Se din landsdel: København tager største skridt frem i bolighandler
19.4.2023 09:01:53 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

København er en taktstok for boligmarkedet i Danmark, og noget tyder på, at boligkøberne i hovedstaden er ved at finde melodien igen.
I landsdel København By (København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner) er der landet 699 flere købsaftaler. Det er en fremgang på 35,7 % fra 4. kvartal til 1. kvartal.
Det er den største fremgang blandt alle landsdele (SE TABEL I BUNDEN AF ARTIKLEN).
"Hvis vi kigger måned for måned, så er boligsalget i hovedstaden det bedste i næsten et år. Vi skal tilbage til marts 2022 for at finde en bedre måned," siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Lige efter følger Københavns Omegn, hvor der er solgt 34,3 % flere boliger i 1. kvartal.
I det hele tager er det ene sjællandske landsdele, der klarer sig bedre end landsgennemsnittet på 24,6 %.
Også Østsjælland og Nordsjælland er over landssnittet med en fremgang på hhv. 33 % og 32,3 %.
Derfor stiger Sjælland mest
At fremgangen er størst på Sjælland, skyldes, at usikkerheden og uroen i økonomien slog hårdt ned i det sjællandske tilbage i efteråret 2022, blandt andet fordi boligpriserne i gennemsnit hører til højeste i landet.
Og når tingene bremser - eller stiger - i hovedstadsområdet, spreder det sig typisk som ringe ud på Sjælland.
"I efteråret ramte tilbagegangen hårdest i Hovedstaden og de dyreste dele af Sjælland, hvor vi mærkede en kraftig tilbagegang. Køberne satte bremsen i, mens sælgerne måtte overveje den nye situation. Siden er boligerne også sat mest ned i pris her, og samtidig er der kommet mere ro om renten, inflationen og generelt er der mere optimisme. Faktisk steg boligpriserne flere steder en smule den seneste måned efter flere måneders fald,” siger Michael Dalsager.
Fremgang i alle landsdele og mere i vente
Oversigten fra Home og Boligsiden viser, at der er fremgang i handler i alle landsdele fra 4. kvartal til 1. kvartal.
Selv om boligsalget peger i den rigtige retning, så er salget i 1. kvartal i alle landsdele fortsat lavere end i starten af 2022, inden inflationen, energipriserne og renteforhøjelserne for alvor tog fat.
”Det er gradvist blevet bedre efter nytår. Vi forventer, at boligsalget de kommende måneder peger op - som det plejer i denne tid – og det tyder vores køberbarometer også på. Køberne vil ikke vente længere, flere vil videre med planerne," siger Michael Dalsager og peger på, at udbuddet af boliger til salg fortsat er langt lavere end før Corona:
"Men heldigvis ser boligejerne også mere lyst på tingene efter en tid, hvor køberne har været mere aktive end boligsælgerne."
Langt fra rekordår - se alle landsdele
På landsplan er der solgt 17.159 boliger i 1. kvartal 2023. Det er 23 % færre end 1. kvartal 2022.
København By er tættest på sidste års kvartalssalg – med en tilbagegang på 18,1 %. Længst fra er Østjylland med 32,1 % færre solgte boliger.
Boligsalget er trods fremgang fortsat ikke helt som før, og på landsplan skal vi tilbage til 2016 for at ramme et 1. kvartal med samme aktivitet på boligmarkedet. Dengang solgte ejendomsmæglerne 17.396 boliger.
Sammenligner vi med rekordåret 2021 er antallet af handler kun det havle. Dengang blev der solgt 'sindssyge' 34.189 boliger i årets første kvartal.
"Boligmarkedet var usædvanligt dengang. Lige nu nærmer vi os et mere normalt marked. Hussalget og sommerhus-salget er mest som før Corona, mens lejlighedssalget fortsat er på vej op og viser gode takter især i hovedstaden," siger Michael Dalsager fra Home.
TABEL: Antal bolighandler i landsdelene* - kilde Boligsiden og Home
| Landsdel | 4. kvt. 2022 | 1. kvt. 2023 | Udviklingen i handler - antal | I % |
| København by | 1259 | 1958 | 699 | 35,7% |
| Københavns omegn | 880 | 1339 | 459 | 34,3% |
| Østsjælland | 494 | 737 | 243 | 33,0% |
| Nordsjælland | 1091 | 1612 | 521 | 32,3% |
| Landsplan | 12933 | 17159 | 4226 | 24,6% |
| Vest- og Sydsjælland | 1673 | 2137 | 464 | 21,7% |
| Østjylland | 1932 | 2464 | 532 | 21,6% |
| Nordjylland | 1494 | 1893 | 399 | 21,1% |
| Sydjylland | 1675 | 2098 | 423 | 20,2% |
| Fyn | 1138 | 1423 | 285 | 20,0% |
| Bornholm | 160 | 193 | 33 | 17,1% |
| Vestjylland | 1137 | 1305 | 168 | 12,9% |
Boligsalget i 2023:
|
Boligtype |
Januar 2023 |
Februar 2023 |
Marts 2023 |
|
Villaer/rækkehuse |
2.769 |
3.381 |
4.295 |
|
Ejerlejligheder |
962 |
1.224 |
1.356 |
|
Sommerhuse |
397 |
502 |
713 |
|
Alle boligtyper* |
4.590 |
5.606 |
6.963 |
*Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden.
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
13 kommuner stod for 57 % af handler: Sommerhuse revet væk i vintertiden19.2.2026 10:33:16 CET | Pressemeddelelse
Mæglere i topkommuner forklarer: Flere købere på tidlig sommerhusjagt – og yngre storbyboere i søgen efter fristed og natur
Ringkøbing-Skjern: ’Hotteste’ sommerhussalg i januar19.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Trods sne og frost: Ringkøbing-Skjern er i front med den største stigning i salget af sommerhuse. 59 procent flere sommerhussalg i januar i år end i samme måned i 2025. Få forklaringen fra lokal ejendomsmægler her // Se liste over topsælger-kommuner i januar
Landets største sommerhuskommune: "Usædvanligt stærk start på året”19.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lokal home-mægler fra Odsherred forklarer den store fremgang i vintersalget: Flere yngre købere fra København bruger huset som weekendfristed og alternativ til have
Landsdel topper med 144 %: Fritidshuset koster nu markant mere end hverdagsvillaen18.2.2026 07:04:36 CET | Pressemeddelelse
Tendens: Prisrekord for villaer og sommerhuse på landsplan, men på knap 10 år er forskellen vokset til over 5500 kr. pr. kvm. Så stor er forskellen i din landsdel
Første månedstal i 2026: Tempo ned, priserne op4.2.2026 08:06:46 CET | Pressemeddelelse
Boligbrief: Fremvisninger og handler gik tilbage i januar, mens priserne på villaer og sommerhuse steg - lejlighedspriserne faldt lidt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




