Seks ud af ti politianmelder ikke kriminalitet
19.4.2018 07:42:38 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Tyveri, vold og indbrud er blandt de forbrydelser, som oftest ikke bliver meldt til politiet. Men også voldtægt eller voldtægtsforsøg begået af en bekendt eller partner er noget, som 5 % ikke har anmeldt.
Statistisk set er Danmark et af de mest sikre lande i verden, og de sidste par år har vi set et historisk lavt antal anmeldte forbrydelser. Det bekræfter både politiets statistikker og offerundersøgelser. Samtidig viser internationale målinger, at Danmark samlet set er det femte mest sikre land i verden at leve i.
”Det er et problem, at så mange ikke anmelder forbrydelser, som de er blevet udsat for. Mørketal er en udfordring, og derfor er det vigtigt, at alle kriminelle forhold bliver meldt til politiet. Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at stort set alle undersøgelser viser, at Danmark er et af de sikreste lande at leve i,” siger Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige Forsikring.
Næsten hver anden tror ikke, at en politianmeldelse ændrer noget
43 % af dem, der har undladt at melde en forbrydelse til politiet, fravælger det, fordi de ikke tror, at det ændrer noget. Samtidig er 14 % bange for, at det vil få værre konsekvenser for dem, hvis de melder forbrydelsen, og 10 % har droppet det, fordi det var deres partner, der udførte den kriminelle handling.
”Selvom man tror, at en anmeldelse ikke vil ændre noget, så er det vigtigt, at man alligevel melder forbrydelsen til politiet. Det er naturligvis ikke muligt for politiet at opklare al kriminalitet, men det kan også have andre konsekvenser, hvis man ikke melder det, blandt andet i forhold til hvordan forsikringen dækker. Der er det ofte nødvendigt at have dokumentation for hændelsen og forløbet, eksempelvis med en politianmeldelse,” siger Henrik Sagild.
Danmark ligner Norge
Det er dog ikke partout en særlig dansk adfærd, at mange ikke går til politiet. En norsk undersøgelse fra 2015 viste præcis samme tal som i Danmark. Altså at seks ud af ti har droppet at anmelde en forbrydelse til politiet.
”Det er interessant men ikke så overraskende, at vi på denne måde ligner nordmændene. Det viser, at vi har nogle af de samme udfordringer, og at det er svært at sætte ind med tiltag, der kan afhjælpe den sidste del af den kriminalitet, vi ser i vores samfund. Jeg håber dog, at vi i fremtiden ser flotte resultater af det gode forebyggende arbejde, der laves i Danmark, så både den anmeldte og uanmeldte kriminalitet vil falde endnu mere,” siger Henrik Sagild.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring blandt 1168 repræsentativt udvalget danskere over 18 år i december 2017. Dem der har været udsat for noget kriminelt, har svaret på følgende spørgsmål:
Har du været udsat for noget af følgende uden at melde det til politiet?
- Tyveri 8 %
- Indbrud 8 %
- Røveri 2 %
- Vold 12 %
- Vold på baggrund af seksualitet eller race 1 %
- Chikane/diskriminering på baggrund af seksualitet eller race 3 %
- Sexchikane 8 %
- Voldtægt eller voldtægtsforsøg fra partner/bekendt 5 %
- Voldtægt eller voldtægtsforsøg fra en ukendt 4 %
- Vold i hjemmet 6 %
- Jeg har været udsat for andet end ovenstående uden at melde det 13 %
- Jeg har været udsat for noget kriminelt, men jeg meldte det 31 %
- Ved ikke/vil ikke svare 12 %
Hvorfor meldte du det ikke?
- Fordi det var min partner, der udførte den kriminelle handling 10 %
- Fordi det var en ven/bekendt, der udførte den kriminelle handling 8 %
- Fordi jeg ikke har tillid til politiet 8 %
- Fordi jeg var bange for konsekvenserne for mig selv 14 %
- Fordi ingen troede på mig 4 %
- Fordi det ikke ændrer noget 43 %
- Anden årsag 34 %
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.800 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 27 mia. NOK i 2017, mens forvaltningskapitalen udgjorde 149 mia. NOK
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
4 ud af 10 danskere rammes mentalt af økonomiske bekymringer15.4.2026 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske bekymringer fylder mere end blot i budgettet. For mange danskere sætter bekymringerne sig også i kroppen og påvirker både humør, energi og søvn. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Populær trend: Så mange danskere tracker sin sundhed10.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Ure, armbånd eller ringe der måler forskellige sundhedsdata, er efterhånden gledet ind i mange danskers hverdag som små digitale heppekor. Men selvom teknologien kan være motiverende, kan den også give bagslag fortæller fagchef.
11 gange dagligt: Tabt gods skaber farlige situationer på vejene4.4.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 4000 gange sidste år det seneste år er tabt gods endt på statsvejene, viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt, og skab skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejderecpå vejene advarer skadedirektør.
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
