Sekretariatschef i Cevea Louise Juul Jensen bliver ny generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd
2.10.2020 07:00:00 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

DUFs formand peger på indgående kendskab til foreningsliv og blik for det politiske
DUFs formand Chris Borup Preuss glæder sig til at få Louise med på holdet: "Louise har en skarp profil, og vi har valgt hende ud fra et stærkt felt af ansøgere. Louise har et vågent politisk øje på både muligheder og løsninger til gavn for foreningslivet og den danske ungdom. Samtidig har Louise det fornødne organisatoriske blik for DUFs virkelighed kombineret med et indgående kendskab til det danske foreningsliv, og de værdier vi står på. Jeg har store forventninger til samarbejdet og er glad for, at Louise har takket ja til stillingen."
DUFs formand Chris Borup Preuss supplerer: "Ungdommen står over for en række store udfordringer, som vi skal finde svar på. Klima-krise, øget polarisering af den demokratiske samtale og en verden, hvor stærke mænd med lette løsninger vinder frem. Her skal den danske ungdom levere konstruktive løsninger og kritiske perspektiver på vores fremtid. Samtidig har foreningslivet og de forpligtende fællesskaber vist deres styrke under corona, men vi er stadig hårdt ramt, og der er både brug for hjælp og stabilitet til at dyrke et bredt og mangfoldigt foreningsliv. Det er opgaver som disse, Louise kommer til at skulle forestå, naturligvis i tæt samarbejde med os i DUFs styrelse, på DUFs sekretariat og i samspil med vores 78 medlemsorganisationer."
Drømmejobbet med spændende udfordringer i vente
”Jobbet som generalsekretær i DUF er for mig virkelig et drømmejob. Jeg kommer til at arbejde med det frivillige foreningsliv, der altid har været en stor del af mit liv, og som jeg virkelig brænder for. Vi står overfor nogle svære, men også spændende udfordringer i den kommende tid, og jeg glæder mig til at komme i gang, til at være med til at gøre en forskel for unge og til at forsætte det vigtige arbejde med at sikre gode vilkår for foreningslivet,” lyder det fra Louise Juul Jensen, der tiltræder stillingen som generalsekretær i DUF den 19. oktober.
For yderligere kommentarer kan Louise Juul Jensen kontaktes på tlf. 26827052 og Chris Borup Preuss på tlf. 22889996
Nøgleord
Kontakter
Sidsel Stybe VestergaardChefkonsulent
Tlf:60201414sve@duf.dkBilleder
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraply- og interesseorganisation for 78 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


