Seks myteknusere i øko-land
10.3.2020 12:35:22 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Det er helt umuligt at finde de økologiske varer, som jeg skal bruge. Og i øvrigt gør økologien ingen forskel, så jeg kan lige så godt købe konventionelt. Sådan lyder nogle af de påstande, som florerer blandt madprofessionelle. Men er de nu også rigtige?
Det skal et korps af økologiske ambassadører undersøge på en rejse gennem økoland. Korpset består af:
- Michael Allerup, enhedschef for Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, samt næstformand i Kost & Ernæring
- Anne Hjernøe, kok og journalist
- Anne Cathrine Christensen, køkkenchef på Sinatur Hoteller
- Mads Simon Dreyer, kok på Skolerne i Oure
- Jonas Finnich Pedersen, underviser på FGU Hovedstaden
- Liselotte Andersen, inspirationskok hos Ken Storkøkken.
”Det handler overordnet om at ruste de seks fagpersoner med viden og give dem en række oplevelser med økologien, som de kan formidle videre til en bred målgruppe i fødevare- og madbranchen,” fortæller Torben Blok, projektleder og markedschef for Foodservice i Økologisk Landsforening, som står bag projektet.
”Målet er desuden at give dem mulighed for at bidrage til den økologiske fremtid og få indblik i den måde, som producenter og virksomheder arbejder med udviklingen af nye råvarer og produkter.”
De seks ambassadører har allerede været på deres første studietur, som gik til verdens største messe for økologiske fødevarer, BioFach, i Nürnberg. Målet for ambassadørerne var at få knust myten om, at der ikke findes et bredt økologisk varesortiment.
Næste stop på rejsen for de seks ambassadører er et heldags seminar i forsommeren, der inviterer til dialog og vidensdeling med madprofessionelle og meningsdannere med fokus på myten om, at økologien ikke gør en bæredygtig forskel.
Til efteråret går turen så til et af Økologisk Landsforenings ulands-projekter, hvor ambassadørerne bliver præsenteret for, hvordan økologisk landbrug og de økologiske principper kommer i spil i nogle af verdens fattigste egne og dermed sikre mad nok til alle.
I løbet af året vil ambassadørerne desuden deltage i messer, seminarer og arrangementer med fagpersoner fra fødevare- og madbranchen. Vil du vide mere om eller have kontakt til en eller flere af de økologiske ambassadører er du velkommen til at kontakte Økologisk Landsforening.
Kontakter
Torben Blok, markedschef Foodservice, Økologisk Landsforening
Telefon: 29 61 69 34 Mail: tob@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02
Billeder
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
