L&F

Se landbruget med egne øjne

Del

Hvordan lever en dansk gris? Gror der virkelig hamp på danske marker? Og hvad er et gods egentlig? Få svarene og stil dine egne spørgsmål når hele Danmarks spisekammer åbner stalddørene til Åbent Landbrug den 17. september. Landmænd over hele landet tager imod børn og voksne, der gerne vil se, hvordan et moderne landbrug ser ud.

Hvornår har du sidst trykket en landmand i hånden, klappet en kalv og fået halm i skoene? Søndag den 17. september har du mulighed for at komme helt ind i stalden og langt ud på marken, når 64 landmænd åbner stalddørene til Åbent Landbrug.

Åbent Landbrug er en enestående lejlighed for både børn og voksne til med egne øjne at se, hvordan et dansk landbrug anno 2017 ser ud.

- Hvis kløften mellem land og by bliver for dyb, kan der let opstå myter og misforståelser. Vi tror på, at åbenhed og dialog er vejen til bedre forståelse. Derfor inviterer vi igen i år danskerne indenfor. Åbent Landbrug giver mulighed for at komme tæt på produktionen, dyrene og menneskene bag og på den måde blive klogere på moderne landbrugsproduktion, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Sidste år brugte 88.000 danskere landet over deres søndag på at se, hvordan et dansk landbrug anno 2016 så ud. Men der er plads til, at flere danskere med egne øjne kan se, hvorfor danske fødevarer er eftertragtede verden over, og dyrevelfærden er en af de højeste.

I år er der virkelig mulighed for at se, hvor vidt dansk landbrug spænder. Som noget nyt bliver der mulighed for at besøge et gods i forbindelse med Åbent Landbrug. Tre godser har sagt ja til at åbne op for nysgerrige danskere søndag den. 17. september

- Vi er glade for, at godserne har sat ja til at være med. Det er vigtigt, at vi kan vise danskerne bredden af dansk landbrugs- og fødevareproduktion, som spænder fra gårde med 150 høner og dådyr til familiedrevne virksomheder med 2.600 hektar jord og dyr fordelt på flere ejendomme, fortæller Jan Morre, projektleder på Åbent Landbrug.

Der er altså rig mulighed for at opleve både køer, kalve, grise, kødkvæg, får, høns, kyllinger, mink samt frugt- og grøntsagsproduktion, når landmænd over hele landet søndag den 17. september åbner dørene kl. 10-16. Alle er velkomne, og det er gratis.

Find information om de deltagende gårde på www.aabentlandbrug.dk eller facebook.com/aabentlandbrug

Billeder

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum