DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget

27.3.2026 06:00:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse

Del

Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.

Partiernes ungdomsorganisationer står klar til partilederdebatten hos DR.
Partiernes ungdomsorganisationer står klar til partilederdebatten hos DR. Ida Guldbæk Arentsen for DUF.

Ungdommen går fra 15 mandater til 22 mandater i Folketinget. Det står klar efter, at danskerne har sat et kryds, og optællingen er afsluttet.

At der er valgt markant flere unge kandidater mellem 18 og 30 år ind på Christiansborg, vækker stor glæde hos DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt skridt mod et mere repræsentativt demokrati.

”Det er afgørende for demokratiet, at unge er repræsenteret der, hvor beslutningerne bliver taget. Kun unge ved, hvordan det er at være ung i dag, og derfor er vores perspektiver helt nødvendige i Folketinget,” siger Anneline, forperson for DUF, og uddyber:
”Der har som altid været mange dygtige unge kandidater, og vi er glade for, at der nu er flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv nu og her men også vores fremtid”.

Ud af de 22 folketingsmedlemmer mellem 18 og 30 år er 21 af dem valgt i Danmark og én valgt på Færøerne. Ved sidste valg var det 13 unge danske folketingsmedlemmer, én fra Grønland og én fra Færøerne.

Stærke unge kandidater og konkrete indsatser kan være årsagen

Der kan være mange årsager til, at der er valgt flere unge ind. Ifølge DUF handler det både om, at der er mange stærke unge kandidater, og at der er lavet konkrete indsatser for at få flere unge til stemmeurnerne.

Ifølge DUFs Demokratianalyse prioriterer hver anden ung nemlig at stemme på en ung kandidat.

Derfor har organisationen også arbejdet for at udbrede kendskabet af unge kandidater ved blandt andet at lave Danmarks Unge Valgtest med udelukkende unge kandidater, udgivet en samlet liste med unge kandidater fordelt på partier og storkredse samt kampagnevideoer, der sætter fokus på vigtigheden af at stemme og stemme ungt.

”Jeg er virkelig stolt af den indsats, som vi har lagt i at få flere unge til at engagere sig og stemme. Det gør en reel forskel. Men arbejdet stopper ikke her, for vi skal hele tiden arbejde for, at unge føler sig repræsenteret i vores fælles demokrati ,” siger Anneline, forperson for DUF.

Fakta:

  • Ved valget i 2022 blev der valgt 13 kandidater plus to nordatlantiske i alderen mellem 18 og 30 år. I 2026 er det 21 kandidater og ét nordatlantisk.
  • Det svarer til, at unge i alderen 18 til 30 år udgjorde 7,4 procent af folketingsmedlemmerne i 2022, mens de nu udgør 12,0 procent. Til sammenligning udgør 18 til 30-årige 16,9 procent af befolkningen. Dette er uden de nordatlantiske mandater.
  • Der er valgt unge i alle storkredse pånær i Nordsjælland og på Bornholm
  • Til Folketingsvalget i 2026 stillede 146 kandidater i alderen 18-30 år.

Nøgleord

Kontakter

DUFs pressetelefon

Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk

Tlf:22109005presse@duf.dk

Links

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye