i juleaftensdøgnet: I døgnets billigste timer fra 03.00 til 06.00 var elforbruget næsten det samme som 24. december 2021. Men i døgnets dyreste timer fra 17.00 til 20.00 var elforbruget mellem 19 og 24 procent lavere end på de samme timer i 2021.
Dermed matcher juleaftens-forbruget tendensen fra resten af 2022. For set over hele 2022 viser Energinets foreløbige opgørelse, at det høje prisniveau i 2022 har modvirket den generelle stigning i elforbruget, som skyldes den større elektrificering af samfundet. Det har medført et fald i det samlede elforbrug på cirka 2,5 procent i år - i modsætning til den historiske stigning sidste år på 5 procent.
Det samlede fald i elforbruget i 2022 skyldes især, at det private elforbrug er faldet med cirka 10 procent fra 2021. Elforbruget er særligt faldet blandt private forbrugere i de dyre dagtimer, og i mindre grad også i de billigere dagtimer og om natten. Det indikerer, at private forbrugere sparer på strømmen, særligt når prisen er høj.
Tilpasning til nyt energisystem
Når elkunder i Danmark flytter deres forbrug fra døgnets dyre timer til de billige, gavner det ikke kun deres egen privatøkonomi. Det hjælper også hele samfundet til bedre at håndtere fremtidens elsystem, hvor elektricitet ikke som tidligere bliver produceret, når der er brug for den, men kommer som vinden blæser, og som solen skinner.
”Når vi er mere fleksible med vores elforbrug, bidrager vi samtidig til at sikre en mere stabil elforsyning. Jo mere vi vænner os til at spare på strømmen eller udskyde og flytte vores behov for el, desto nemmere bliver det at tilpasse os et fremtidigt energisystem med en svingende elproduktion fra vind og sol. Og dermed kan vi accelerere den grønne omstilling og få mest mulig gavn af vores vedvarende energi,” siger seniorforretningsudvikler Jesper Kronborg Jensen fra Energinet.
Samtidig med, at det private elforbrug er faldet, er der andre sektorer, hvor elforbruget stiger, fordi der sker en større elektrificering. Det gælder blandt andet i energiforsyningen, som i 2022 har haft en stigning i elforbruget på 8 procent. Det skyldes især, at fjernvarmesektoren fortsat udnytter muligheden for at producere varme, når elprisen er lav.
Det skal understreges, at opgørelsen af forbruget for 24. december 2022 er foreløbig. Erfaringer fra tidligere år viser dog, at usikkerheden er allerhøjest 5 procent. Så de endelige tal vil ikke ændre på den overordnede konklusion: At vi sparer på strømmen og er blevet fleksible i vores elforbrug – selv juleaften.
Nøgleord
Kontakter
Spørgsmål til data, målemetoder osv.:
Jesper Kronborg Jensen
Seniorforretningsudvikler
Data og Forretningsinnovation
2492 6957
JGN@energinet.dk
Spørgsmål til pressemeddelelsen:
Per Falborg
Seniorkonsulent, Presse og SoMe
Kommunikation og kultur
2179 1789
PEF@energinet.dk
OBS: Dataark vedhæftet.
Vedhæftede filer
Information om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Anlægsarbejde i forbindelse med tilslutning af Thor Havvindmøllepark går i gang31.1.2023 13:28:33 CET | Pressemeddelelse
Energinet skal etablere nye 220 kV højspændingsstationer ved Idomlund tæt på Holstebro og ved Volder Mark tæt på kysten. Stationerne skal sikre, at grøn strøm ledes videre ud til de danske el-forbrugere. Anlægsarbejdet går nu i gang.
Syv nye gasanlæg til 773 mio. kroner vil booste dansk biogas og forhindre ”biogaslommer”23.1.2023 10:49:10 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har godkendt, at Energinet bygger syv nye anlæg i gastransmissionssystemet. De skal sikre, at lokalt produceret biogas kan løftes op og transporteres rundt i landet. Uden de nye anlæg, vil der i perioder kunne opstå behov for at neddrosle biogasproduktion eller brænde overskudsgas af, når gasforbruget er lavt.
2022 sætter dansk rekord i vind og sol29.12.2022 17:33:19 CET | Pressemeddelelse
Vindmøller og solceller producerede i 2022 hele 59,3 procent af Danmarks samlede elforbrug – en kraftig stigning fra året før. Elproduktionen fra sol stiger markant på grund af rekordhøj ny solkapacitet. Stor forskel på den grønne elproduktion fra kommune til kommune.
Samarbejde mellem Esbjerg og Varde og Energinet sætter turbo på grøn omstilling1.12.2022 12:05:35 CET | Pressemeddelelse
Danmark skal på bare otte år firedoble el fra solceller og vindmøller på land. Esbjerg og Varde kommuner og statslige Energinet har sat gang i et pilotprojekt for at finde steder og sagsbehandlingsgange, hvor der kan komme ekstra fart på udbygning af grøn energi og elnet. Løsninger skal parallelt udbredes til alle kommuner.
Energinet begynder forberedelserne til ny naturgasledning på Vestfyn29.11.2022 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gasledningen skal omlægges på en 27 kilometer lang strækning mellem Nr. Aaby og Odense Vest for at gøre plads til den nye elektrificerede jernbane.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum