Ny type medarbejder vinder frem i det tekniske erhvervsliv
Flere og flere med videregående uddannelser vælger job i byggebranchen og metalindustrien. Det er en klar udvikling, der viser nye karriereveje i det tekniske erhvervsliv, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Over de seneste ti år er andelen af medarbejdere med videregående uddannelser steget markant blandt virksomhederne i det tekniske erhvervsliv. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse i metalindustrien er næsten fordoblet siden 2014 – fra 3,2 til 6,1 procent. I bygge- og anlægsbranchen er andelen steget fra 1,4 til 3,0 procent i samme periode.
Samtidig er antallet af medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse kun steget beskedent – fra cirka 86.000 til 96.500 i løbet af ti år. I metalindustrien er antallet endda faldet en smule, selvom behovet er uændret stort. Det viser, at det ikke er "enten-eller" men "både-og", når det gælder rekruttering og uddannelsesvalg.
- Begge grupper spiller en afgørende rolle i fremtidens løsninger. Som faglært kan man få en spændende karriere i de mange forskellige virksomheder, men det kan man faktisk også som akademiker. Det er nok bare ikke gået op for alle endnu, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Stigende kompleksitet kræver ny faglighed
De tekniske brancher bevæger sig i retning af mere kompleksitet og samspil mellem fagområder. Grænserne mellem eksempelvis metalindustrien og byggeriet bliver gradvist mere flydende, i takt med at nye teknologier, energiformer og systemløsninger vinder frem.
- Den teknologiske udvikling stiller nye krav til virksomhederne – og dermed også til medarbejderne. Der sker en sammensmeltning af brancherne, hvilket åbner muligheder for andre medarbejdertyper. Og der er heldigvis flere med videregående uddannelser, som gerne vil slippe for at skubbe papirer fra den ene side af bordet til den anden, og i stedet skabe værdi i det tekniske erhvervsliv, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
TEKNIQ
Tlf:43436000tekniq@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Danskerne parkerer boligforbedringer - selvom økonomien er stærk1.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes planer om større forbedringer i hjemmet ligger lavt trods solid dansk økonomi. Det bremser både klimaindsatsen og aktiviteten hos lokale virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til vinderne af Fagtalent 202528.11.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Otte vindere af Fagtalent 2025 er fundet. Målet er at sætte fokus på de mange unge talenter og rollemodeller, der findes blandt faglærte, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nyt havvind-udbud sender klart signal20.11.2025 14:53:27 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udbud af tre havvindmølleparker giver den klarhed, som branchen har efterlyst, og styrker Danmarks energimæssige uafhængighed, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Lettere regler - men kommunerne investerer stadig ikke i solceller17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen fjernede stopklodsen, men kun hver fjerde kommune har sat penge af til solceller på plejehjem, haller og institutioner – og det ærgrer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum