Seks bededage for at få grønne medarbejdere nok
5.5.2023 06:55:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Når den sidste store bededag er afholdt i dag, så er det samtidig goddag til en ekstra arbejdsdag i kalenderen. Alligevel er det langt fra nok til at løse den store udfordring med at skaffe kvalificerede medarbejdere til de store opgaver, der venter derude til den grønne omstilling.
- Kvalificerede medarbejdere er allerede en af de helt store udfordringer for virksomhederne. Den udfordring vil kun vokse sig større de kommende år i takt med at efterspørgslen på blandt andet ladestandere, havvindmøller, energieffektivisering og varmepumper fortsætter, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
Regneeksemplet tager udgangspunkt i en analyse fra projektet “Fremtidens grønne arbejdsmarked” af CONCITO og MandagMorgen. Analysen viser, at der kommer til at mangle 51.000 medarbejdere på det danske arbejdsmarked i 2030 for at indfri de investeringer, der skal til for, at Danmark kan opfylde sin målsætning om at reducere sin udledning med 70 procent frem mod 2030. Det gælder både det offentlige og private arbejdsmarked.
Flere veje til at løse problemet
Finansministeriet vurderer samtidig, at en ekstra arbejdsdag vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner. Dividerer man det tal med manglen på medarbejdere, så ville det betyde, at der skulle seks store bededage til for at løse rekrutteringsudfordringen.
- Det er naturligvis ikke en løsning at fjerne helligdage på stribe, men bag det hypotetiske regnestykke lurer en grum sandhed. Nemlig den at vi i Danmark står overfor en stor udfordring med at skaffe nok kvalificerede medarbejdere de kommende år, hvor store årgange går på pension, mens små årgange tager over. Det hænger slet ikke sammen med det boom i bundne arbejdsopgaver, der venter lige om hjørnet, siger Maria Schougaard Berntsen.
Løsningen består af en bred vifte af reformer, vurderer TEKNIQ Arbejdsgiverne. Det handler blandt andet om flere seniorer på arbejdsmarkedet, mere udenlandsk arbejdskraft og en endnu større udnyttelse af ny teknologi og kunstig intelligens.
- Men vi kan ikke fæstne vores lid til, at teknologien alene kan lukke hullet. Det vil kræve hårde og svære beslutninger de kommende år, siger Maria Schougaard Berntsen.
Sådan ser regnestykket ud:
Den grønne tænketank Concito vurderer i en analyse, at forskellen mellem udbud og efterspørgsel på det danske arbejdsmarked vil være cirka 51.000 job i 2030.
Her bliver der henvist til tal fra Finansministeriet, som peger på, at den offentlige sektor vil mangle 36.000 medarbejdere i 2030, mens der vil være et ekstra arbejdskraftsbehov på 40.000 personer i den private sektor.
Det vil sige 76.000 personer i 2030, men dertil kommer den forventede stigning i udbuddet af arbejdskraft, som samlet set vurderes til at være 25.000. Derfor lander den reelle mangel på 51.000 personer i 2030.
Finansministeriet vurderer selv, at sløjfningen at store bededag vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner årligt.
Ved at dividere 51.000 med 8.500 ender vi på seks store bededage, hvis manglen på arbejdskraft alene skulle løses den vej.
Kilde: Concito/Finansministeriet/TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Yderligere kommentarer kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 41 15 74 / msb@tekniq.dk
Michael Degn, presseansvarlig i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 42 42 27 / mdc@tekniq.dk
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Energikrise får danskerne til at drømme grønt18.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende energipriser og global usikkerhed får danskerne til at efterspørge alt fra varmepumper til solceller, viser ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Vigtigt skridt mod bedre dækning for faglærte17.5.2026 07:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forsikring ved tab af arbejdsevne skal bremse den økonomiske udhuling af faglærte medarbejderes arbejdsmarkedspensioner. Vigtigt skridt for at undgå forskelsbehandling og fremtidssikre de kompetencer, virksomhederne har hårdt brug for, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nyt netværk skal løfte dansk belysning8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for Lys bliver den 1. august en del af erhvervsorganisationen TEKNIQ under navnet TEKNIQ Dansk Center for Lys. Det nye netværk skal samle forskellige fagligheder i et tættere samarbejde til gavn for både kvalitet og den grønne omstilling.
TEKNIQ: Regningen fra ny Højesteretsdom kan ende hos virksomhederne28.4.2026 12:44:16 CEST | Pressemeddelelse
Ny dom fra Højesteret kan gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, hvis virksomhederne skal betale for myndighedernes fejl i fortiden. Det er brug for politisk handling, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

