Gjensidige

Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien

10.10.2026 07:33:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Del

Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.

Efterårsferien banker på døren, og for mange danskere går turen til populære storbyer som London, Wien, Madrid og Stockholm.  

Her er det populært at se byen fra en cykel eller fra et el-løbehjul. Men trafikreglerne i Europa varierer meget fra by til by. 

I en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige, svarer 3 ud af 10 danskere, der har benyttet cykel eller el-løbehjul i udlandet, at de ikke sætter sig ind i de lokale trafikregler, før de begiver sig ud på to hjul i udlandet.  

Og det kan blive en dyr feriefornøjelse, lyder det fra Lene Ovesen, direktør for Rejseskade i Gjensidige. 

"Mange danskere tænker måske, at trafikreglerne i Europa minder om de danske. Men der kan være store forskelle. Det kan være krav om kørekort, særlige regler for hjelm eller forbud mod at bruge høretelefoner i trafikken. Derfor er det en god idé at bruge få minutter på at sætte sig ind i reglerne, før man hopper på en cykel eller et el-løbehjul på ferien".

Hun minder derudover om at udvise hensyn i trafikken i udlandet. 

"Det er vigtigt at huske, at man i udlandet er gæst i en trafik, der kan være mere hektisk og anderledes end den herhjemme. Husk derfor at køre forsvarligt, sæt farten ned i områder med mange mennesker og undgå at lade mobilen stjæle opmærksomheden. Det gør ferieoplevelsen tryggere for dig selv og dem omkring dig". 

Her kan reglerne overraske danske feriegæster 

London 

  • Kørekort er nødvendigt for at benytte godkendte udlejningsløbehjul 

  • Privat el-løbehjul må ikke bruges på offentlig vej 

  • Trafikken foregår i venstre side af vejen 

Madrid 

  • AirPods og andre høretelefoner er forbudt på cykel og el-løbehjul 

  • El-løbehjul er forbudt i mange gågader og fodgængerzoner 

  • Hjelm er obligatorisk på el-løbehjul 

Wien 

  • El-løbehjul skal være udstyret med blandt andet blinklys og klokke 

  • Unge under 16 år skal bære hjelm på el-løbehjul, og børn under 14 år skal bære hjelm på cykel

Stockholm 

  • El-løbehjul skal parkeres i særligt godkendte områder 

  • To personer på samme løbehjul kan udløse en bøde 

  • Hjelm er lovpligtigt for unge under 15 år på både cykel og el-løbehjul

Athen 

  • Refleksvest er obligatorisk på el-løbehjul 

  • Der gælder særlige regler for, hvilke veje el-løbehjul må benytte 

Om undersøgelsen 

Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige blandt 413 respondenter over 18 år, der har benyttet cykel eller el løbehjul i udlandet, i august 2026. 

Sætter du dig normalt ind i lokale trafikregler, når du færdes på cykel eller el løbehjul i udlandet? 

Ja 

63% 

Nej 

32 % 

Ved ikke 

5 % 

Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye