ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

Se anlægget der presser protein ud af græs: EU-projekter udvikler fremtidens fødevarer og gør iværksættere skarpe

Del
Europe in my region kommer til Midtjylland midt i september og sætter fokus på iværksætteri og innovation. Mød blandt andet den tidligere pædagog Jeanette, som tog springet og blev iværksætter, og stik hånden ned i fremtidens fødevarer hos eksperterne på forsøgsanlægget i Foulum.
Tirsdag den 14. september kan man besøge forsøgs-anlægget i Foulum, hvor græs og anden biomasse fra lokale marker omdannes til protein, som bruges til foder til en-mavede dyr som grise, fjerkræ og fisk. Det ventes desuden, at anlægget i fremtiden vil kunne lave proteiner af græs til brug i fødevarer til mennesker. Foto: Food & Bio Cluster

Hvad har EU’s strukturfonde været med til at skabe i Midtjylland? Ja, de har blandt andet hjulpet en lang række iværksættere i gang – fx Jeanette Hviid Klausen, som ”lærte alt” i et iværksætterprojekt støttet af Socialfonden. EU-midler går også til spændende forsøg med protein udvundet af græs, der kan erstatte importeret soja i dyrefoder - og med tiden indgå i fremtidens fødevarer til mennesker.

Begge projekter kan man møde fra tirsdag den 14. september til torsdag den 16. september ved den fælleseuropæiske event Europeinmyregion. Her holder midtjyske strukturfondsprojekter inden for innovation og iværksætteri åbent hus.

Skarpe iværksættere i Viborg

Iværksætteren Jeannette Hviid Klausen kan man møde torsdag den 16. september hos Business Viborg, når socialfondsprojektet StartUp Viborg - Udvikling og styrkelse af iværksætterkultur åbner dørene (tilmelding her).

Jeannette lærte gennem StartUp Viborg alt det nødvendige om sociale medier, jura, økonomi, bæredygtighed, forretningsmodel, arketyper og mange andre emner.

"Jeg blev langt mere skarp på min forretning efter StartUp Viborg, og nu ved jeg, hvordan jeg skal skille mig ud, så kunderne får øje på mig,” siger Jeanette Hviid Klausen, der sælger bæredygtigt produceret tøj fra sin webshop.

Projektet drives af Business Viborg og er støttet med knap 2,3 mio. kr. fra EU’s Socialfond. 58 iværksættervirksomheder har foreløbig deltaget, og to nye hold er startet i august-september.

Et andet projekt for iværksættere, Iværksætterprogram 2018-2021, holder åbent hus onsdag den 15. september på DOKK1 i Aarhus. Her kan man møde en række innovative startups og høre om deres udbytte af socialfondsprojektet. Iværksætterprogram 2018-2021 drives af Erhvervshus Midtjylland og er støttet med 17,9 mio. kr. fra EU’s Socialfond.

Fremtidens bæredygtige dyrefoder i Foulum

På Aarhus Universitets afdeling i Foulum kan man tirsdag den 14. september komme helt tæt på et af de mest spændende forsøg med bæredygtige råvarer i Danmark. 

Her holder EU-projektet Innovationssamarbejder om udnyttelse af grøn biomasse åbent husi Danmarks største forsøgsanlæg til raffinering af grøn biomasse (tilmelding her).

"Vi garanterer et par spændende timer, hvor man kommer ud at se markerne, hvor biomassen dyrkes, og man kommer helt tæt på forsøgsanlægget og kan røre ved og snuse til produkterne,” fortæller projektleder Michael Støckler fra fødevareklyngen Food & Bio Cluster.

Græsprotein ventes at kunne erstatte en del af den importerede soja, som i dag bruges i dyrefoder. Også restproduktet kan bruges – dels i kvægfoder og dels kan det omdannes til biogas, og resten kan blive til gødning. Innovationsprojektet er støttet med 6 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.

Her kan du møde de midtjyske EU-projekter

  • 14. sept. kl. 15-17: Innovationssamarbejder om udnyttelse af grøn biomasse, AU Foulum
  • 15. sept.: Iværksætterprogram 2018-2021, DOKK1, Aarhus
  • 16. sept. kl. 14-18: StartUp Viborg - Udvikling og styrkelse af iværksætterkultur, Viborg

Læs hele programmet for Europe in my region i Danmark

Kontakter

Maria Nordvig Vendelbo, kommunikationskonsulent, Erhvervsstyrelsen, +45 35 29 12 19, marven@erst.dk

Billeder

Tirsdag den 14. september kan man besøge forsøgs-anlægget i Foulum, hvor græs og anden biomasse fra lokale marker omdannes til protein, som bruges til foder til en-mavede dyr som grise, fjerkræ og fisk. Det ventes desuden, at anlægget i fremtiden vil kunne lave proteiner af græs til brug i fødevarer til mennesker. Foto: Food & Bio Cluster
Tirsdag den 14. september kan man besøge forsøgs-anlægget i Foulum, hvor græs og anden biomasse fra lokale marker omdannes til protein, som bruges til foder til en-mavede dyr som grise, fjerkræ og fisk. Det ventes desuden, at anlægget i fremtiden vil kunne lave proteiner af græs til brug i fødevarer til mennesker. Foto: Food & Bio Cluster
Download
Download
Download

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Fra modebranchen til snedkerkøkkener – en rejse mod frihed og forfinet design11.10.2024 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse

For et par år siden stod Gitte Outzen ved en skillevej: Et liv i interiør- og livsstilsbranchen med udsigter til lange arbejdsdage og jævnlig rejseaktivitet i sigte syntes ikke at passe i familielivet, og hun ønskede at have bedre mulighed for at kunne råde over sin tid. Hun er født ind i en snedkerfamilie og havde fra barnsben af været med på snedkerværksteder og byggepladser for at se på nye projekter, materialer og arkitektur.

50 mio. kr. skal hjælpe SMV’er med at blive bedre rustede til at dokumentere deres bæredygtighed2.10.2024 11:19:05 CEST | Pressemeddelelse

Fra 2024 stiller europæisk lovgivning krav om, at store børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres arbejde med bæredygtighed – og det kommer indirekte til at påvirke SMV’erne. Efter den europæiske bæredygtighedslovning (CSRD) er trådt i kraft, er ESG blevet det nye buzzword, og både store, mellemstore og små virksomheder vil have behov for at kunne oplyse om og dokumentere deres arbejde med bæredygtighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye