Blockbuster

Se de største filmhits fra Hollywood hjemme i stuen

Del
Sommeren er endelig over os. Hvis den viser sig fra den regnfulde side, eller du blot trænger til en pause fra solen, kan du hos Blockbuster blive underholdt med de nyeste Hollywoodfilm som Cruella, Godzilla Vs. Kong og Nomadland.
Cruella
Cruella

Blandt sommerens filmhits er der lidt til enhver smag – og hos Blockbuster er det nu muligt at se en række store Hollywood-film hjemme i stuen. Mangler du filminspiration til sommerhusturen eller de lange, lyse sommernætter? Se Blockbusters filmanbefalinger til både store og små herunder.

Cruella
I denne liveactionfilm kommer man helt tæt på Disney-skurken Cruella de Vil og hendes tidlige, rebelske år. Her følger man den unge svindler ved navn Estella, en snu og kreativ pige, der er fast besluttet på at skabe sig et navn med sine designs. Hun bliver venner med et par unge tyveknægte, der værdsætter hendes appetit på slyngelstreger, og sammen er de i stand til at opbygge et liv i Londons gader. En dag fanger Estellas modesans baronesse von Hellmans opmærksomhed, men deres forhold sætter en kædereaktion af begivenheder og afsløringer i gang, der vil få Estella til at omfavne sin onde side og blive til den højrøstede, fashionable og hævngerrige Cruella.

Godzilla Vs. Kong
I den action-prægede Hollywood-film mødes to legendariske modstandere, Godzilla og Kong, i en episk kamp for jordens skæbne. Kong og hans beskyttere tager på en farlig rejse for at finde hans sande hjem og med ham er Jia, en ung, forældreløs pige, som han har knyttet et unikt og stærkt bånd til. De befinder sig pludselig i vejen for en rasende Godzilla, der skaber kaos og ødelæggelse på tværs af jorden. Det episke sammenstød mellem de to titaner – fremprovokeret af ukendte kræfter – er kun begyndelsen på mysteriet, der ligger begravet dybt inde i jordens indre.

Nomadland
Gipsminen i den landlige by i Nevada, hvor Fern bor, lukker. Så Fern pakker sin autocamper og tager på farten. Fern udforsker livet uden for det konventionelle samfund som en moderne nomade og opdager snart en ukuelighed og opfindsomhed, der giver hende helt nye oplevelser. Undervejs i denne historie om håb møder hun andre nomader, som bliver hendes mentorer og lærer hende om livet i det uendelige og til tider bjergtagende vestamerikanske landskab. I Nomadland fra Searchlight Pictures og den prisbelønnede instruktør Chloé Zhao medvirker de virkelige nomader Linda May, Swankie og Bob Wells.

Mortal Kombat
I den hæsblæsende actionfilm “Mortal Kombat” er MMA-fighteren, Cole Young, som tjener penge på at få bank, komplet uvidende om hans rødder – og hvorfor Kejseren af The Outworld, Shang Tsung, har sendt hans bedste kriger, Sub-Zero, efter ham. Da faren går op for ham, frygter Cole for sin families sikkerhed, og han sætter derfor jagten ind efter Sonya Blade, efter et tip fra Jax, en Special Forces Major, der har det samme mystiske dragemærke, som Cole er født med.

Tom & Jerry
Nu vender det umage makkerpar, katten Tom og musen Jerry, tilbage i en ny familiekomedie. Da Jerry flytter ind på New York Citys fineste hotel dagen inden århundredets bryllup, hyrer den desperate eventplanlægger Tom til at fjerne den uønskede mus. Den følgende kamp mellem katten og musen truer med at ødelægge eventplanlæggerens karriere, brylluppet - og måske endda også hotellet. Men snart opstår der et endnu større problem: en djævelsk, ambitiøs medarbejder, der konspirerer mod dem alle tre.

Those Who Wish Me Dead
Oscar-vinderen, Angelina Jolie, spiller rollen som Hannah - en faldskærmsbrandmand, der stadig er tynget af skyld fra en brand, hvor hun begik en fejl, der kostede tre mennesker livet, da hun støder på en traumatiseret 12-årig dreng, der ikke har andre steder at gå hen. Filmens rolleliste tæller skuespillere som Angelina Jolie, Jon Bernthal, Nicholas Hoult, Aidan Gillen og Tyler Perry.

Billeder

Cruella
Cruella
Download
Godzilla Vs. Kong
Godzilla Vs. Kong
Download
Nomadland
Nomadland
Download
Mortal Kombat
Mortal Kombat
Download
Tom & Jerry
Tom & Jerry
Download
Those Who Wish Me Dead
Those Who Wish Me Dead
Download

Information om Blockbuster

Blockbuster
Blockbuster



Om Blockbuster
På Blockbuster kan du let og enkelt købe, leje og se film – helt uden abonnement. Det betyder, at du som kunde kun betaler for de film, du ser. Blockbuster har et kæmpe udvalg – over 11.000 film (heraf 1.200 danske) og byder på alt fra hæsblæsende action til underholdende komedier, rørende filmperler, hyggelige børne- og familiefilm samt masser af premierefilm – direkte fra biograferne til din stue. Blockbuster udvidede i 2017 til Sverige, Norge og Finland.

Læs mere om Blockbuster og se det store udvalg af film på blockbuster.dk.

Følg pressemeddelelser fra Blockbuster

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blockbuster

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye